|
|
|
|
|
Jonas Norgaard Mortensen (Krist.dem.) |
|
Født i 1976. Studerende. Bor i Århus Amt. Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Kristendemokraterne i Århus Amt. Har ikke tidligere opstillet til Europa-Parlamentet.
| |
|
Hvorfor stiller du op? Ja, hvorfor bruge sin tid på politik, når man er ung, læser på universitetet og har hele livet for sig. Hvorfor sidde til politiske møder i EU? For mig er svaret enkelt: fordi politik netop handler om livet, bl.a. det at være ung, tage uddannelse, finde et sted at bo, sikre børns og andres sundhed og livskvalitet. I politik kan jeg kæmpe alles kamp for disse værdier. Derfor!
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. Miljøpolitik: Mennesker har ikke arvet jorden af deres forældre, de har lånt den af deres børn. I de seneste årtier jagt på velstand har mennesker og miljø været taberne. Det skal der rettes op på. For velstand bliver kun til reel velfærd, hvis alle generationer kan leve et sundt liv. 2. Forbrugerpolitik: Den globaliserede markedsøkonomi har mange gode sider. Men markedet har brug for at blive afbalanceret. Få modspil. Netop her spiller EU en afgørende rolle, fordi EU kan matche store internationale selskaber, når det gælder krav om kvalitet og sundhed. 3. Udviklingspolitik: Det er en grusom tragedie, at tusindvis af mennesker hver dag dør af sult. EU kan med sin velstand, viden og magt sikrer en mere lige, mere retfærdig verden.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Kontakten til politikerne vil jeg sikre ved at fortsætte det gode samarbejde med Kristendemokraternes folketingsgruppe. De vil blive den daglige bro til det parlamenteriske arbejde i Danmark. Dialog til vælgerne sikres bedst igennem det direkte møde. Selvfølgelig kan man med moderne informationsteknologi og via medierne formidle sit arbejde og meninger, men til den ægte demokratiske dialog er der ingen smutvej. Derfor vil jeg prioritere vælgermøder, debatmøder, foredrag og offentlige fora, hvor jeg kan komme i direkte dialog med mine danske medborgere.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? At EU står sammen om at bruge sin velstand, viden og magt til at sikre en mere lige, fredelig og retfærdig verden. Det handler konkret om bistand til EUs nye naboer og til ulandene. Det handler konkret om sige fra over for Bush´s neo-konservatistiske forståelse af demokrati, krig og fred og anvise en anden langt mere forbyggende, langt mere FN-støttet vej.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Den konservative og kristendemokratiske gruppe i parlamentet, EPP - European Peoples Party (Christian Democrats) er den største. Det giver et stort ansvar, men også store muligheder for samarbejde og indflydelse. Det vil jeg bruge til at få gennemført vores politik. Kristendemokraterne i Danmark går til valget den 13. juni med klare visioner for de muligheder, der ligger i et integreret Europa, men også med den sunde kritiske sans, der har kendetegnet partiets holdning igennem årene. Vi vil sammen med vores kristendemokratiske søsterpartier i Europa kæmpe for et Europa, hvor respekt for menneskeværdet, omsorg for næsten og ansvaret for miljøet er i fokus, og hvor EU-samarbejdet skal være et mellemstatsligt samarbejde præget af åbenhed, nærhed og demokrati.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Europa-Parlamentet har med en række traktatændringer siden 1986 fået stadig større indflydelse på EU?s lovgivning m.m., og vedtages EU-konventets forslag til forfatningstraktat nogenlunde uændret, vil Europa-Parlamentet få endnu større indflydelse. Det er sundt for Europa, fordi Europa-Parlamentet som det eneste direkte valgte organ, sikrer den demokratiske legitimitet. Den stigende magt skal Europa-Parlamentet bruge til at skabe ÅND i EU: åbenhed, nærhed og demokrati.
Læs mere om kandidaten, klik her!
| |
| | |
|
|