|
|
|
|
|
Ingrid Feldbæk Wredstrøm (Krist.dem.) |
|
Født i 1966. Funktionær. Bor i Frederiksborg Amt. Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Kristendemokraterne. Har ikke tidligere stillet op til Europa-Parlamentetsvalget.
| |
|
Hvorfor stiller du op? Jeg vil gerne være med til at forme fremtiden igennem mit EP kandidatur. Hvis jeg tier, er jeg stadig indirekte med til at forme. Fremtiden er for vigtig for mig til kun at lade andre bestemme.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? For en kristendemokrat er det et menneskes værdi og værdighed, som har højeste prioritet. Derfor vil jeg gerne være med til at fremme menneskerettighederne i Europa. 1. Det handler både om slavehandel med kvinder, og om en menneskeværdig fælles europæisk flygtningepolitik. 2. Det handler om et Europa i fred og udvikling. EU-landene har en stor forpligtelse i at sætte nye mål for Europa, så at vore nabolande kan være med i denne udvikling. 3. Det handler om udviklingsbistand. EU skal med sin velstand sikre en mere retfærdig verden. U-landstøtten skal op, og landbrugspolitikken skal reformeres.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Kontakten til politikerne, vil bla. ske gennem det gode samarbejde med Kristendemokraterne på Christiansborg. Desuden vil dialogen med de danske vælgere ske gennem dialogmøder, vælgermøder, foredrag m.m.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? At EU prioriterer at sikre en mere retfærdig verden gennem bistand til de nye EU-lande og til u-landene.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Jeg vil gøre min politik gældende gennem den Kristendemokratiske og Konservativegruppe i parlamentet, EPP. Denne gruppe er den største i parlamentet, og giver store muligheder for indflydelse.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Europa-Parlamentet har igennem de senere år fået mere og mere indflydelse. Hvis det nye forfatningstraktatforslag bliver vedtaget, vil parlamentet få endnu større indflydelse. Idet parlamentet er det eneste direkte valgte organ, vil demokratiet blive endnu mere synligt.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
| | |
|
|