|
|
|
|
|
Hans Stengaard Jessen (Krist.dem.) |
|
Født i 1939. Pensioneret. Bor i Sønderjyllands Amt. Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Kristendemokraterne i Sønderjyllands Amt. Har tidligere opstillet til Europa-Parlamentet og Folketinget.
| |
|
Hvorfor stiller du op? Som organisatorisk ansvarlig for Venstres EF-kampagne i 1972 og som stedfortræder for h.h.v. Johan Philipsen i 1979 og for Jens Skrumsager Skau samt som medstifter af Europabevægelsen i Sønderjylland og mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Europabevægelsen samt som amtsformand og folketingskandidat for Kristendemokraterne i Sønderjylland finder jeg det naturligt at deltage aktivt i denne valgkamp.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. Sikre de regionale og nationale forhold i vor region. 2. Sikre vedvarende energi uden atomkraft og et godt miljø. 3. Sikre at EU ikke bliver for altgennemtrængende på statsligt og regionalt niveau.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Det bedste ville være en bedre og tidligere inddragning af Folketinget i EU-arbejdet.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? At sikre at stabilitetspagten ikke ødelægger mulighederne for at genskabe økonomisk vækst samt at få de nye medlemstater inkorporeret i EU på en smertefri måde.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Kristendemokraterne har et formaliseret samarbejde med Europaparlaments største parlamentsgruppe og den fra Kristendemokraterne der måtte blive valgt, har akcepteret at blive medlem af denne gruppe.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Egentlig mest som en platform for politiske ideers fremkomst og til en vis grad som forum for deres gennemførelse.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
| | |
|
|