|
|
|
|
|
Jens-Peter Bonde (Junibevæg.) |
|
Født i 1948. Medlem af Europa-Parlamentet for Junibevægelsen. Bor i Københavns Amt. Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Junibevægelsen.
| |
|
Hvorfor stiller du op? Jeg vil fortsætte virket for åbenhed, nærhed og demokrati.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. En ny traktat for Demokratiernes Europa, som giver vælgerne sidste ord over alle love. 2. Slankning af EU, så der kun lovgives om grænseoverskridende spørgsmål, vi ikke selv kan løse. 3. Fælles minimumsregler for sikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse, hvor vi har ret til at beslutte bedre regler i Danmark.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Hovedparten af mit arbejde er balanceret oplysning om unionsprocessen. Se hjemmesiderne bonde.dk og bonde.com, EUABC.dk og EUABC.com. Mine kontorer arbejder for hele Europa på alle sprog. JuniBevægelsen har foreslået, at de danske medlemmer af EU-Parlamentet tilknyttes Folketingets Europaudvalg og de relevante fagudvalg.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? 1) At gennemføre fuldstændig åbenhed, så svindel og fråds stoppes ved kilden. 2) At afvise EU's omdannelse til en stat med en grundlov. 3) At slanke EU ud fra mottoet: Mindre og bedre.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Jeg er formand for Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa og intergruppen SOS Demokrati og deltager også i EU-debatter i andre lande. Jeg kan næppe levere mere samarbejde.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? JuniBevægelsen giver EU-Parlamentet vetoret mod alle EU-love og større indflydelse på meget færre grænseoverskridende love. Vi gør kommissionen til et demokratisk organ, hvor hver kommissær udpeges af et nationalt parlament og kan føres af samme.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
| | |
|
|