|
|
|
|
|
Finn Andersen (Junibevæg.) |
|
Født i 1959. Faglært. Bor i Århus Amt. Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Junibevægelsen. Har tidligere opstillet til både Europa-Parlamentet og Folketinget. | |
|
Hvorfor stiller du op? Fordi jeg ikke ønsker at EU skal blande sig i andet end grænseoverskridende problemer som for eksempel miljø. Social- og arbejdsmarkeds politik er ikke EU stof men national politisk stof. Jeg ønsker heller ikke en EU statsdannelse, som man er igang med at opbygge.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. Social- og arbejdsmarkedspolitik: Fordi jeg altid har været fagpolitisk engageret i fagforeningsarbejde. Arbejde for at EU blander sig mindst muligt, da det er et nationalpolitisk spørgsmål hvor de danske vælgere skal have det sidste ord og at lønmodtagerne selv skal kunne stille krav og stemme om egne løn- og arbejdsforhold. 2. Forhindre at EU blander sig i skatte- og afgiftspolitikken: Fordi jeg går ind for den skattefinanserede skattemodel frem for individuelle forsikringsordninger og at disse spørgsmål bedst løses i de nationale parlamenter hvor politikere kan skiftes ud på valgdagen og en anden politik kan vedtages af vælgerne. Dette opnås ved at informere de danske vælgere om det manglende demokrati i EU og den nye forfatnings muligheder for at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser på meget væsentlige områder. 3. Miljøpolitikken: Fordi EU i dag kan beslutte at farlige stoffer skal såvel i madvarer som industri uden at danske vælgere kan forbyde dette. Arbejde for at det er minimums regler men at hvert enkelt land kan lave strammere regler og dermed være foregangland.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Bruge tiden mest muligt blandt vælgerne i landet til oplysning imellem valgene.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? At få gennemført en forfatning som jeg selv vil arbejde aktivt for at den ikke bliver vedtaget.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Ved at arbejde med andre unionskritiske kræfter i hele Europa for at EU kun skal arbejde for grænseoverskridende problemer og ikke opbygning af en forbundsstat.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Europaparlamentet vil få en større politisk rolle og større medindflydelse på de lovforslag som idag kun kan fremsendes af embedsmænd.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
| | |
|
|