Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

Thorkil Sohn

Portræt

Thorkil Sohn (Folkebevæg.)
Født i 1950.
Funktionær.
Bor i Ringkøbing Amt.
Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU.
Har tidligere stillet op til både Europa-Parlamentet og Folketinget.
Hvorfor stiller du op?
Jeg stiller op, for, så vidt muligt, at hindre yderligere (tankeløs ?) afgivelse af Danmarks århundredegamle selvstændighed. Efter mere end 30 år som medlem af EF/EU-unionen er den folkelige modstand/skepsis stadig så stor, at afstemningerne om afgivelse af selvstændighed hver gang er "gysere". Det skyldes, efter min vurdering, bl.a. en folkelig bekymring for landets selvstændighed på længere sigt - en bekymring, som det er vanskeligt at komme i dialog med politikere og andre tonesættere om.

Normalt afvises drøftelsen med en bemærkning om, at EU-unionens udvikling ikke truer nationalstaterne - og så er samtalen jo sluttet, før den rigtig er begyndt. Jeg tror, denne holdning kan give bagslag senere i historiens løb. PS. En lille bemærkning om de forrige spørgsmål for en ordens skyld: jeg har flere gange været opstillet til diverse valg; men kan faktisk ikke huske om de afgivne svar er helt korrekte.

Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem?
Jeg har kun èn mærkesag - jeg ønsker at begrænse EUs magt for at hindre/forsinke dannelsen af en forbundsstat med de enkelte nationer som delstater.

Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget?
Dialogen med befolkningen består for mig først og fremmest i at oplyse om f.eks. det nye udkast til EU-forfatning. Går det først op for folk, hvad den indeholder, vinder en folkeafstemning om sagen mere eller mindre sig selv - hvis vi da ønsker at bevare Danmark. I øvrigt tror jeg, at mange mennesker er i splid med sig selv, hvad enten de ved de forskellige folkeafstemninger har stemt ja eller nej - så har de gjort det i frygt og bæven - milevidt fra politikernes skråsikre holdninger. Det, der skal afvejes, er nemlig vanskeligt at afveje: Vi skal afveje afgivelse af selvstændighed overfor EUs løfter/garantier om fred og velstand. I EU-spørgsmålet er Folketingets flertal ude af trit med befolkningen. Heldigvis kræver grundlovens par. 20 folkeafstemning om afgivelse af selvstændighed - jeg tror ikke, der er ret mange andre ting end "risikoen" for et nej, der kan få politikerne i Folketinget til at tage den halvdel af befolkningen, der er skeptisk overfor EUs udvikling, alvorligt.

Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode?
Det vigtigste er at rulle udviklingen "tilbage" mod mindre union.

Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper?
Jeg vil fortsætte Folkebevægelsen mod EUs praktiske samarbejde med andre landes unionsmodstandere/skeptikere.

Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU?
Jeg ser gerne at Europa-parlamentets magt indskrænkes, således at de nationale parlamenter får mere at sige igen.

Læs mere om kandidaten, klik her!
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen