|
|
|
|
|
Ole Krarup (Folkebev.) |
|
Født i 1935. Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Bor i Frederiksborg Amt. Landsdækkende spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Har tidligere stillet op til Europa-Parlamentsvalget.
| |
|
Hvorfor stiller du op? Den første grund er, at repræsentation i parlamentet er en forudsætning for, at Folkebevægelsen mod EU kan ytre sig med vægt i den danske EU-debat (DR f.eks.), som er afgørende for vores fremtid. Desuden betyder et medlemskab af parlamentet, at Folkebevægelsen kan intensivere samarbejdet med den voksende EU-modstand i de andre medlemslande. Endelig vil jeg - som hidtil - deltage i parlamentets almindelige arbejde, også på områder som efter min opfattelse bør afgøres af os selv, f.eks. sager om arbejdsmarkeds- og miljøpolitik: Sålænge disse sager afgøres af EU, arbejder jeg for den løsning der tjener danske borgere bedst (se den følgende boks). Det tjener ikke noget formål at "boykotte EU".
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? Integration af de øst- og centraleuropæiske økonomier i EUs indre marked:
1. Det udenomsparlamentariske arbejde mod EU-integration er det vigtigste. Det pågår dels i Skandinavien, dels blandt de (få) parlamentskolleger fra de andre lande, der er modstandere af det stadig mere magtfulde EU. Arbejdet angår ikke mindst der trusler mod det danske velfærdssystem, der ligger i den tættere EU-integration.Det er allerede lykkedes at skabe vigtige modstander-netværk som jeg vil bidrage til at videreudvikle for at styrke den brede - grænseoverskridende - demokratriske opposition. 2. I parlamentet agter jeg at fortsætte som medlem af Udvalget for Borgernes Friheder og Rettigheder. Her behandles de mange beslutninger om opbygning af EU-retsvæsen og EU-politi (Schengen, Europol og andre systemer til kontrol og overvågning). Mit mål er at bidrage til at styrke modstanden mod den stigende EU-magt, der udgør en stadig alvorligere trussel mod grundlæggende borgerrettigheder. Denne aktivitet får særlig betydning i lyset af EUs aktuelle forfatningsudkast, der vil medføre en voldsom styrkelse af EU-magten på området (overførelsen til "søjle 1", dvs. overstatslig magt - i strid med det danske forbehold). 3. Modarbejdelse af EUs programmerede "Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik". EUs program, som sigter på at udvikle EU til en militær stormagt, vil ikke skabe den ønskelige "modvægt til USA", men tværtimod fungere i tæt samspil med USA - og reelt bidrage til at fastholde verdens økonomiske ulighed, som rummer den internationale terrorismes egentlige rødder. EUs program strider både mod klare danske interesser og sund fornuft.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Folkebevægelsen befinder sig i konstant dialog med den danske befolkning. Dialogen stiller store krav, eftersom de danske medier systematisk fortier enhver debat om vores hovedbudskab: Alternativer til den voksende EU-magt over vores liv på snart sagt alle områder. Folkebevægelsen arbejder i konstant kontakt med de (få) folketingspolitikere, der deler vores EU-kritik. De er få som følge af, at EU-modstandere systematisk udelukkes fra partiernes opstillingslister.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? Spørgsmålet er tvetydigt. Jeg må skelne mellem 1. Bedømmelse af, hvad EUs magthavere vil anse som "vigtigst", og 2. Mine egne politiske ønsker og visioner om "det vigtigste". Disse to punkter falder - desværre - ikke sammen. Nærmest modsat: Ad 1: For EUs institutioner, herunder parlamentets store flertal af EU-tilhængere er hovedopgaven -som hidtil - at arbejde for "mere EU" - herunder mere magt til parlamentet. Der vil blive gjort en stor indsats for at få gennemført EU-forfatningen, som vil give EUs institutioner nærmest statslige magtbeføjelser - på bekostning af national selvbestemmelsesret. Sideløbende hermed er det vigtigt for EUs institutioner at afværge de kriser der rumsterer i systemet, dels korruptionssagerne (Eurostat), dels (og især) konflikten inden for Euro-området i anledning af de store fransk-tyske underskud på statsregnskaberne (i strid med EUs såkaldte Stabilitets- og Vækstspagt). Sagen illustrerer - med skræmmende klarhed - EU-systemets politiske grundproblemer: at de store medlemslande - i modsætning til de små (Irland og Portugal, som tidligere blev banket på plads!) - kun retter sig efter de fællles regler, når det passer med deres hjemlige politik. ad 2:At EU efterlever grundreglen i Håndbog for Fjellvandrere: "I tilfælde af uoverensstemmelse med kortet og terrænet, følges terrænet". Denne indsigt vil føre til, at EU erkender, at EUs centrale magt ("integrationen")er gået alt for vidt. Der er absolut ingen udsigt til at EU og medlemslandenes regeringer vil skifte kurs. I lyset af de kommende kriser anser jeg det for den vigtigste opgave for Folkebevægelsen at arbejde for et nordisk alternativ til EU - inden EU-systemet sprækker.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Samarbejdet med en række kolleger fra de øvrige lande har allerede ført til betydelig aktivitet med henblik på at fremme alternative politiske samarbejdsmuligheder i Europa. Uanset at de kritiske grupper udgør en minoritet i parlamentet, har de betydelig gennemslagskraft i hjemlandene. Desuden foregår der et omfattende samarbejde med udenlandske kolleger under parlamentets almindelige sagsbehandling, herunder i udvalgsarbejdet.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Jeg frygter, at parlamentet - som det er foreslået i forfatningsudkastet - får større politisk indflydelse, og dermed fortsætter forsøgene på at opbygge et "europæisk politisk rum" - med tilsvarende amputering af de nationale parlamenter. Politisk set gør EU-parlamentet langt mere skade end gavn, og de jævnlige forsikringer fra EU (bl.a. i forfatningsudkastet) om "større indflydelse til de nationale parlamenter" savner såvel troværdighed som basis i virkeligheden: Jo større magt til EU-parlamentet, des større afmagt for folketinget.
Læs mere om kandidaten, klik her!
| |
| | |
|
|