 |
 |
|
|
|
| Ditte Staun (Folkebev.) |
|
Født i 1976.
Studerende.
Bor i Århus Amt.
Landsdækkende spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU.
Har tidligere opstillet til Europa-Parlamentet og Folketinget.
| |
|
Hvorfor stiller du op?
Folkebevægelsen er tværpolitisk. Parlamentskandidater er bundet af valggrundlagets principper som er bredt formuleret og bunder i en konsekvent EU modstand og visioner om ligeværdigt internationalt samarbejde. Ved at stemme på Liste N tilkendegiver man bedst sin unionsmodstand uden at svigte det parti, man stemmer på ved andre valg. Vores rolle i EU parlamentet er først og fremmest at være vagthund og opposition. Vi har ikke nogen grund til at beskytte EU mod offentlighedens kendskab til svindel, korruption og dårlig lovgivning. Folkebevægelsen mod EU tager også initiativer som fx at stille forslag om mistillidsvotum til Kommissionen i forbindelse med de mange svindelsager. De forskellige betænkninger, Parlamentet stemmer om, arbejder Folkebevægelsen også meget seriøst med. Vi forsøger blandt andet at få til slutning til ændringsforslag, der begrænser ensretningen. Vi stemmer aktivt.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem?
1. For det første vil jeg bruge pladsen til at deltage i debatten om den kommende grundlov for EU, som vil komme til at stå over dansk lov og selv den danske grundlov, indføre en præsident og EU-udenrigsminister og som vil betyde en voldsom centralisering af magten i Bruxelles.
2. For det andet vil jeg arbejde for en afskaffelse af EU's handelshindringer over for resten af verden. Både toldmurerne og unionens landbrugsstøtteordninger er til skade for såvel de fattige lande som os selv. Danmark har en god konkurrenceevne og kan sagtens klare sig uden planøkonomiske støtteordninger og protektionisme.
3. For det tredje vil jeg påvise alternativer til medlemskab af unionen. Jeg ønsker, at Danmark skal være foregangsland på fx miljø og energispørgsmål. Vi skal gå sammen med lande som Norge, Australien, Canada og Schweiz for at arbejde for bedre vilkår for de fattige lande og for menneskerettighederne internationalt. Det kan vi ikke, så længe vi er med i EU.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget?
Den bedste måde at sikre dialogen på, er ved 1. at lægge beslutningerne i Folketinget i stedet bare at give de folkevalgte 'retten' til at gummistemple love fra EU-systemet; 2. at åbne møderne i Europaudvalget, så folk kan følge med; 3. at dels ligge flere beslutninger ud til vælgerne, dels at decentralisere så meget som muligt. Jo fjernere beslutningerne er på vælgerne, jo mindre er indflydelsen. Mennesket skal stå over systemet.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode?
Hovedspørgsmålet ved EU-parlamentsvalget 2004 er, om EU-grundloven skal erstatte den danske grundlov. Det er spørgsmålet, om Danmark skal være en selvstændig stat i et åbent internationalt samarbejde eller en delstat i Europas Forenede Stater, og dermed et spørgsmål om, hvordan vi skaber et velfungerende, åbent og demokratisk samarbejde i Europa i stedet for en EU-stat. Folkebevægelsen mod EU mener, at den nye EU-grundlov ikke kan vedtages uden en forudgående grundlovsændring. Ganske enkelt fordi den nye EU-grundlov på flere punkter strider mod den danske Grundlov. En eventuel ændring af Grundloven skal alene ske efter Grundlovens bestemmelser. Folkebevægelsen mod EU kræver som minimum, at alle ændringer i forudsætningerne for Danmarks EU-medlemskab bliver sendt til folkeafstemning. Endvidere skal Færøerne og Grønland inddrages i folkeafstemninger, hvis der bliver tale om, at EU skal have suverænitet over rigsanliggender. Folkebevægelsen arbejder for, at der bliver retfærdige og demokratiske kampagner forud for kommende folkeafstemninger med ligelig fordeling af offentlige midler efter svensk forbillede. Folkebevægelsen mod EU ønsker også, at spørgsmålet om den nye EU-grundlov kommer til afstemning i alle EU's lande - og at det respekteres, at et nej i blot ét land betyder, at forslaget er faldet. Det er grundlæggende respektløst over for EU´s befolkninger og folkestyret, hvis man lemfældigt genfremsætter afstemningsforslag ved 'ubekvemme' afstemningsresultater. Et Nej til EU-grundloven fører dog ikke automatisk til udmeldelse. Efter et nej ved afstemningen vil Folkebevægelsen mod EU kræve en bred debat om det europæiske samarbejde generelt og om alternativer til EU efterfulgt af en afstemning om selve EU-medlemskabet, hvor der bliver klarhed om, hvordan Danmark kan blive EU´s gode nabo i stedet for en delstat i Europas Forenede Stater. Folkebevægelsen mod EU har imidlertid ingen illusioner om, at EU kan demokratiseres eller reformeres til et mellemstatsligt samarbejde mellem ligestillede, suveræne nationer, og derfor fastholder vi målet: At Danmark frigøres fra EU. Folkebevægelsen mod EU arbejder også konstruktivt for en bedre udvikling i det daglige arbejde, så længe Danmark er medlem af EU, vil Folkebevægelsen mod EU bruge vores stemme til at få det bedste ud af medlemskabet inden for de områder, hvor EU har fået kompetence, men vi arbejder samtidig for at flytte denne kompetence tilbage til Danmark.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper?
Folkebevægelsens parlamentsgruppe samarbejder med modstandere og kritikere i andre europæiske lande. Den følger og støtter arbejdet med at udforme især samlede nordiske alternativer til medlemskab af EU. Gruppen holder kontakt med kredse i Europa, der arbejder med alternativer til EU. Både grupper inden for og uden for EU.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU?
Dét, EU-tilhængerne kalder demokratisering af EU med udvidelsen af EU-parlamentets magt, vil tværtimod fremme udviklingen af EU-staten og dermed begrænse det danske folkestyre. EU-parlamentet har intet folkeligt mandat til at træffe politiske beslutninger. EU-parlamentet har ingen demokratisk legitimitet, hvilket bl.a. viser sig ved stadigt faldende valgdeltagelse til parlamentsvalgene. Forudsætningen for et folkestyre er, at der findes et folkeligt fællesskab og et fælles rum for politisk dialog. Denne forudsætning er ikke til stede i EU.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
 | | |
|
|
