|
|
|
|
|
Mia Falkenberg (DF) |
|
Født i 1983. Studerende. Bor i Københavns amt. Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti. Har ikke tidligere opstillet til Europa-Parlamentet. | |
|
Hvorfor stiller du op? Jeg stiller op fordi der er brug for nogle gode danske repræsentanter i Europa-Parlamentet, der kan få trumfet nogle gode og fornuftige meninger igennem, så vi ikke bliver viklet mere ind i det net, EU har lavet som strammes mere og mere om Danmark.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. Bevar landenes individualitet. 2. Bevar grænserne. 3. Undgå laverestående landes medlemsskab.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Møde folket hvor de er og hvor de trives. Lægge øret til og lytte til, hvad folk siger, det nytter ikke at spise folk af med en masse partipropaganda, hvis det ikke er det, de søger.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? At de indser at det ikke nytter noget at forene alle landene og udligne dem i sådan en grad, at man ikke kan kende forskel på de forskellige kulturer og mennesker etc., men at samarbejde på tværs af landene stadig kan lade sig gøre, selvom man ikke slår sig sammen som en stor stat.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Jeg vil forsøge at få et så godt samarbejde som muligt på tværs af de forskellige politiske grupper som muligt. Det er dog min opgave, hvis jeg bliver valgt at forsøge at få fornuft bragt med ind i det foretagende.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Forhåbentlig nedlagt. | |
| | |
|
|