|
|
|
|
|
Per Kleis Bønnelycke (Rad.V.) |
|
Født i 1942. Pensionereret. Bor i Sønderjyllands Amt. Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Det Radikale Venstre i Sønderjyllands Amt. Har tidligere opstillet til Europa-Parlamentet og Folketinget. | |
|
Hvorfor stiller du op? Det er vigtigt med kandidater uden akademisk baggrund til både Folketinget og Europaparlamentet. Ellers er de valgte ikke repræsentative for befolkningen. EU er vigtigt for at bevare freden i Europa. Fælles regler i EU kan gavne befolkningerne i de nye lande. Jeg håber at kunne føre de bedste dele af dansk tradition ind i EU.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem? 1. EU-traktaten. Skal markedsføre på, at de nationale grundlove ikke altid er robuste i stormvejr. Så er det rart at have noget at læne sig til. 2. Miljø. Fælles miljøregler kan give mange lande et løft. Vand og forurening kender ingen grænser. 3. Nye lande. Optagelse af nye lande giver disse lande et løft og gavner fællesskabet.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget? Løbende samarbejde med Det Radikale Venstres landsorganisation. Løbende samarbejde med den radikale folketingsgruppe. Foredragsvirksomhed i Danmark. Gennem pressen, men de prioriterer EU lavt.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode? Færdiggørelsen og indførelsen af EU-traktaten. Igangsætningen af de 10 nye lande. Forhandlinger med yderligere kandidater til EU.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper? Gennem samarbejdet i ELDR (den liberale gruppe - parlamentet) at påvirke gruppens medlemmer til at støtte progressive socialliberale synspunkter frem for ELDR's mere højredrejede form for liberalisme.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU? Idéskabende. Det er fra parlamentet, nytænkningen skal komme. Den kommer ikke fra kommissionen. Det er parlamentet, som af og til får et anfald af sund fornuft - ikke kommissionen. | |
| | |
|
|