Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

Anne-Louise Eppler

Portræt

Anne-Louise Eppler (Kons.)
Født i 1975.
Faglært.
Bor i Københavns Amt.
Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Det Konservative Folkeparti.
Har ikke tidligere opstillet til Europa-Parlamentet.
Hvorfor stiller du op?
EU-landene har ikke på noget tidspunkt i historien været så fredelige at leve i som i den tid, EU har eksisteret. Det tætte samarbejde landene imellem gør, at venskaber opstår. Det er svært at bekrige gode venner. EU's vigtigste funktion er efter min mening den fredsbevarende. Man skal naturligvis sætte spørgsmålstegn ved åbenheden i EU, bureaukratiet og varetagelsen af snævre nationale interesser, men EU er altså først og fremmest en garant for fred!

Jeg ser det som en spændende udfordring at bidrage til dette vigtige projekt og ved, at jeg konstruktivt og positivt vil kunne repræsentere De Konservative og Danmark i Europa-Parlamentet.

Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem?
1. En styrket indsats på miljøområdet er nødvendig. Vi ved alle at miljøproblemer ikke respekterer landegrænser. Jeg vil gerne sikre en ordentlig fødevarepolitik så vi kan være trygge og vide at sikkerheden er i orden.
2. EU skal bidrage yderligere til at løse arbejdsmarkedsproblemer. Jeg mener den sociale dimension skal udbygges. EU kan være med til at løse dette problem ved at sikre optimale vilkår for de erhvervsdrivende, og sørge for at der bliver satset markant på uddannelse og forskning i de kommende år. Pengene kunne komme fra EU's landbrugsstøtte som bør liberaliseres.
3. Jeg vil arbejde for en afskaffelse af Danmarks fire forbehold. Danmark er simpelthen ikke tjent med at være den sære dreng i klassen, og verdenssamfundet er ikke tjent med at Danmark på essentielle områder ikke lever op til sit ansvar og tror, at EU er et stort ta-selv-bord.

Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget?
Dialogen mellem EU-parlamentarikere, de danske vælgere og politikerne i Folketinget er utrolig vigtig. Det Konservative Folkeparti har en lang og god tradition for et tæt samarbejde mellem vore politikere i Parlamentet og Folketinget. Man fører en tæt dialog med ordførerne, og sikrer derved en god synergi mellem arbejdet i Folketinget og Parlamentet.

Vi lever heldigvis i et digitaliseret samfund, som sikrer, at vi let og hurtigt kan kommunikere med hinanden. Det kan være svært at være 'synlig' i Danmark, når man skiftevis arbejder i Strasbourg eller Bruxelles. Ved at blive valgt til Europa-Parlamentet har man også en forpligtigelse, overfor sine vælgere, til at udføre det hverv, man er valgt til på bedste vis. Det indebærer naturligvis, at man er tilstede ved afstemningerne og deltager i det daglige arbejde i parlamentet.

Alle vigtige informationer om Parlamentets arbejde er tilgængelige på parlamentets hjemmeside på www.europarl.eu.int, derudover er vælgerne naturligvis altid velkomne til at kontakte de folkevalgte personligt, vi er jo netop repræsentanter for dem.

Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode?
At sørge for at Europa får en ny forfatning så ansvar og roller bliver klarlagt. Derudover ligger der et enormt arbejde i at få samarbejdet med de 10 nye medlemslande til at fungere optimalt.

Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper?
Det Konservative Folkeparti er medlem af Europa-Parlamentets største og mest indflydelsesrige gruppe EPP-ED. Allerede i dag drager vi stor nytte af hinanden for at fremme konservativ politik i Europa.

Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU?
Europa-Parlamentet vil de kommende år få en større rolle end man har set tidligere. Dette ser jeg som en positiv udvikling, der hjælper Europa i den rigtige retning.

Læs mere om kandidaten, klik her!
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen