Hvert år oplever omkring 20.000 børn i Danmark, at deres forældre bliver skilt.
Det betyder store forandringer for alle parter, der skal blive enige om, hvordan livet og hverdagen fremover skal hænge sammen.
Der skal tages stilling til forældremyndighed, hvor børnene skal bo samt ikke mindst, hvor meget de skal være sammen med den forælder, de ikke bor hos.
Deleordning vinder frem
Reelt kan forældre med fælles forældremyndighed fordele børnene i alt lige fra syv dage hos hver til 12 dage hos den ene og to dage hos den anden. Det er forældrene selv, der kan lave den ordning, hvis de kan blive enige.
I dag sker det oftere, at forældrene vælger den ordning, hvor barnet bliver delt ligeligt mellem dem og således bor syv dage hos den ene forælder og syv dage hos den anden.
Andelen af forældre, der vælger den såkaldte deleordning eller 7/7-ordningen, som nogle kender den som, er således steget eksplosivt de senere år.
Tredobling af deleordninger på fire år
Blandt treårige børn, der ikke bor i en kernefamilie - altså ikke sammen med begge deres forældre - er andelen af børn i deleordning steget fra ni procent i 2009 til hele 30 procent i 2013.
Samme tendens er der blandt flere aldersgrupper, selvom stigningen ikke er helt så markant.
For de syvårige er andelen steget fra 18 procent i 2009 til 31 procent i 2013. For 11-årige er stigningen gået fra 16 til 28 procent.
Det viser en panelundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, offentliggjorde i 2014.
Flere grunde til stigning i tallene
Ifølge børne- og familiepsykolog John Halse, der er i gang med at skrive en bog med fokus på børn og skilsmisser, er der tre primære årsager til stigningen.
Han peger på den nye Forældreansvarslov fra 2007 som en af de tungtvejende grunde.
- Med den nye lov blev reglerne jo sådan, at Statsforvaltningerne rent faktisk kan gå ind og diktere for forældrene, at de skal leve med en 7/7-ordning. Før det kunne de kun diktere en 9/5-ordning, siger han.
Lige meget kontakt til begge forældre
Foruden lovgivningen ser han det også som lidt af et skifte i moderne familiers prioritering af, hvad der er vigtigt for barnet. På den ene side vejer hensynet til, at barnet har ét sted, det kan kalde for hjem. På den anden side hensynet til, at barnet har ligelig kontakt med begge forældre.
Det er den grænse, der har rykket sig, vurderer John Halse.
- Der er sket et paradigmeskifte i, hvad der er barnets bedste. Hvor man før sagde, at det var til barnets bedste at have en fast base, så siger man nu, at det er til barnets bedste at have lige meget tilknytning til begge forældre, forklarer John Halse.
Far mere på banen
En sidste faktor er udviklingen i faderrollen. Fra tidligere mest at være på sidelinjen er far nu med på banen, lyder det fra John Halse.
- I dag er nogle fædre med til barselsforberedelse. Fædre henter og bringer jo også i lige så høj grad i institutionen. Fædre tager også barselsorlov i dag. Et billede kunne være, at min far var ikke med til min fødsel, men jeg har været med til begge mine børns fødsel.
- Fædre er helt klart kommet mere på banen op gennem nullerne og tierne, end de var i 70'erne og 80'erne. Fædre har fået lov til at - og vil også gerne - spille en større og større rolle i deres børns liv. Og de vil ikke længere acceptere at sige farvel til deres børn ved en skilsmisse, bare fordi de er mænd, siger John Halse.
Fakta om Forældreansvarsloven
- •
Forældreansvarsloven handler - som navnet siger - om forældrenes ansvar for deres børn.
- •
Lovens udgangspunkt er, at forældre har fælles forældremyndighed og sammen skal drage omsorg for barnet og være enige om væsentlige beslutninger om barnet. Forældrene har også et fælles ansvar for, at der er samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
- •
Et andet grundlæggende princip er, at alle afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for det enkelte barn, og at barnets egne synspunkter skal indgå i alle forhold vedrørende barnet – alt efter barnets alder og modenhed.
- •
Barnet skal derfor i udgangspunktet også altid inddrages i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, uanset hvilken alder det har.