At klippe sit hår er på disse breddegrader uskyldig selvpleje for de fleste, men i Iran er det blevet et udbredt politisk symbol på et oprør mod præstestyret.
I weekenden blev utilfredsheden atter tydelig, da den iranske strandfodboldspiller Saeed Piramoun fejrede sit sejrsmål til 2-1 over Brasilien ved det såkaldte Beach Soccer Cup i Dubai.
Den karseklippede atlet kan dog se frem til en straf fra det nationale strandfodboldforbund, efter han i sin jubelscene samlede en fiktiv hestehale og klippede den over med en saks formet af sin pege- og tommelfinger.
Før finalen sang de iranske fodboldspillere ikke med på nationalsangen, og det agter Irans fodboldforbund, FFIRI, også at slå ned på. Det fremgår af en pressemeddelelse.
- Vi vil tage os af de personer, som ikke overholder den professionelle og sportslige etik, skriver FFIRI.
- Det er i overensstemmelse med reglerne i Iran, det olympiske kodeks for etik og Fifa's reglement (Det Internationale Fodboldforbund, red.) at undgå enhver politisk adfærd i sport.
Atleterne vælger side i en dyb stid
Udmeldingen fra Irans fodboldforbund kommer i kølvandet på de seneste måneders demonstrationer mod præstestyret, efter den 22-årige Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt.
Tusindvis af mennesker verden over har siden klippet deres hår af i protest mod, at Amini blev anholdt for at bære sit tørklæde forkert, fortæller Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Helle Malmvig køber derfor ikke forklaringen fra det iranske fodboldforbund om, at den kommende straf til Saeed Piramoun udspringer af brud på sportslig etik.
- For Irans styre er Saeed Piramouns aktion en kæmpe undergravning af de nationale myndigheders autoritet. Det sker for rullende kameraer til en kamp, som iranerne følger hjemme fra stuerne. Derfor slår man hårdt ned på Piramoun, siger Helle Malmvig.
Ifølge forskeren med speciale i Mellemøsten vil det iranske styre forhindre, at Saeed Piramoun og andre iranske atleter inspirerer iranere til at fortsætte protesterne.
- Sportstjernerne er rollemodeller og repræsenterer den iranske stat. Det sender et kraftigt politisk signal, som ryger ud til alle i stuerne og viser, at de står på demonstranternes side i en dybe strid mellem styret og demonstranterne, forklarer Helle Malmvig.
Du kan blive klogere på situationen i Iran i videoen herunder.
Iran har tidligere oplevet omfattende demonstrationer mod det fundamentalistiske styre, der har siddet på magten siden den islamiske revolution i 1979. Men at man denne gang ser demonstrationerne sprede sig til sportens verden adskiller urolighederne fra tidligere tilfælde, påpeger Helle Malmvig.
Irans regering føler sig udsat
De iranske protester holder sig ikke blot til strandfodbold. Urolighederne i hjemlandet har også fået en række tidligere og nuværende topatleter fra Iran til at erklære, at man vil have landsholdet smidt ud af VM i Qatar, som begynder senere på måneden.
Dertil blev den iranske klatrer Elnaz Rekabi verdenskendt, da hun droppede at bære sin hijab ved finalen til de asiastiske mesterskaber - det har ellers været obligatorisk for kvinder i Iran siden 1979.
Rekabi forklarede selv, at det var en fejl, men ifølge Helle Malmvig kan der meget være tale om, at den iranske atlet ombestemte sig som følge af trusler fra staten.
- Stridighederne er kæmpestore, fordi de favner alle dele af det iranske samfund og alle geografiske hjørner, siger hun.
- Den tidligere iranske fodboldspiller Ali Karimi har også brugt sin stemme til at støtte protesterne, og han har fået trusler fra det iranske regime, ligesom der går rygter om, at han er forsøgt kidnappet. Det fortæller noget om, hvor udsatte de iranske myndigheder føler sig.
Ifølge Helle Malmvig håber demonstranterne på en revolution i Iran og et opgør med præstestyret. Men på trods af de massive protester, har Helle Malmvig svært ved at se en sejr til andre end de iranske myndigheder.
- Staten har et kæmpe apparat med militær, sikkerhedstjenester og moralpoliti, som bruger intimidering, vold og overvågning. Irans regering er villig til at bruge alle midler, forklarer Helle Malmvig.
- På den lange bane har demonstranterne brug for, at nogen fra den iranske hær springer over på den anden side og hjælper med at skabe en organisation, som er lige så stærk som statens. Men det er meget lidt sandsynligt.