En lang, sort hestehale dinglede ivrigt fra side til side, da iranske Elnaz Rekabi søndag klatrede sig til en fjerdeplads i en konkurrence i Korea.
Den 33-årige klatrer adlød dermed ikke det iranske regimes regler om at dække håret til. Og den beslutning kan få livsændrende konsekvenser.
Ifølge BBC var der først meldinger om, at Elnaz Rekabi var forsvundet, og hendes venner sagde til mediet, at de ikke kunne få fat i hende. Derefter tjekkede klatreholdet ud af deres hotel i Sydkorea to dage før tid.
Tirsdag morgen lød det, at Elnaz Rekabi skulle være placeret på et fly mod Irans hovedstad. Ifølge det iranske nyhedsmedie Iranwire har regimet planer om at fængsle Rekabi i det berygtede Evin fængsel, så snart hun befinder sig på iransk jord.
En symbolpolitisk handling til frihedskampen
Rasmus Elling, som er lektor ved Københavns Universitet og forsker i Iran, tolker det som en klar symbolpolitisk handling, at Rekabi vælger at gå imod reglerne om at bære hijab.
- Jeg ser det som et budskab til regimet i Iran og som støtte til demonstranterne. Hun nægter at acceptere de kvindeundertrykkende regler, som præstestyret har gjort til lov.
I 43 år - siden den iranske revolution i 1979 - har det været obligatorisk for kvinder at bære hijab i Iran, forklarer lektor Rasmus Elling.
- Der er de samme regler for kvinder, der repræsenterer Iran i internationale konkurrencer som derhjemme - at de skal overholde såkaldt sømmelig påklædning. Man skal bære hijab, hvor man skal dække håret til og helst også kroppens former.
Derfor er det ifølge Rasmus Elling enormt usædvanligt, at en kvindelig iransk atlet deltager til en sportsbegivenhed uden tørklæde på.
- Hvis det er sket før, har det været som optakt til, at den pågældende atlet ikke havde tænkt sig at vende tilbage til Iran. Men det har Elnaz Rekabi, så vidt jeg ved, ikke sagt noget om.
Udtalelse kan være sket under tvang
Elnaz Rekabi har tirsdag formiddag postet en Instagram-story, hvor hun på persisk skriver, at "problemet" med hendes hijab skete "ubevidst", og på grund af "dårlig timing" var hendes påklædning utilsigtet problematisk.
-"Jeg, Elnaz Rekabi, med mere end 20 års erfaring på det nationale iranske klatrehold, undskylder for de bekymringer, jeg har skabt".
Hun skriver videre, at hun vender tilbage til Iran med sit hold "i henhold til den tidligere tidsplan".
Men den besked kan man på ingen måde stole på, lyder det fra Iran-forsker Rasmus Elling. Det er nemlig ikke usædvanligt, at regimet tvinger politiske fanger til at skrive det, regimet vil have.
- Der er meget god grund til at tro, at Rekabi har skrevet den story, fordi hun var under pres fra myndighederne, eller at hun ikke selv har skrevet den.
Han fortæller, at der er flere eksempler på, at den islamiske republik de seneste år har beslaglagt systemkritikeres telefoner og endda overtaget deres profiler på sociale medier.
- Desuden har regimet en lang historie med "tilståelser" fremtvunget med magt og vold, siger Rasmus Elling.
Hvad der er op og ned i forhold til Rekabis udtalelse prøver det internationale klatreforbund (IFSC) at få styr på i øjeblikket. Den har været i kontakt med hende og vil blive ved med at holde øje med, hvad der sker, når Rekabi lander i Iran.
- Atleternes sikkerhed er altafgørende, og IFSC støtter deres ret til at ytre sig frit, siger forbundet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Insisterende oprør
Det er ikke tilfældigt, at en iransk atlet vælger at trodse regimets hovedbeklædnings-regler netop nu. De seneste fem uger har der været et insisterende oprør i Iran mod det konservative præstestyre.
Det begyndte, da den 22-årige iransk-kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini døde i politiets varetægt den 16. september i år.
Hun var blevet anholdt af det iranske moralpoliti i hovedstaden Teheran, fordi hendes tørklæde sad forkert, og blev angiveligt udsat for vold mod sit hoved, der førte til hendes død.
Moralpolitiet har afvist beskyldningerne og hævdet, at Jina Mahsa Amini var syg og faldt om.
Siden har demonstrationerne bredt sig til hele landet og taget til i styrke. På nuværende tidspunkt er mindst 215 demonstranter - 27 af dem børn - blevet dræbt, siden protesterne begyndte, oplyser organisationen Iran Human Rights.
Sportsverdenen bliver politisk
Jens Sejer Andersen er international chef i Play the Game under Idrættens Analyseinstitut og beskæftiger sig blandt andet med international idrætspolitik. Han opfatter - ligesom Iranforsker Rasmus Elling - Elnaz Rekabis handling som en gestus til demonstranternes frihedskamp.
- Det er ment som en provokation mod regimet og støtte til den frihedsbevægelse, der ruller i Iran.
Gennem sit arbejde har han oplevet, at det bliver mere udbredt at bruge sportsbegivenheder som platform til at sende aktivistiske budskaber fra.
- Det breder sig, at idrætsbegivenheder bruges til politiske markeringer. Vi ser i højere og højere grad, at atleter er bevidste om den opmærksomhed, de tiltrækker, siger Jens Sejer Andersen.
Selvom en sådan gestus sker inden for idrætsverdenen, kan det få konsekvenser, der rækker langt ud over sporten.
- Det kan sagtens have konsekvenser, hvis man foretager sig noget idrætspolitisk, der kan true regimets selvbillede, mener han.
Derfor opfatter Jens Sejer Andersen Elnaz Rekabis beslutning om at lade håret være frit som meget modig.
- Det store spørgsmål er, hvad der vil ske for denne atlet. Sådan noget kan man komme til at betale en høj pris for i et totalitært styre.
Opdatering: Onsdag morgen skriver BBC, at Rekabi er landet i Teheran. Her blev hun ifølge BBC mødt med jubelråb og klapsalver af en større folkemængde. Hvor hun siden tog hen, er uvist.