ANALYSE Fortællingen om et fly

DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul går bag historien om en gruppe spilleres chartring af et fly hjem fra landskampen i Rumænien.

(© Scanpix/DR Sporten)

Klokken 02.47 natten til mandag den 27. marts landede et lille privatfly af typen ’Cessna Citation 550 Bravo’ med plads til maksimalt syv passagerer i Københavns Lufthavn efter nogle timer tidligere at være lettet fra Cluj i det nordlige Rumænien.

Med ombord var en god håndfuld af de landsholdsspillere – heriblandt Andreas Cornelius, Peter Ankersen og Mathias ’Zanka’ Jørgensen – som søndag aften havde været med til at spille 0-0 i VM-kvalifikationskampen mellem Rumænien og Danmark.

Nu er der ikke noget unormalt i, at fodboldspillere rejser hjem om natten i privatchartrede fly efter kampe i udlandet. Det har i mange år været normal procedure for eksempel, når FC København har spillet i de europæiske klubturneringer, og landsholdet er også ofte tidligere samlet fløjet hjem fra udekampe på denne måde.

Forskellen med C550 fra Cluj var, at maskinen hverken var bestilt eller betalt af Dansk Boldspil-Union (DBU). Tværtimod ankom landstræner Åge Hareide, DBU-staben og en del af de resterende spillere – blandt andre William Kvist og Frederik Rønnow – først til København 15 timer senere efter at være fløjet det meste af mandagen med Lufthansa rutefly via München.

Privatflyet og den natlige flyvning var i stedet betalt af en god håndfuld landsholdsspillere, der altså ikke ønskede den lange hjemtur med almindeligt rutefly. Her stod de sæder, DBU egentlig havde købt til dem, til gengæld tomme.

Vigtig forhistorie

I sig selv behøver denne fortælling om et privatchartret fly ikke være specielt opsigtsvækkende.

Fodboldspillere anno 2017 bevæger sig for nogles vedkommende på et økonomisk plan, hvor det at chartre en flyvemaskine til privat brug er om ikke almindeligt, så en oplagt mulighed for at optimere tids- og energiforbrug i en verden, hvor alle små detaljer tæller.

15 timer på dansk grund med behandling og hvile i egen klub og trygge rammer kan sagtens betyde noget i forhold til at sidde sammenlagt fem timer i to forskellige fly med yderligere to-tre timers ventetid i diverse lufthavne.

Det specielle ved hjemrejsen fra VM-kvalifikationskampen i Cluj var imidlertid, at den blev taget af en lille gruppe spillere, og at den så åbenlyst gik imod DBU-toppen, der specifikt havde valgt ikke at chartre en maskine til hjemrejsen, men altså i stedet valgt rutefly.

Når man samtidig kigger på den nærmeste forhistorie, hvor navngivne spillere fra landsholdets spillerråd i skikkelse af Christian Eriksen, Simon Kjær og William Kvist skarpt har kritiseret forholdene på landsholdet omkring alt fra behandlerteam til kvaliteten af måltiderne – ja, så har det private flyinitiativ karakter af endnu en kritik af DBU og de vilkår, unionen præsenterer for spillerne.

Kort sagt: Vi har ikke lyst til at sidde på jeres økonomiklassesæder med mellemlanding, så vi lejer selv et fly til at fragte os hjem.

Forkælelse eller smålighed?

Herfra vil den typiske reaktion gå i en af følgende to retninger: Enten at spillerne er møgforkælede unge mænd med alt for mange penge mellem hænderne. Eller at DBU er nogle håbløse amatører.

Af samme årsag er det svært at få nogle af de involverede parter til at tale om sagen til citat og i offentlighed. Alle ved, at hvert lille ord kan misforstås, og at der lynhurtigt bliver fældet dom over noget, der i virkeligheden har mange flere nuancer end dem, der kan deles op i sort og hvid.

Andreas Cornelius var blandt de landsholdsspillere, som selv var med til at chartre et fly hjem fra Rumænien. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

For selvfølgelig vil DBU i den bedste verden gerne give landsholdsspillerne de bedste forhold i verden. Selvfølgelig ville de gerne – lige som det tyske fodboldforbund gjorde ved VM i Brasilien – bygge deres helt eget hotel op fra grunden og flyve spillerne rundt i hele Europa på første klasse i eget fly.

Sagen er bare, at økonomien i dansk fodbolds hovedorganisation er gået en helt anden retning end den, som er virkeligheden ude i de klubber, spillerne på landsholdet til hverdag færdes i.

I Tottenham, Leicester og for den sags skyld Gladbach, Fenerbahce og selv FC København bliver der optimeret på alle parametre med diætister og hele afdelinger med fysioterapeuter, eksperter i genoptræning og restitution. Og der er ikke plads til at spilde hele dage og vigtig restitutionstid midt i sæsonen rundt om i fly og lufthavne.

Blandt andet derfor henter de største engelske klubber – også Leicester og Tottenham - gerne deres spillere i klubbens eget fly.

Presset DBU-ledelse

I skarp modsætning står så DBU, hvor en del af staben omkring landsholdet fortsat ligner den, som også var der, da Morten Olsen i sin tid tog sine første ture som landstræner, mens unionens stadig forholdsvis nye direktør, Claus Bretton-Meyer, har en bunden opgave fra bestyrelsen om at skulle rette op på den økonomiske bundlinje.

Bretton-Meyer skal med andre ord spare, og det helst uden at det (udelukkende) går ud over det indflydelsesrige breddebagland.

Derfor har en del af spare-øvelsen også handlet om A-landsholdet, hvilket som nævnt har kostet nogle alvorlige kampe både i og uden for offentligheden: Spillerkonflikt kæmpet i medierne, reel nedlæggelse af ligalandsholdet og en skarp tone i forholdet til den nu tidligere landstræner Morten Olsen.

Derudover har der altså i en længere periode har der blandt spillerne været utilfredshed med de forhold, de skulle præstere under.

Og så er vi tilbage ved de forkælede unge mænd.

Ekstrem optimering

For selvfølgelig er det en let konklusion at drage. Hvorfor skal de have særlig mad? Hvad betyder en sølle mellemlanding? Og er de nu for fine til at flyve med os andre osv.

I den sammenhæng skal man huske, at det nok er unge mænd i korte bukser, det handler om. Men de er langt fra normale. Fodboldens verden er i dag en kæmpe industri med enorme økonomiske interesser, og råstoffet er disse fodboldspillere, hvilket er årsagen til den hærskare af behandlere, trænere og eksperter, som møder spillerne, når de træder ind på træningsanlæggene i Europas største klubber.

Christian Eriksen, William Kvist og Simon Kjær sidder sammen med Kasper Schmeichel i landsholdets spillerråd. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

I Premier League kan en placering over eller under stregen udgøre en forskel på en milliard kroner, og hvad betyder et privatfly til omkring 100.000 kroner så i den sammenhæng?

Det er virkeligheden for spillerne, der på den måde er opdraget til hele tiden at optimere deres kropslige situation. Træning, hvile, restitution og den korrekte kost.

Splittet landshold

Så da beslutningen om at gå imod DBU-planerne og selv chartre et fly hjem om natten er blevet taget (i øvrigt med Åge Hareides accept), har det måske handlet om behagelighed og økonomisk mulighed for at gennemføre det, men også om at kunne møde i klubben næste formiddag til behandling og første forberedelse til næste weekends kamp for spillerens reelle arbejdsgiver klubben.

Med andre ord. DBU er fanget i en økonomisk ramme, hvor de på ingen måde kan matche spillernes normale hverdag, mens spillerne har svært ved at acceptere en mindre professionel ramme, end de er vant til.

Tilbage står et landshold, der ender med langt fra at fremstå som en helhed. Hverken når det gælder ledelse i forhold til spillere, eller internt. Ja, det har været normal procedure, at spillere i udlandet er fløjet direkte til deres klubs land på egen hånd efter udekampe, men hjemtransporten til København er trods alt altid foregået fælles.

Og ikke på egen hånd og for egen regning.

De involverede spillere fra landsholdet har ikke ønsket at udtale sig om hjemtransporten, men FC København bekræfter, at Andreas Cornelius og Mathias ’Zanka’ Jørgensen mødte ind til behandling i klubben mandag morgen den 27. marts.

Få overblik over landholdets rejseplan til og fra Rumænien herunder