Ved slutningen af Anden Verdenskrig skete der noget på Bornholm, som for mange danskere er gået i glemmebogen. Mens resten af landet fejrede Danmarks befrielse, måtte bornholmerne leve næsten et år mere med sovjetiske styrker på øen. Med serien ’Bomberne over Bornholm’ markerer DR 75-året for Bornholms frihed og sætter fokus på de begivenheder, der stadig har stor betydning for mange mennesker i dag.
- Krigen og besættelsestidens afslutning var langt mere dramatisk på Bornholm end i resten af landet. Det er et vigtigt stykke danmarkshistorie, som de fleste bornholmere kender, men som jeg tror er mere ukendt for store dele af befolkningen, siger Sine Ivic, der er redaktør på programmet.
En sindssyg god historie
Den nye miniserie tager udgangspunkt i radio- og podcastværten Pelle Peter Jencels egen familiehistorie. I forbindelse med markeringen af 75-året for Bornholms frihed blev han som bornholmer spurgt, om han havde en personlig historie at dele. Pludselig kom han i tanke om en gammel historie, som han havde fået fortalt af sin mormor for mange år siden.
- Jeg sagde til dem: ’Jeg tør ikke at sige, om det her er sandt, men jeg husker det altså sådan her. Min oldefar var vist nok politibetjent under Anden Verdenskrig, og som en del af det job tog han nogle billeder af en hemmelig bombe. Billederne endte hos Winston Churchill, som indledte et bombeangreb, fordi det var et ret sindssygt våben, de havde fundet’, siger Pelle Peter Jencel.
Historien lød næsten for god til at være sand. Men efter at have researchet på Pelle Peter Jencels familiehistorie kunne man konstatere, at der faktisk var hold i den vilde historie. Familiehistorien er udgangspunktet for første afsnit af ’Bomberne over Bornholm’, og Pelle Peter Jencel blev spurgt, om han havde lyst til at være vært på serien.
- Helt fundamentalt er det bare en sindssyg god historie, som ikke er blevet fortalt før. Pelles oldefar gør noget, som er helt unikt under Anden Verdenskrig, og det fortæller noget om modstandskampen med et lidt andet perspektiv, end de fortællinger vi ofte forbinder med frihedskamp og sabotage, siger Sine Ivic.
Tårer og tillid
For Pelle Peter Jencel har det være både spændende og overvældende at dykke ned i sin familiehistorie så intenst og med så meget hjælp, som han har fået i ’Bomberne over Bornholm’.
- I programmet har jeg fået mulighed for at tale med sønnen til min oldefars tætteste allierede. Det er en historie og en fortælling, som har haft enormt store konsekvenser for mange mennesker, og jeg har da også fældet en tåre eller to undervejs, siger Pelle Peter Jencel.
Selvom værten tidligere har dykket ned i musikhistorien i blandt andet podcasten ’Den nye stil’, der fortæller historien om dansk rap, har det været en udfordrende og anderledes opgave at skulle være vært for en historisk tv-serie på DR1.
Det sjove er, at et af de mennesker, som skulle hjælpe os med produktionen på Bornholm, var min gamle historielærer. Da han ser mig på settet, begynder vi begge to at grine, for han har et ret klart billede af, hvor meget jeg gik op i danmarkshistorien i gymnasietiden. Historie er virkelig ikke noget, jeg har dyrket, men det har været vildt spændende at dykke ned i, siger han.
På trods af de nye emner og udfordringer mener Pelle Peter Jencel, at hans erfaring som vært i andre sammenhænge på mange måder kan overføres til det nye værtskab.
- I mit podcastarbejde er jeg blevet bedre til at tale om alvorlige emner, og den læring har jeg brugt meget i det nye program, hvor jeg har talt med andre mennesker om nogle ret traumatiserende oplevelser. Man skal vække en tillid og sikre, at en person, som måske har båret på den her historie i 70 år og aldrig fortalt den til nogen, vælger at fortælle den til mig og føler sig tryg undervejs, siger han.
Binder nutid og fortid sammen
I ’Bomberne over Bornholm’ er der både et nutidsspor, hvor Pelle Peter Jencel blandt andet taler med efterkommere og kilder, som den dag i dag påvirkes af begivenhederne. Det, der foregik tilbage i tiden, er derimod blevet dramatiseret med skuespillere baseret på historiske kilder og personlige erindringer.
- Dramatiseringerne og værtens møde med nulevende mennesker binder fortiden og nutiden tydeligt sammen og er med til at tegne et billede af, hvorfor det, der foregik for 75 år siden, stadig er relevant og vigtigt den dag i dag. Det føles, som om historien ikke er langt væk, når man ser den kombineret og levende på den måde, siger Sine Ivic.
For Pelle Peter Jencel var de ambitiøse dramatiseringer også en af grundene til, at han i første omgang sagde ja til at være vært på programmet.
- Det er ikke bare min historie, men også min mors, min mormors og hele min families. Jeg vil gerne rose hele produktionen og holdet, for siden oktober har de lavet to timers dramadokumentar i ekstrem høj kvalitet på trods af corona, en sindssyg vinter og mange andre udfordringer. Det burde nærmest ikke kunne lade sig gøre, og det er lige før, at man en dag burde lave en dokumentar om dokumentaren, for det har været en vild oplevelse at lave, siger han.
Vores fælles historie
Programmet har premiere søndag den 16. maj klokken 20.00 på DR1 og samme morgen på DRTV. Men allerede onsdag den 12. maj har bornholmerne mulighed for at komme til forpremiere på ’Bomberne over Bornholm’ i Rønne Bio, hvor Pelle Peter Jencel og øvrige medvirkende tager publikum med bag om serien.
- Det var vigtigt for mig, at netop denne udsendelse skulle have forpremiere på Bornholm, så de var de første, som havde mulighed for at se den. Oplevelserne under Anden Verdenskrig har givet bornholmerne en følelse af altid er være ladt i stikken. Det er mit indtryk, at alle der vokser op på Bornholm får terpet den her fortælling, og at det er en stor del af bornholmernes identitet. Omvendt er det også mit indtryk, at der ikke er andre historielokaler i landet, hvor Bornholms helt specielle skæbne under krigen får den samme opmærksomhed. Mit håb er, at når vi fortæller historien på den her ret ambitiøse vis, så bliver den relevant og vedkommende for alle danskere, siger værten.
Også Sine Ivic håber, at programmet kan motivere og inspirere seerne til selv at interessere sig for deres personlige men også fælles historie.
- Drømmescenariet ville være, hvis bare en, der havde set det her program, efterfølgende gik hjem til sin mor, mormor eller oldemor og spurgte ind til deres historie og liv under Anden Verdenskrig. Så synes jeg, at vi har gjort et godt stykke arbejde, siger hun.