I et stort og åbent kontorlandskab sidder en håndfuld DR-medarbejdere og en række studentermedhjælpere side om side med Vejdirektoratet. I over fem år har Trafiktårn Øst været trafikredaktionens arbejdsplads, og det virker umiddelbart som en oplagt placering, da Trafiktårnet i København - sammen med Trafiktårn Vest i Fredericia - kontrollerer jernbane- og vejtrafikken i hele Danmark.
Da vi er på besøg, mødes trafikmedarbejderne til et redaktionsmøde. Her gennemgår de først aktuelle trafikhistorier, hvorefter trafikværterne giver grundig efterkritik til udvalgte trafikmeldinger. Snakken går livligt over bordet, og detaljegraden nørdes helt i bund.
Så præcise meldinger som overhovedet muligt
- Som trafikværter i radioen er vi simpelthen nødt til at have alle detaljer helt på plads, for ellers kan dem, der hører vores meldinger ikke bruge det til noget. Hvor man i andre journalistiske genrer måske godt kan træde en lille smule ved siden af, uden at det ødelægger helheden af historien, er trafikmeldinger afhængige af, at alle faktuelle detaljer er på plads. Detaljerne udgør jo hele indholdet, siger Mads Herholdt, der er trafikvært i DR.
Den primære årsag til, at DR i sin tid flyttede trafikredaktionen ud af DR Byen og placerede dem i Trafiktårnet, var, at flytningen skulle styrke samarbejdet med Vejdirektoratet. De er, næst efter lytterne, den primære kontakt i arbejdet med at blive klogere på trafiksituationen rundt omkring i Danmark.
- Udflytningen var en beslutning, som i sin tid var svær, og det var en ret stor omvæltning. Her fem år efter er det faglige udbytte dog bestemt til at få øje på, og vi har fået en ny gruppe kollegaer i form af Vejdirektoratets Trafikcenter. Det har blandt andet givet os helt nye muligheder for at være med fra starten, når der er store trafikbegivenheder undervejs. Senere på året kommer for eksempel Tour de France i Danmark, hvor vi allerede på et tidligt stadie har været involveret i planlægningsarbejdet, siger Søren Kusk, der er trafikredaktør i DR.
Trafiktårnet fungerer som et knudepunkt for trafikinformation i hele landet. Og hvor afdelingen i gamle dage næsten udelukkende havde telefonisk kontakt med Vejdirektoratet, sidder de fem fastansatte DR-medarbejdere nu lige ved siden af direktoratets folk.
- Jeg tror ikke engang, at vi har set toppen af det nye samarbejde, for vores beredskab i forhold til store begivenheder er blevet styrket gevaldigt. Hvis der for eksempel en dag skulle ske et terrorangreb i Danmark, er vi meget bedre rustet end tidligere til at kunne overskue sådan en situation og komme med klare og præcise meldinger i radioen, siger Mads Herholdt.
Direkte adgang til radiobølgerne
Selvom udflytningen til Trafiktårnet har styrket samarbejdet med Vejdirektoratet, er det at modtage opkald fra folk rundt omkring i landet stadig en central del af arbejdet.
- Man skal være god til at få informationer ud af folk, og vi er journalister i grundkompetencen. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål, få de rigtige detaljer med, forstå hvad der er sket, finde ud af, hvilke trafikale konsekvenser, det har og så strikke det hele sammen til en kort og præcis trafikmelding, som vi kan læse højt i radioen, siger Søren Kusk.
Mængden af trafikmeldinger følger som regel mængden af trafikanter på vejene, og Trafiktårnet veksler mellem at passe to regionale flader i ’primetime’, som er fra 6.00-10.00 og 15.00-18.00, til at dække hele landet middag, aften og weekender.
DR’s trafikværter har en helt særlig magt, da de som nogle af de eneste udenfor radiostudiet, selv kan stille sig igennem i radioen ved et enkelt tryk på en knap.
- Hvis der sker noget akut, kan vi lynhurtigt blive stillet igennem på P4. Musikken sænkes, de spiller trafikjinglen, og så kommer vi med en kort melding, som vi kan uddybe i den faste trafikmelding. Jeg kontakter værten på P4 Morgen og siger:
’Der er sket et uheld, jeg skal lige på med en ekstra melding’. Han eller hun skruer ned for musikken med det samme, og så er jeg igennem på meget få sekunder. Det tager måske 20 sekunder alt i alt, siger Søren Kusk.
- I primetime ligger der en række faste meldinger, men uden for bedste sendetid går man selv på, hvis der sker noget, og dér er det til enhver tid trafikværten selv, der sidder med ansvaret for at vurdere, om noget er vigtigt nok til at komme i radioen, siger Mads Herholdt, hvorefter Søren Kusk tilføjer:
- Ja, når du går derhjemme i dit hus lørdag formiddag og nyder at lytte til ’Sara og Monopolet’ eller et stykke med Rasmus Seebach, skal din oplevelse jo ikke ødelægges af, at vi afbryder hele tiden. Det er en svær balance, for vi er nok de medarbejdere i DR, der har mest direkte adgang til radiobølgerne, hvilket vi skal bruge på den bedst mulige måde.
Fra 0-100 på få sekunder
Arbejdet som trafikvært handler i høj grad om at sikre, at danskerne kan komme ordentligt til og fra arbejde, men også de store begivenheder spiller en særlig rolle.
- Hvis en bro eksempelvis bliver spærret på grund af en sportsbegivenhed, gælder det om at få dirigeret trafikken rundt om det på en måde, som giver færrest mulige problemer. Det er jo et kæmpe koordinationsarbejde med politiet, Vejdirektoratet og andre myndigheder. De store akutte begivenheder som storme, snevejr og lignende kan på samme måde kan blive et ret stort logistisk projekt, siger Søren Kusk.
Ifølge de erfarne DR-medarbejdere skal man være omstillingsparat som trafikvært. For der kan sagtens være dage, hvor der ikke sker det store på vejene, men man så pludselig skal gå fra 0-100 på få sekunder.
- Man skal være god til at kede sig, når trafikken kører regelmæssigt. Der var en dag, hvor jeg sad alene på redaktionen og absolut intet skete. Og lige pludselig får jeg en besked om, at Storebælt lukkes. Jeg spurgte lidt rundt omkring mig, og kort efter ringer de fra Københavns Politi og siger, at Øresundsbroen også er spærret. Gradvist bygger det op til, at hele Sjælland er lukket, og at færgeruterne også stopper, fordi der er gang i en menneskejagt, siger Mads Herholdt og fortsætter:
- Der skal man kunne agere hurtigt og etablere kontakt til Radioavisen og andre afdelinger for så hurtigt som muligt at fortælle om udviklingen i radioen. Sådan en nedlukning spreder sig jo som ringe i vandet, så man skal reagere lynhurtigt, hvis sådan en begivenhed ikke skal ende i totalt trafikkaos.
Trafikværterne i DR Trafik kommer med vidt forskellige baggrunde, og mange er startet som studentermedhjælpere. Fælles er dog, at de på trods af jobbets karakter ikke kom som store trafiknørder.
- Til sommer er det ni år siden, jeg blev ansat i DR Trafik for første gang. Jeg læste en bachelor i statskundskab, startede som studentermedhjælper, og er siden da blevet en stor trafiknørd, men jeg mangler stadig at se en ansøgning til en ledig stilling fra nogen, der bare er helt vilde med togplaner og kødannelser. Folk kommer med en interesse for formidling, for at lave radio, og ofte fordi det er et oplagt studiejob, siger Søren Kusk.
Kernen af public service
Som trafikvært er der til tider et modsætningsforhold i, at en travl og sjov dag på arbejde ofte skyldes, at folk på vejene har trafikale udfordringer.
- Det er jo aldrig sjovt, når der sker uheld, men nogle af de dage, hvor det rent fagligt har været mest spændende at gå på arbejde, var for eksempel under stormene Bodil og Egon. Under Egon sendte vi landsdækkende trafikmeldinger helt frem til midnat, og det er nærmest kun sket én gang siden, hvilket var da, der var et heftigt snevejr i december sidste år. Det er jo den slags, vi lever for, for vi er nyhedshunde – bare med trafik, siger Søren Kusk.
Trafikmeldingerne på P4 er lavet både til og af de danskere, der ringer ind til redaktionen og fortæller om situationen på vejene rundt omkring i landet. Ifølge trafikværterne spiller lytterne en helt central rolle.
- Hvis lytterne ikke var der, var vi her heller ikke. Vi kan kun passe vores arbejde, fordi folk ringer ind på telefonnummer 70 100 110 og hjælper. På den måde er trafikmeldinger kernen af public service, for det er lytterne selv, der er med til at skabe indholdet. Jo vigtigere og jo mere alvorlig en hændelse er, jo vigtigere er det, at det samarbejde kører, siger Mads Herholdt, hvorefter Søren Kusk tilføjer:
- Helt sikkert. Lytterne har enormt meget medbestemmelse og magt i forhold til, hvad vi ved og ikke ved. At der er så mange danskere, som har lyst til at hjælpe os og dermed andre trafikanter er jo en kæmpe ting i sig selv og noget, som er fedt at være en del af.