Rapport fra DR Medieforskning er klar: Sådan var ’Medieudviklingen 2021’

Læserne kan blandt meget andet blive klogere på tech-giganterne, det danske mediemarked og samspillet mellem de to i dette års udgave af ’Medieudviklingen’, der nu er udkommet.

Torsdag er ’Medieudviklingen 2021’ klar, og rapporten i sin helhed kan nu læses på dr.dk/medieforskning. Foto: Agnete Schlichtkrull.

DR Medieforskning laver hvert år en rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. Torsdag er ’Medieudviklingen 2021’ klar, og rapporten i sin helhed kan nu læses på dr.dk/medieforskning.

En af de med spænding imødesete konklusioner er, hvad coronaår nummer to betød for vores mediebrug, og om nogle af ændringerne fra 2020 fortsatte. I 2020 bremsede nedgangen i brugen af flow-TV for eksempel op. Nyhedsforbruget steg også markant, mens mange sad hjemme, og kanalerne jævnligt bød på et pressemøde eller to om coronasituationen.

- Men når vi gør boet op efter 2021, er der ikke meget, der tyder på, at corona får en vedvarende effekt på den måde, vi bruger medier på, siger chefen for DR Medieforskning Dennis Christensen.

I statusartiklen i ’Medieudviklingen 2021’ tager DR-medieforskere som vanligt et blik ud over danskernes mediebrug og

’Medieudviklingen 2021’ danner sig også et overblik over, hvordan danskernes samlede lydforbrug er, og hvordan det musikalske danmarkskort ser ud - på tværs af aldersgrupper og regioner. Danskernes brug af en række udvalgte mediefænomener ser rapporten også nærmere på, ligesom ’Medieudviklingen 2021’ ligeledes ser tilbage på medieåret 2021 i punktform.

Hele ’Medieudviklingen 2021’ kan nu læses afsnit for afsnit eller i sin helhed på dr.dk/medieforskning.