Fokus og noget så lavpraktisk som en daglig optælling af kilder kan være med til at give en bedre balance i fordelingen af mandlige og kvindelige medvirkende.
Det har Natasha Dyasi Kleinschmidt erfaret. Hun er mangfoldighedsambassadør i DR’s afdeling Kultur, Debat og Lyd, hvor hun har holdt oplæg og delt sin viden med kolleger, der var interesserede i at have en mere mangfoldig sammensætning af kilder i deres programmer.
Natasha Dyasi Kleinschmidts erfaring stammer fra hende og hendes kollegers arbejde med selvmonitorering af kilder på radioprogrammet ’Kulturen’ på P1, hvor Natasha Dyasi Kleinschmidt er journalist og producer. Målet har været at skabe en bedre fordeling mellem mandlige og kvindelige medvirkende, fortæller hun:
- Vi startede ret lavpraktisk med at lave en optælling over, hvor mange mænd og kvinder der medvirkede i vores programmer. I starten havde vi en fordeling på 65 procent mænd og 35 procent kvinder i gennemsnit, når vi kiggede på vores kilder gennem det seneste år.
Efter redaktionen begyndte at lave en daglig optælling af kilder på deres redaktionsmøde, endte de med at have en 50/50-fordeling af mandlige og kvindelige medvirkende allerede inden for et år.
'Det var faktisk ret nemt'
Natasha Dyasi Kleinschmidt er overrasket over, at det faktisk var ’ret nemt’ at få den mere ligelige sammensætning af mandlige og kvindelige kilder:
- Det er så vildt at bare det, at vi tæller, har ændret ubalancen i hvilke køn, der medvirker i vores program. Men optællingen har simpelthen gjort, at vi er blevet opmærksomme på, at der var en skævhed, og at vi kunne prøve at ringe til nogle andre kilder, end vi plejede.
For Natasha Dyasi Kleinschmidt var det faktisk erkendelsen af, hvor nemt det var at gøre en forskel, der gjorde, at hun sagde ja til at være mangfoldighedsambassadør, da hun blev spurgt af Mette-Line Thorup, der er redaktionschef i afdelingen DR Kultur, Debat og Lyd:
- Den daglige optælling af kilder er en meget håndgribelig måde at selvmonitorere på, hvor man faktisk kan gøre en forskel. Det havde jeg bare lyst til at dele med andre og fortælle, at det ikke var svært. Hvis vi tæller i dag, kan vi gøre en forskel i morgen.
Nye perspektiver giver bedre journalistik
’Kulturens’ fokus på diversitet må dog aldrig stå i vejen for historien, ifølge mangfoldighedsambassadøren.
- På redaktionen har vi alle sammen været enige om, at det vigtigste er, at vi laver gode historier, og at balancen i vores kilders køn aldrig skal ske på bekostning af historien, siger hun og uddyber:
- Hvis vi en dag har en skæv kildesammensætning, betyder det derfor ikke, at vi nødvendigvis skal ændre på vores kilder i den udsendelse, hvis det er de rigtige kilder, vi har fat i. Men det kan betyde, at vi måske finder nogle flere kvindelige kilder til næste dag, hvis der har været en overvægt af mænd.
Til gengæld kan det tage længere tid at finde alternative kilder:
- Vi går stadig efter at bruge den bedste kilde til den pågældende historie, men vi bruger længere tid på at caste de kilder, vi bruger, i stedet for bare altid at ringe til den person, vi ved leverer, siger Natasha Dyasi Kleinschmidt og fortsætter:
- Som journalist får man hurtigt nogle ’darlings’ – altså nogle kilder som man ved, kan levere historien skarpt, og som kan deres stof. Men nogle gange kan der faktisk sidde en kilde, for eksempel en tilsvarende forsker på et andet universitet, som er en lige så god, og måske endda endnu bedre. Vores optælling giver derfor en mulighed for at løfte blikket og ringe lidt rundt i stedet for, at man bare altid ringer til den første og den bedste. Vi har også fundet ud af, at det ikke behøver at tage så meget længere tid at ringe videre. Nogle gange handler det bare om at bruge 5-10 minutter ekstra på at ringe til nogle andre relevante kilder.
De nye kilder kan også være med til at løfte det journalistiske produkt, mener Natasha Dyasi Kleinschmidt:
- Jeg oplever, at vi får nye perspektiver og blikke på vores historier, når vi giver os tiden til at ringe til nye kilder. Hvis vi ringer til den samme ekspertkilde hver eneste gang, får vi altid den samme fortælling, men vi vil jo gerne fortælle forskellige og nye historier.
Vi skal afspejle virkeligheden
DR har en klar ambition om, at alle skal kunne spejle sig i DR, og det kræver, at man inkluderer flere i indholdet.
På tværs af DR er der et særligt fokus på, at 50 procent af de medvirkende, brugerne møder på skærmen og i ørerne, skal være kvinder, og 50 procent skal bo uden for hovedstaden. Derudover bliver der arbejdet med flere andre typer af mangfoldighed rundt omkring i DR.
Natasha Dyasi Kleinschmidt mener også, at det en vigtig public service-opgave at have fokus på diversitet:
- Det handler om at afspejle og understøtte et fællesskabet og en fælles samtale. Hvis vi altid bruger de samme kilder, så tror jeg ikke, vi afspejler virkeligheden.
Efter at redaktionen på ’Kulturen’ er lykkedes med en god fordeling af mandlige og kvindelige kilder, har de taget fat i en anden udfordring. Der er nemlig en tendens til, at de fleste kilder, de bruger, befinder sig i København:
- Vores nye fokus er at få en bedre geografisk repræsentation. Jeg tror, det styrker fællesskabet og sammenhængskraften, hvis vi ikke altid hører de samme stemmer, der taler fra det samme sted.
Det kan dog være en udfordring at have hele Danmark repræsenteret i radioen, når redaktionen selv sidder i hovedstaden:
- Det kan være lidt svært, hvis man skal have en nærværende samtale med en kilde, der ikke sidder i studiet, og som måske befinder sig langt væk. Vi arbejder derfor på, at vi skal kunne se, de kilder vi taler med, og at der for eksempel bliver sat et kamera og nogle skærme op. Vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan have folk fra hele landet med, uden vi behøver at fragte dem til redaktionen, og uden det går udover programmets kvalitet.
Nastasha Dyasi Kleinschmidt ser frem til at arbejde med en større geografisk repræsentation på 'Kulturen', og hun er spændt på, om redaktionen kan rykke lige så effektivt, som de gjorde med køn.