Mens musikerne i DR Symfoniorkestret er ved at sætte sig til rette og varme op med deres instrumenter, går Mikkel Nymand rundt og hilser. Et minut inden planlagt optagelse forlader han Koncertsalen, tager trapperne en etage op og sætter sig til rette ved pulten i sit studie, hvorfra han gennem en lydisoleret rude kan se orkestret.
Endnu en mand sidder allerede klar i studiet. Det er producer Bernhard Güttler fra Tyskland. Symfoniorkestret har musikere fra mange lande, så kommunikationen foregår hovedsageligt på engelsk.
- Godmorgen allesammen, lyder det på engelsk gennem højttalerne i studiet. Det kommer fra chefdirigent Fabio Luisi, der har stillet sig på plads foran orkestret.
- Godmorgen. ’Take’ 1, siger Bernhard Güttler.
- Og vi ruller, lyder det fra Mikkel Nymand.
Den røde lampe på væggen i studiet lyser, der står ‘take 001’ på en af computerskærmene, og så starter musikken.
Bindeled mellem scene og højttalere
Mikkel Nymand er en af få musikteknikere i DR. Hans job er at agere bindeled mellem musikerne på scenen og den lyd, der kommer ud af højttalerne. I dag står programmet på CD-produktion. Symfoniorkestret skal lave en CD med Carl Nielsens 3. og 5. symfoni i forbindelse med en Carl Nielsen-udstilling.
CD-produktion udgør kun en meget lille del af Mikkel Nymands arbejde, og det fylder typisk 1-2 uger om året. Hovedparten af hans timer går med at bearbejde lyden fra symfoniorkestrets torsdagskoncerter.
- Jeg synes, det er rigtig sjovt at indspille CD’er, fordi jeg skal klippe noget, der er næsten overnaturligt godt.
Mikkel Nymands ører er hans vigtigste arbejdsredskab. Han skal sørge for, at musikken lyder rigtig, og det er ikke altid lyden i salen, der er den ’rigtige’ lyd.
- Mit job er at lytte efter fejl i musikken, og det kan måske godt være lidt anstrengende for andre. Jeg er en form for illusionist. Jeg skal lave noget, der lyder rigtigt. Hjernen skal i hvert fald tro, at det lyder rigtigt.
Fokus på detaljen
Mikkel Nymand begynder at trykke på knapper og trække i ‘fadere’, men det er svært at høre, helt præcis hvad det er, der ændrer sig.
I den anden ende af skrivebordet er Bernhard Güttler godt i gang med at leve sig ind i musikken og sin rolle som producer. Med lukkede øjne og et smil på læben bevæger han sine hænder, som var det ham, der stod i salen og dirigerede. Indimellem tegner han i sin nodesamling, når der er et stykke, der går godt.
Mikkel Nymand er lidt mindre dansende og noget mere fokuseret på detaljerne i lyden. Efter første optagelse justerer han lidt på basunen, og under ‘take 002’ fortsætter han med at pille ved knapper.
Selvom det for den uindviede kan være svært at høre, hvad det er, han laver, så er det let at høre, at det lyder godt - og at det bliver bedre og bedre.
- Der var den, lyder det på engelsk fra Bernhard Güttler, da ‘take 002’ er færdigt.
- Ja, den var god, siger Mikkel Nymand.
Forstærker lytteoplevelsen
Mikkel Nymand er uddannet på musikkonservatoriet, og han kender flere af musikerne i orkestret fra sin tid der. Selvom hans job foregår i kulissen, og lytterne ikke ved, at den musik, de hører, har været igennem hans kontor, savner han ikke anerkendelse for det arbejde, han udfører.
- Det er en kæmpe tilfredsstillelse for mig, at jeg ved, at jeg forstærker lytteoplevelsen. Jeg ved også, at musikerne påskønner det, jeg laver, og indimellem er det lige før, de står i kø for at komme ind på kontoret og snakke om, hvordan de lyder, siger han.
Det er typisk, hvis musikerne mener, de har lavet en fejl, eller hvis de er i tvivl om, hvordan det, de har spillet, lyder gennem højttalerne, de kigger forbi Mikkel Nymands kontor.
Er der et instrument, der skærer lidt for kraftigt igennem, sørger han for at skrue lidt på knapperne, indtil lydniveauet er passende, og er der nogle passager, hvor et enkelt instrument skal fremhæves lidt, sørger han også for det.
Besøg i studiet
Optagelserne fortsætter et stykke ad gangen. Nogle af sekvenserne spilles flere gange, så der er flere optagelser at vælge mellem, når Mikkel Nymand skal finde den perfekte lyd til CD’en.
Et par musikere - den ene med en fagot - kommer pludselig snigende ind i studiet for at tale med Mikkel Nymand.
De venter tålmodigt i baggrunden, mens optagelsen står på og 100 lysbjælker i pulten danser til tonerne af Carl Nielsens symfoni. De spørger om noget med en mikrofon, og er så hurtigt afsted igen.
På et tidspunkt bliver der spillet noget på en klokke, og Mikkel Nymand tager hurtigt hånden op til øret som en telefon:
- Hallo, siger han.
Bernhard Güttler griner.
Tilpasning til forskellige platforme
Mikkel Nymand har skubbet på, for at få gode højttalere i studiet, så han kan høre alle detaljerne i lydbilledet, men mange af dem, der ender med at lytte til musikken, når den bliver udgivet, lytter på deres computer eller telefon.
- Det er lidt af en udfordring at få lyden til at fungere på alle platforme. Jeg hører musikken igennem på både telefon og computer og på store og små højttalere, for at sikre, at det hele spiller.
Den er gal med hornene
Bernhard Güttlers bevægelser bliver vildere og vildere. Hele hans krop bevæger sig op og ned i stolen i takt med musikken. Mikkel er stadig forholdsvis rolig. Han ruller lidt fra side til side i sin kontorstol, når han skiftevis tjekker optagelserne på computeren og roder med knapperne på pulten.
De kigger på hinanden, da der under ‘take 010’ er noget, der lyder forkert. Mikkel Nymand har en idé om, hvad det er, så han slukker for hornene og spiller stykket igen, og ganske rigtigt var det mikrofonerne ved hornene, der fangede for meget slagtøj.
Musikernes visitkort
Efter fem kvarters musik, er det blevet til 46 minutters optagelse, og Mikkel Nymand vurderer, at der kommer cirka 15 minutters musik ud af det, der kan bruges på CD’en.
Cirka et minut efter endt optagelse, går døren ind til studiet op, og en af orkestrets slagtøjsspillere træder ind. Han har fået ny lilletromme, som han gerne vil høre, hvordan lyder.
Mikkel Nymand finder et stykke musik og skruer lidt på knapperne, så man rigtig kan høre trommerne. Lyden er god.
Trommeslageren afløses af to andre musikere, der gerne vil høre ’take 005’ igen.
- Det er vigtigt, at de kan komme op og høre, om det lyder ordentligt. Det er jo også deres ’visitkort’, det handler om.