Mens andre tager den med ro: P3 har noget at fejre nytårsdag

’På Bladredaktionen’, ’Radiopoeten’ og ’Mozart’. Hvilken kanal sendte mon disse udsendelser den 1. januar 1963?

Gættede du på P1 eller P2? Forkert! Da Musikradioen blev født, indeholdt den godt nok udsendelser i den lettere genre som ’Musik for Tømmermænd’ og ’Plade-tallerkenen’, men Danmarks Radios ledelse var af den opfattelse, at en underholdende musikkanal også skulle indeholde udsendelser af mere oplysende karakter.

Danmarks Radio oprettede Musikradioen i 1963 (ændret til P3 1. april 1966) efter massivt pres fra lytterne om at få mere underholdende musik i radioen, og efter ulovliggørelsen af to reklamefinansierede kanaler. Det var ikke med Danmarks Radios gode vilje, at der skulle være en musikkanal, men presset var efterhånden så stort fra lytterne, at der ikke var nogen vej udenom.

Ved nytårsshowet den 31. december 1962 præsenterede Arne Honoré de nye medarbejdere ved Musikradioen for publikum. Hør programredaktør på P3 Kaj Bruun og flere af de andre medarbejdere fortælle om den nye kanal:

Forløberen for Musikradioen

Danmarks Radio havde i slutningen af 1950’erne endnu ikke indset, hvor stort et behov lytterne havde for underholdningsmusik. Man mente, at P1, P2 og fjernsynet havde rigeligt indhold, der kunne dække behovet for lettere genrer.

Men det havde et par konkurrenter, der var ved at få fodfæste i Danmark, gennemskuet. Radio Mercur og sidenhen DCR (Danmarks Commersielle Radio) var inspireret af amerikansk radio, hvor der var reklamer mellem musiknumrene, og hvor alt indhold var i den lette og poppede genre. I Danmark var det ikke tilladt at sende kommerciel radio, men Radio Mercur havde fundet en smart løsning. De begyndte at sende radio fra internationalt farvand i Øresund til København.

Den 29. juli 1958 sendte Radio Mercur sin første reklamefinansierede udsendelse. Idéen stammede fra sølvvaredirektør Ib Fogh, og han havde sin unge medarbejder Peer Jansen med i planerne. Ib Fogh øjnede mulighed for at tjene penge på et radioområde, hvor Statsradiofonien (som DR hed indtil 1959) ikke kunne være med. Efter en lidt svær start rullede forretningen, og i 1960 var der råd til at købe et større senderskib.

Statsradiofonien så med bekymring på den nye konkurrence fra piraterne, som de blev kaldt. Lytterne strømmede til den nye kanal. I begyndelsen troede man, at Radio Mercur ville gå fallit af sig selv, men da dette ikke skete, havde man svært ved at stille noget op mod den nye radio. Den var ikke omfattet af dansk lovgivning, fordi den sendte fra internationalt farvand, og der stod ikke noget i loven om, at man ikke måtte optage sine udsendelser på dansk jord.

Det viste sig dog, at Ib Fogh ikke havde rent mel i posen. Han placerede sine penge i skattely, hvilket medarbejderne på Radio Mercur ikke brød sig om. Derfor opstod Danmarks Commersielle Radio som konkurrent til Radio Mercur. Men hurtigt blev det klart, at der trods alt ikke var reklamemidler nok til to kommercielle radiostationer, så i 1962 slog de sig igen sammen som Radio Mercur, dog uden Ib Fogh som direktør.

Piratsenderne gav fra starten både Radiorådet og politikerne grå hår i hovedet. Man ønskede ikke kommerciel radio i Danmark, men lovgivningen skulle ændres for at stoppe virksomheden. I 1959 skred trafikminister Kai Lindberg sammen med Post- og Telegrafvæsenet ind over for piraterne. Sammen med svenske kolleger fik man i det internationale radioreglement indføjet, at det ikke var tilladt at sende fra internationale territorier. Og i marts 1961 havde den danske regering tiltrådt reglementet.

Ville kriminalisere Radio Mercur

Den 3. april 1962 foreslog trafikministeren en tilføjelse til telekommunikationsloven af 1949, der ville kriminalisere Radio Mercur. Den bestemte, at man kunne straffes, hvis man overtrådte radioreglementet, og desuden blev det forbudt Radio Mercur at optage udsendelser på dansk jord. Radio Mercur var næsten knækket. Den 31. juli 1962 sendte de deres sidste udsendelse, men forsøgte dog senere at sende gamle bånd fra skibet Lucky Star under libanesisk flag. Først da politiet fra Tårbæk Red opdagede, at flaget var falsk, turde man slæbe skibet i havn. Radio Mercurs senderskib var ulovligt og ikke indregistreret i noget land.

Se et satirisk indslag fra nytårsaften 1962, hvor Radio Mercur kommer i havn, og man forbereder sig på at åbne Musikradioen i Radiohuset.

Musikradioen fødes i stormvejr

Folketinget havde nu fået aflivet al kommerciel radio i Danmark. Men Danmarks Radio var klar over, at man ikke kunne lade piratsendernes lyttere i stikken uden voldsomme kritiske røster, og det var på den baggrund, at man blev tvunget til at oprette Musikradioen. Man skulle så tro, at kritikken derefter ville forstumme, men det gjorde den ikke. Der var to fløje, der kritiserede Musikradioen lige fra starten. Den ene fløj var musikfaglige personer, som mente, at kanalen var underlødig, den anden fløj var aviskritikerne, som mente, at der var alt for meget tale i den nye musikradio.

Radioens medarbejdere forsvarede mest Musikradioen ved at forklare dens evne til folkeoplysning. Svend Pedersen, chef for radioens underholdningsafdeling, mente, at pop-radio ikke kun var pigtråd, det kunne også være Tjajkovskij. P3's daglige leder, programredaktør Kaj Bruun, sagde ved indvielsen af P3, at nok skulle musikken være iørefaldende og uforpligtende, men der var både en øvre og nedre grænse for musik-kvalitet. P3 ville helst ramme den øvre grænse.

Generaldirektør Hans Sølvhøj mente ikke, at man kunne undgå at lytte til det store antal lyttere, der ønskede at høre popmusik. Man skulle bare sørge for at udsende både det, de ville have og det, de skulle have. Han udtalte i en artikel i BT, henvendt til dem, der ønskede mindre tale i musikradioen, at hvis der ikke var tale, var musikradioen utilstrækkelig. Der skulle være kommentarer og nyheder også på P3, for radioen var ordets instrument.

Jørgen de Mylius dukker op

Man skulle nu tro, at Danmarks Radio havde fået manet de værste kritikpunkter fra begge fløje i jorden. Men der kom et angreb fra en kant, de slet ikke havde ventet. Ved Musikradioens begyndelse havde man planlagt en programserie, der hed ’Mellem lektierne’, der blev sendt hver tirsdag og torsdag klokken 16.30. Udsendelserne skulle spille plader med den nyeste beatmusik, som de unge bedst kunne lide, og til programserien havde man tilknyttet en række teenagerkonsulenter.

En af disse var den unge gymnasieelev Jørgen de Mylius (der kun kaldte sig Jørgen Mylius i de første radioår). Han var ikke tilfreds med det udvalg af musik, der blev spillet i radioen. Han foreslog i stedet, at man skulle lave hitlisteudsendelser, der spillede den musik, der var mest solgt på plade i den foregående uge. På den måde ville man få den mest relevante musik ud til teenagerne.

Hør Jørgen Mylius’ klage her i en af de første ’Mellem lektierne-udsendelser den 22. januar 1963 til værten Hemming Hartmann-Petersen:

Hemming Hartmann-Petersen tog Jørgen Mylius på ordet og gav ham lov til ugen efter at lave en hitliste til radioprogrammet. Den unge Mylius fik fat i pladeselskaberne, og den 29. januar 1963 var han klar med den første hitliste til de unge lyttere. Læg mærke til, at Jørgen Mylius lagde ud med nummer 1 på hitlisten her i klippet fra udsendelsen:

Lytterne var dog ikke helt tilfredse endnu, og de var hurtige med at indsende klagebreve til værterne. Deres største anke var, at man ikke kunne afvikle en top 20-udsendelse på en halv time, det var jo helt umuligt at spille så mange numre på den korte tid.

Derfor fik Jørgen Mylius nu lov til at oprette endnu en udsendelse, så der først var udsendelsen ’Efter skoletid’ fra 15.30 til 16.00 med halvdelen af numrene, og så udsendelsen ’Mellem lektierne’ fra 16.30 til 17.00 med resten af numrene. Og listen var nu vendt om, så de mindst populære blev spillet først, så der var større spænding gennem udsendelsen.

De første udsendelser førte snart til mange flere udsendelser for de helt unge, og Jørgen Mylius fik hurtigt sine egne programmer. I 1970’erne rykkede Jørgen Mylius over som tv-vært for store musikshows og musikprogrammer som ’Melodi Grand Prix’, ’Pop-nøglen’, ’Musikboxen’ og ’Eldorado’. Først på sine ældre dage er Jørgen Mylius rykket tilbage til radioen, og den dag i dag er han stadig ansat som vært på P5-programmet Hithouse og har dermed snart 60-års jubilæum i DR.

P3 i 1990’erne

I 1989 lavede Danmarks Radio en stor omstrukturering på radioområdet. I stedet for at de enkelte afdelinger producerede en række udsendelser, som så blev placeret i sendefladen lidt tilfældigt hver uge, oprettede man i stedet fladeradioen.

En række nye fladeredaktioner fik til opgave at fylde radiofladen i bestemte tidsrum. Desuden formaterede man radiokanalerne, så de hver især fik deres eget brand. P1 skulle være en kanal for kultur og folkeoplysning, der byggede på det klassiske public service-begreb, P2 skulle henvende sig til hele befolkningen og skulle styrke bevidstheden om og kendskabet til den klassiske og den moderne musik samt jazzen. Og P3 var rettet mod den yngre del af befolkningen, der spillede populær og rytmisk musik døgnet rundt.

P3’s flader blev indrettet i fladerne ’Morgen i P3’, ’Dagredaktionen’, ’Fyraftenredaktionen’, ’Aftenredaktionen’, ’Natredaktionen’ og ’Weekendredaktionen’. Børneradio, der før havde boet på P1, flyttede til P3, og efterhånden kom nye fladeudsendelser til som det populære ’Go’ Morgen P3’, og formiddagsfladen ’Strax’, som de fleste, der var unge i 1990’erne, lyttede til. Værterne fik en mere fremtrædende rolle i udsendelserne, og flere af dem blev meget kendte, for eksempel Alex Nyborg Madsen, Katrine Ring og Monica Krog-Meyer.

’Strax’ overlod i 1996 og 1997 fredagene til et underprogram, de kaldte ’Strax - Tre timer i selskab med Casper og det berygtede tæskehold’ med værterne Casper Christensen, Jan Gintberg, Mads Vangsø og Søren Søndergaard. Det var grænseoverskridende satire, der fik kultstatus med tusindvis af fans. Det blev så populært, at dele af ’Tæskeholdet’ i starten af 1997 blev genudsendt i tv sent samme aften med optagelser fra radiostudiet. Undertitlen på udsendelserne var: ’ Farve-radio for voksne som hørt på P3 i dag’.

Lyt til et klip fra den første udsendelse den 25. oktober 1996:

For 10 år siden fejrede P3 50-års jubilæum med et brag af en serie, hvor hvert eneste år i P3’s historie blev afdækket i en times udsendelse med Jesper Holm, også kaldet ’Kanonkongen’ som vært. Tre år på tre timer hver søndag formiddag med masser af interviews med folk, der havde arbejdet på P3, blandt andre teknikeren John Plenov, der sendte Musikradioen i æteren for første gang. Hør, hvad han fortæller om den første dag til Jesper Holm:

Den 1. januar 2023 er det 60 år siden, at historien om Musikradioen tog sin begyndelse. P3 er blevet et virtuelt brand for unge, et univers, der inddrager med quizzer, serier og dokumentarer fra ungdomslivet i både podcast, tv-streaming og artikler, men som også stadig tilbyder talentprojektet ’Karrierekanonen’, der er en konkurrence for nye danske musiktalenter. Vil du vide mere om P3-brandet, så gå ind i universet her: https://www.dr.dk/p3.