Hvad har julekalenderen ’Torvet’ fra 1981 til fælles med ’Julestjerner’ fra 2012? Hvis du har set begge julekalendere, vil du måske sige, at der i begge serier var en juletræssælger, og at der var en lokal politibetjent.
Men faktisk har de en ting mere til fælles: I 'Torvet' er der onde bygherrer på spil. De vil byforny de gamle, smukke huse og lave torvet om til en parkeringsplads. Og i ’Julestjerner’ vil ejeren af en grusgrav, Vera Grus, købe hele landsbyen Brorfelde og jævne den med jorden, fordi hun vil tjene penge på guldet i bakken.
I 1981 må manuskriptforfatteren Ib Spang Olsen have tænkt på den voldelige rydning af ’Byggeren’ på Nørrebro i foråret 1980, hvor børn mistede en legeplads til fordel for byfornyelsen. I 2012 var det måske nærmere en påmindelse om, at vi skal værne om vores smukke natur.
Se et klip fra Torvet i 1981, hvor den onde entreprenør forsøger at få juletræsmanden fjernet fra torvet:
I år har TV-julekalenderen i DR - og dermed Danmark - eksisteret i 62 år, og når man tager et helikopterblik på DR’s julekalendere gennem tiden, opdager man forskelle og ligheder mellem de mange timers jule-tv. Nogle år har nisser fyldt rigtigt meget i historien, mens flere af de nyere julekalendere fokuserer mere på børns hverdagsliv og dilemmaer, for det meste med julen som baggrundskulisse.
De fleste danskere har set nogle af DR’s julekalendere for børn igennem livet. Den første julekalender blev sendt i 1962, hvor souschef i B&U Mogens Winkler foreslog, at man skulle kopiere svenskernes idé med en tv-julekalender for børnene i december måned.
Sverige startede i 1960 med et julekalenderindslag hver dag i et børne- og familieprogram, der handlede om juleforberedelser. I indslaget blev dagens låge åbnet, og bag lågen fandtes en gæst eller en gåde. Mogens Winkler ville gerne lave noget lignende i Danmarks Radio.
Samtidigt med at planerne for en tv-julekalender gik i gang, vedtog man enstemmigt i Folketinget en ny lov om udviklingsbistand. Under Udenrigsministeriet oprettede man et sekretariat, der blev kaldt TA-sekretariatet (fra 1971 Danida). TA stod for Technical Assistance.
Herfra blev en landsindsamling, der skulle foregå via radio og tv, koordineret, og da Danmarks Radio havde besluttet sig for en julekalender samme år, gav det mening at trykke papkalendere i forbindelse med tv-julekalenderen og lade overskuddet af salget gå til u-landsbistanden.
På den måde opstod U-landskalenderen, som vi stadig kender den i dag. Motivet på kalenderne var fra starten og op til 1984 nogle gange relateret til julekalenderen, og andre gange relateret til de lande, der blev støttet.
Her er et klip fra julekalenderen i 1963:
I starten af 1970’erne blev der fra andre julekalenderproducenter klaget over, at DR og Danida havde en konkurrencemæssig fordel, og derfor vedtog Folketinget, at der ikke måtte være julemotiv på papkalenderen.
Det første år med denne klausul var i 1973, hvor dukkebyen Vinterbyøster var afbilledet på papkalenderen. Derfor var der heller ikke meget jul at spore i 1970’ernes julekalenderafsnit fra ’Vinterbyøster’ (1973), ’Jullerup Færgeby’ (1974) og ’Kikkebakke Boligby’ (1977).
Men i 1979, da ’Jul i Gammelby’ blev produceret, for første gang med ægte skuespillere i rollerne i den sammenhængende historie, kom julen for alvor tilbage til julekalenderen. DR fastholdt linjen med ikke at vise julemotiver på papkalenderen nogle år endnu. Men det var slut med juleløse historier, og nisserne kom for alvor i spil som de drillepinde, de nu engang er.
Se nisserne fra ’Jul i Gammelby’ her:
Årtierne
Hvis man bruger helikopterblikket til at kigge på indholdet i DR’s tv-julekalendere, kan man se, at der skete et skifte fra at ville oplyse børnene i 1960’erne, til i højere grad at ville underholde børnene i 1970’erne. I 1960’erne var julekalenderen ikke en hel historie, men nærmere en samling af historier med en ramme omkring.
Nisserne Tim og Tam fra 1963 viste film om FN’s børnefond, Unicefs, arbejde rundt omkring i verden, og trædukkerne Bonus og Minus fra 1964 skulle lære alfabetet i nisseskolen, men først efter en film om Røde Kors’ arbejde i forskellige lande.
I 1967 var det første gang, at Magnus Tagmus optrådte i julekalenderen ’Kender du Decembervej’. Han medvirkede sammen med en række andre dukker, heriblandt Jakob, der var togfører og en afrikansk dukke, som hed Ula, fordi hun kom fra et U-land.
Det var første gang, at julekalenderen havde en fortløbende historie. Den lille mus med togfløjten var med til at gøre julekalenderen populær. Magnus og alle dukkevennerne, der boede hos drengen Morten, vendte tilbage i nye afsnit året efter i 1968 i kalenderen ’Besøg på Decembervej’, hvor dukkerne dannede rammen om 24 julefortællinger.
DR’s B&U-afdeling kunne ikke slippe serien helt, og klip fra serierne med Magnus Tagmus blev genudsendt i julekalenderen med Ingrid og Lillebror i 1971, hvor Ingrid også gav Lillebror lov til at sidde i dukkernes tog fra tagrenden. Faktisk var historien om Magnus Tagmus så populær, at B&U valgte at lave ni udsendelser mere i 1979, hvor Jakob, Ula og Magnus Tagmus optrådte i en rammefortælling omkring juleunderholdning for hele familien. Ved den lejlighed blev der skabt nye dukker og kulisser.
Her er et klip fra ’Kender du Decembervej’ i 1967, som du også kan se på Gensyn på DRTV:
1970’erne
I 1970’erne var det for alvor dukkekalenderne, der vandt indpas. I de fine dukkebyer lever dukkerne deres hverdagsliv. Julekalenderafsnittene bygger på gentagelser, så de små børn kan følge med. Julekalendersangene går igen hver dag, og dukkerne foretager sig ofte de samme ting dag efter dag, som for eksempel Morten Post, der skal ud med julepakkerne i ’Vinterbyøster’, Anton, der revner sine bukser, hver gang han leger i ’Jullerup Færgeby’, og faren Alfred, der elsker sin opvask i ’Kikkebakke Boligby’.
Det lyder uskyldigt, men faktisk fik B&U af rødstrømpebevægelsen, både uden for og i DR, kritik for at have for få og for stereotype kvinderoller med i ’Jullerup Færgeby’ i 1974, og sagen havnede i Radiorådet.
DR’s mangeårige B&U-chef Mogens Vemmer, der døde i 2020, fortæller i sin erindringsbog ’Fjernsyn for dig’ fra 2006, at kritikken var problematisk. For alle afsnittene var næsten færdigredigerede, og det var umuligt at fjerne et skilt på drengenes hule, hvorpå der stod ’Adgang forbudt for tøser’.
Holdet bag julekalenderen forsvarede sig med, at de skam havde gjort grin med manderollerne i julekalenderen, for mændene var nødt til at få hjælp af kvinderne til at betjene både kran og lastbil.
Her kommer et klip, hvor drengenes hule ses:
1980’erne
Efter succesen med ’Jul i Gammelby’ i 1979, bliver historierne i 1980’erne en lang sammenhængende fortælling med en handling, der kulminerer juleaften med en løsning på de problemer, der har været undervejs. Og nisserne er for alvor blevet en del af julekalenderen.
Nisser spiller centrale roller i både ’Jul i Gammelby’, i de tre årgange af ’Nissebanden’, og i ’Jul på Slottet’. Julekalenderen var for alvor blevet et drama for hele familien, det var stort, flot og dyrt. Mogens Vemmer fortæller i bogen ’Fjernsyn for dig’, at han faktisk ikke var så glad for, at julekalenderen udviklede sig til et drama i 6-7 spillefilms længde. Han syntes, der blev fyret for mange penge af på et enkelt projekt; penge, han hellere ville bruge på børne-tv resten af året. Men ’Jul i Gammelby’, der var produceret af Provinsafdelingen, var så stor en succes, at den satte ny standard for DR’s julekalendere igennem 1980’erne.
I 1980 skulle Mogens Vemmer og B&U stå for julekalenderen, men B&U var bagud i tidsplanen. Danmarks Radio havde allerede indkøbt en julekalender med Mumitroldene, der varede 12-16 minutter hver dag, så der skulle blot skabes en ramme omkring dukkefilmen.
Det blev til ’Jul og Grønne Skove’ eller ’Hullet i jorden’, som den blev kaldt af seerne. Der manglede i den grad nisser, de mindste børn blev bange for de uhyggelige væsener i hulen, og Poul Nesgaard og Nulle (Elith Nykjær) lod som om, de faktisk var faldet ned i et hul. Derfor kunne dagspressen ikke komme i kontakt med de to idémagere i hele december, og avisjournalisterne var rasende.
Julekalenderen med Poul og Nulle har sidenhen fået kultstatus, men Mogens Vemmer var presset til det yderste i 1980, hvor han også måtte forsvare julekalenderen i TV Avisen. Mogens Vemmer skriver, at hvis DR2 havde eksisteret dengang, havde han flyttet idéen derover.
1990’erne
I første halvdel af 1990’erne bliver der sparet på julen, og man genudsender de store succeser fra 1980’erne. Men i 1995 producerer man en efterfølger for ’Jul i Gammelby’, ’Hallo, det er jul’, der også foregår i Den Gamle By i Aarhus, men med en handling, der ligger i begyndelsen af 1900-tallet, 50 år senere end den første handling. Den er ikke blevet lige så berømt, og måske er det først i 1996, at en ny julekalender igen brænder igennem: ’Bamses Julerejse’ henvender sig til de mindste, og ved at bruge de kendte og elskede børnefigurer Bamse og Kylling fra 1980’erne i julekalenderen var der næsten garanti for et stort publikum, endda med et skrabet budget.
Det nye årtusinde
I de seneste 15-20 år, har DR’s julekalendere fået endnu en dimension. Kalenderne tager børnelivets hverdagsproblemer op, og ofte er det svære dilemmaer, som danner rammen for handlingen.
I 2006 havde Cecilies lillesøster Ida dårligt hjerte. Hun var meget syg, og Cecilie og vennen Hubert måtte lede efter ’Absalons Hemmelighed’, der skulle have en helbredende kraft. I ’Pagten’ fra 2009 var temaet grov mobning af hovedpersonen Malte, men han fandt en ven i nissepigen Lyda. I ’Tidsrejsen’ i 2014 ville Sofie, der var skilsmissebarn, gerne have, at hendes forældre fandt sammen igen. Hendes farfar opfinder en tidsmaskine, og hun tager ud på en farlig tidsrejse for at ændre historien.
I 2018 tog DR endnu et svært emne op, nemlig død i den nærmeste familie, da Theos morfar ligger for døden. Desuden handler ’Theo og den magiske talisman’ om børn, der bliver opfattet som anderledes og derfor ikke passer ind.
Her er et klip fra ’Tidsrejsen’, hvor Sofie opdager, at det ikke er så let at ændre historien, som hun tror:
På Gensyn på DRTV kan du se en stribe af de gamle julekalendere, der er omtalt i denne artikel.
Torsdag den 1. december er der på DR1 og DRTV premiere på DR’s nye julekalender ’Tidsrejsen 2'. Alle dagene i december frem til juleaften kan man følge historien om det umage vennepar Romeo og Holly.
Romeo bor og arbejder på det nedslidte Hotel Dragør, som hans mormor (spillet af Michelle Bjørn-Andersen) og mor (Lise Baastrup) driver. Når han ikke har travlt med at hjælpe på hotellet, forsøger han at opklare, hvad der er blevet af hans far, som han aldrig har mødt, og som han er overbevist om, er tidsrejsende.