Du er lovligt undskyldt, hvis du ikke kender DR’s radiotvillinger. For der er efterhånden løbet meget vand gennem åen og udkommet mange ugeblade, siden tvillingerne Else og Jakob Bjerrum og deres mor, Bente Nielsen, i 1950 og 1951 blev landskendte for deres medvirken i radioen og ’de yngste radiostjerner i kongeriget’, som medierne skrev.
Dagblade og ugeblade bragte billeder i idolplakat-størrelse af ’radiotvillingerne’ og berettede om alt fra deres søvnvaner, bleforbrug, børnetøj, forskellige temperamenter og babytilværelse i øvrigt hos en travlt beskæftiget mor til tre og en far, der var løjtnant i marinen og meget på søen.
Torsdag den 27. august fylder ’radiotvillingerne’ 70 år, og i den anledning har DR besøgt dem, søster Harriet på 72 og deres mor, Bente Nielsen på 95 år, igen i moderens hjem i Espergærde, som hun og børnenes far købte i 1959.
Når tvillingerne og deres mor i sin tid blev så kendte, var det, fordi DR’s dengang eneste radiokanal – det, der i dag er P1, fulgte ’radiotvillingerne’ og mor Bente gennem tvillingernes første leveår. Da børnene ikke havde fået navn endnu, da DR sendte første udsendelse med ’radiotvillingerne’ den 6. oktober 1950, endte lytterne med at lære dem at kende som Rasmus og Rasmine. Selv efter at de var blevet døbt i marts 1951.
Hør Bente Nielsen fortælle fra program 3 i februar 1951
Radio om kvinders hverdag
I dag lyder det måske som en oplagt idé for DR eller en anden TV-kanal at følge en families første år med tvillinger, men sådan var det på ingen måde i starten af 1950’erne.
Lige siden sin start i 1925 havde DR lavet programmer, som var målrettede til kvinder og især husmødre. Men hvor det i mange år var docerende foredrag og udsendelser med gode råd til husmødre, ansatte DR efter Anden Verdenskrig de første kvindelige journalister og programsekretærer. De producerede udsendelser om kvinders hverdag, som lytterne nemmere kunne identificere sig med.
Én af de nye, kvindelige medarbejdere var Inga Dahlsgaard, der blandt andet stod for ’Kvindernes eftermiddagsprogram’. Her planlagde hun og programsekretær Hans Rude, hvad der samtidig blev en af de første case-baserede serier nogensinde i DR – nemlig et kursus i barnepleje.
Det var her, tanken om ’radioens tvillinger’ blev født, så Bente Nielsen én gang om måneden fik besøg af DR’s sendevogn og Inga Dahlsgaard og talte løs om livet med småbørn og problemer, der måtte være stødt til siden sidst. Alt imens pludrede og snakkede tvillingerne og søster Harriet (kaldet Jette) med i baggrunden.
- Ideen med at følge en mor var opstået hos Sveriges Radio. Her fulgte man en mor med ét barn, men Danmarks Radio ville gøre det anderledes. Her skulle det være en mor til tvillinger, der skulle fortælle, og man ville helst have en, der både havde fået en dreng og en pige, forklarer Bente Nielsen.
Bagefter har hun fået at vide, at Danmarks Radio havde efterlyst mødre med tvillinger hos landets jordemødre, og at det var på den måde, hendes navn landede i Radiohuset på Frederiksberg.
Benovet over henvendelsen
- Jeg kan huske, jeg blev ringet op, og at jeg var let benovet over henvendelsen. Jeg vidste ikke helt, hvad det indebar, at det skulle være ’radioens tvillinger’, men jeg var aldrig i tvivl, om at jeg godt ville være med. Samtidig fik jeg 50 kroner pr. udsendelse. Det var mange penge, når man var en familie på fem, og når min mand tjente 700 kroner om måneden, beretter Bente Nielsen.
På det tidspunkt boede familien i svigerfarens bolig i Hellerup, fordi han havde fået en æresbolig. Og det var herfra, lytterne hørte om Rasmus og Rasmines gøren og laden – og livet som mor til tre. Far medvirkede ikke i programmerne, for som søofficer var han ikke så meget hjemme, ’men han hørte udsendelserne på skibet’, som Bente Nielsen forklarer. På forhånd havde DR lavet stemmeprøver med Bente Nielsen, så man var sikker på, at hun holdt DR’s standarder på den front.
Udsendelserne blev sendt en gang om måneden og varede en halv times tid. Optagelserne tog typisk en halv dag, og programmerne blev så typisk sendt 14 dage senere.
- Jeg kan ikke huske, det var noget, jeg var særligt nervøs for. Hver gang var det op til mig, hvad vi skulle tale om, og det var typisk, hvad der var sket med børnene siden sidste gang. Jeg talte sammen med Inga Dahlsgård, inden vi optog, og hun indkaldte samtidig barneplejersker og psykologer, som nogle gange var med i udsendelserne. Det skulle være så normalt som muligt, husker Bente Nielsen.
Desværre var programserien med ’radiotvillingerne’ kun lige blevet sendt én gang, da Bente Nielsens far døde i efteråret 1950. Det betød, at et par af udsendelserne måttes droppes, og også at Bente Nielsens søster med børn flyttede hjem fra England og ind i boligen hos tvillingefamilien i Hellerup.
- Pludselig boede vi i et hjem, hvor der var fem børn under tre år, så vi havde et vist kompetenceniveau, når det handlede om salver, vælling og bleskift. Det hele var lidt kaotisk, men det gode var, at min søster så kunne se efter storesøster Jette imens, smiler Bente Nielsen. Hun er udlært laboratorietandtekniker, men nåede dog kun at arbejde to måneder som det, ’inden der gik børn i den’ og hun blev husmor. For sådan var det dengang.
Langt de flest reaktioner på udsendelserne var positive. Lytterne kunne forholde sig til små børn, og det samme kunne ugebladene.
Slog skuespillerne i ugebladene
- Det var populært, og i et års tid kunne vi nærmest slå alle skuespillerne på forsiderne af ugebladene. Alle, der havde små børn, hørte udsendelserne, og selv mange år efter har jeg oplevet, at folk talte om det. Det er dog stoppet nu. Nu er mange af dem, der lyttede dengang, døde, siger Bente Nielsen.
I begyndelsen fik DR nu også en stribe protestbreve over ’radiotvillingerne’ efter hver udsendelse.
Det Ny Radioblad skriver for eksempel i 1951, da bladet har begået en reportage om ’radiotvillingerne’ i et opslag over to sider, at flere klagede over, at det var ’sådan et par normale tvillinger, som der ikke var noget mærkeligt ved. De skrev for eksempel til DR, at de kendte tvillinger, ’der var helt anderledes mærkværdige’. Men hele pointen fra Danmarks Radios side var netop, at ’verdens yngste radiopar’ skulle være ’normale’, og at andre forældre skulle kunne spejle sig i dem.
Uanset hvad ugebladene skrev, og hvordan klagebrevene lød, har Bente Nielsen aldrig fortrudt, at hun og ’radiotvillingerne’ blev allemandseje.
- Det var et dejligt afbræk på dagligdagen med tre børn, og samtidig fik jeg selv kun ros for min medvirken. Det styrkede mig at være med, husker Bente Nielsen.
Hverken tvillingerne Jakob eller Else eller storesøster Harriet husker noget fra den tid.
- Vi har hørt meget om det, og de mange artikler fra aviserne og ugebladene har gjort, at vi er meget bevidste om det og har dannet os billeder af tiden. Men vi kan ikke huske noget, siger Else. Både hun og tvillingbror Jakob har af og til haft de mange udklip med og fortalt kolleger og venner om de første år i mediernes søgelys.
Storesøster Harriet husker ikke, at hun har været misundelig over, at det ikke hende, der var i særligt fokus i programmerne.
- Jeg har været stolt af at være storesøster til nogen, der har været i radioen, og modsat tvillingerne kan jeg huske badeværelset, hvor en del af optagelserne foregik, smiler hun.
Hør klippet fra 1951, hvor Bente Nielsen fortæller om søster Harriet (Jette), der ikke kunne lide Rasmus, men godt Rasmine:
Sådan gik det videre
Harriet blev uddannet cand.mag. i dansk og sprogpsykologi ved Københavns Universitet, har boet i Oslo siden 1980 med sin norske mand og er i dag gået på pension som professor i kønsstudier ved Universitetet i Oslo, hvor hun fortsat er emeritus-tilknyttet.
Else blev uddannet ergoterapeut og blev senere administrativ leder i Aleris Omsorg, mens tvillingbror Jakob den 1. september går på pension fra Frederiksberg Kommune. Han blev uddannet pædagog og lærer og har i en årrække arbejdet i Frederiksberg Kommunes ungdomsskole og skræddersyet friluftskurser for eleverne.
I 1962 fik de også en lillebror, men han døde desværre af sygdommen ALS i 2013, hvor faderen også døde.
Efter radioudsendelserne var sendt i 1950 og 1951, flyttede familien meget rundt. Familien Nielsen boede både i Oslo, i Kiel i Tyskland, Aarhus og i Washington, hvor faderen sad i stillingen som forsvarsattaché, da han gik på pension i 1984. Mor Bente har også boet andre steder i sit liv, for hun er født af danske forældre i Valparaiso i Chile i 1925 og boede også i Argentina i årene derefter. Her prøvede de eventyrlystne forældre lykken, som mange andre danskere gjorde i USA og Sydamerika i første halvdel af 1900-tallet.
- Jeg vil ikke sige, at vores skoletid var vellykket. Vi har gået i mange forskellige skoler, og vi var hele tiden de nye i klassen og har haft mange venneskift, forklarer Jakob, der lige nu er ved at vænne sig til tanken om at blive pensionist.
- Der er nu en stor tryghed i at have en tvilling. Vi har mødtes mange gange, når der var en krise, siger søster Else. Mens de to fejrede fødselsdagen sammen, da de blev 60, gør de det hver for sig denne gang.
Blev overrasket i pinsen
Mens Bente Nielsen selvfølgelig hørte programmerne med ’Radiotvillingerne’, da DR sendte dem i 1950 og 1951, har de tre børn aldrig hørt dem. Eller sådan var det i fald frem til pinsen i år, hvor Harriet overraskede både mor og tvillingerne med at afspille det tredje program fra februar 1951.
Udsendelserne med ’radiotvillingerne’ blev i sin tid optaget på plade, og på den tid var det sjældent, at DR gemte alt, der var sendt. Man valgte lidt ud i det. Tidligere på året læste Harriet en historie på DR’s arkivsite – dr.dk/alletiders, hvor denne artikel også ligger. Her var ’radiotvillingerne’ nævnt kort. Hun tog kontakt til DR’s arkiv, og nu viste det sig, at program 2 var blevet digitaliseret, så de alle kunne høre den. I dag ligger udsendelsen også tilgængelig på sitet ’Dansk Kulturarv’ her.
- Både min mor og tvillingerne var himmelfaldne og andægtige, mens de lyttede til programmet. Ingen af dem havde bare været i nærheden af at gætte, hvad min overraskelse til dem var, forklarer Harriet Bjerrum Nielsen.
Hun fortæller, at det var noget særligt for alle tre børn at ’møde’ deres mor som 25-årig.
- I dag laver mange familier videooptagelser, men dengang var det børn af skuespillere og politikere, der havde optagelser med deres forældre. Måske gør man 1950’erne lidt mere gammeldags, end de var - men vi var alle overraskede over, hvor glad, engageret og kompetent, vores mor fremstår som 25-årig mor til tre – sammenlignet med den mørke historie, hun har formidlet til os om den fase af sit liv. Hun havde også et overraskende moderne syn på børn og børneopdragelse, siger Harriet.
Selv lagde Bente mærke til, at hun fortalte ’godt og sammenhængende’, mens de tre børn særligt lagde mærke til måden, der blev talt på.
- Vi kunne slet ikke genkende sproget. Selv Dronning Margrethe taler Grønnegade-dansk i forhold til hende i programmerne, smiler Harriet, inden Bente Nielsen påpeger, at man talte langsommere og mere tydeligt dengang.
Der er gået et par timer med at snakke om dengang, mens der har været tredobbelt skybrud udenfor moderens hjem i Espergærde. Selv har de kun gode minder ved at have været så meget i vælten i sin tid. Og en enkelt gang blev de også decideret overraskede over, hvor billederne af Jakob og Else dukkede op.
Da det muntre makkerpar Monrad & Rislund i 1987 udgav opsamlingsalbummet ’Hvem af jer er Mundvad?’ med monologer om grosserer Aage Brodtgård og VM i tobaksrygning, var det overraskende nok et af ugebladsbillederne fra 1950’erne med ’radiotvillingerne’, der prydede coveret. Fotografen har formentlig solgt det til dét brug.
- Det er aldrig noget, vi har gjort noget ved. På det tidspunkt var vi i 30’erne og syntes bare, det var sjovt. Ligesom så meget andet med ’radiotvillingerne’ har været det, siger nu 70-årige Jakob og Else.