(Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)

Se billederne: DR's nye julekalender blev præsenteret for pressen

Den 1. december har DR premiere på den helt nye julekalender, 'Tidsrejsen 2', men allerede onsdag blev den præsenteret for pressen. Kom med inden for til lanceringen.

  • DR har premiere på en helt ny julekalender i år, når kalenderen viser 1. december. 'Tidsrejsen 2' bliver kaldt et actionpræget juleeventyr for hele familien, og onsdag præsenterede DR den for pressen, der havde mulighed for at tale med skuespillerne og tage billeder. Her er det fra venstre: Kurt Ravn, Michelle Bjørn Andersen, Lærke Krabbe De Waal, Frederik Thoft, Bebiane Kreutzmann, Rasmus Hammerich, Lise Baastrup, Anna Bruus Christensen, Morten Suurballe og Lars Knutzon. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    1 / 9
  • DR's fiktionschef Henriette Marienlund startede med at byde velkommen til præsentationen af 'Tidsrejsen 2' i DR Byens studie 9B. (Foto: © Sofie Bøje Gerdes)
    2 / 9
  • Poul Berg - billedet - er hovedforfatter og instruktør på 'Tidsrejsen 2'sammen med Mikkel Sørensen, ligesom de også var det på 'Tidsrejsen 1', som DR sendte for præcis 10 år siden. Poul Berg introducerede pressen for universet. (Foto: © Sofie Bøje Gerdes)
    3 / 9
  • Romeo Jensen, som Frederik Thoft i midten hedder i 'Tidsrejsen 2', er den ene i det umage vennepar Romeo og Holly. Romeo bor og arbejder på det nedslidte Hotel Dragør, som hans mormor (spillet af Michelle Bjørn-Andersen) og mor (Lise Baastrup) driver. Når han ikke har travlt med at hjælpe på hotellet, forsøger han at opklare, hvad der er blevet af hans far, som han aldrig har mødt, og som han er overbevist om, er tidsrejsende. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    4 / 9
  • Holly Storm, som bliver spillet af Lærke Krabbe de Waal, giver ikke meget for Romeos tossede teorier om tidsrejser, og hun bliver mildest talt overrasket, da hun opdager, at Romeo har ret. Her ses Holly med farfaderen (tv. spillet af Morten Suurballe) og Rasmus Hammerich, der spiller Fyrst Drago, som er en fjern middelalderslægtning til Storm-familien. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    5 / 9
  • Ligesom i 'Tidsrejsen 1' medvirker Bebiane Ivalo Kreutzmann i den nye julekalender i rollen som Sofie. Hun har en tidsmaskine, som Holly og Romeo gerne vil have fat i. Her ses Bebiane ved pressemødet sammen med Lars Knutzon (tv.) og Kurt Ravn. De spiller henholdsvis Alfred, Sofies farfar, og Agent Grå, som kommer fra fremtiden. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    6 / 9
  • Til pressemødet var der mulighed for at tage billeder og lave kortere interviews med skuespillere og manuskriptforfattere. Her er det Lars Knutzon og Bebiane Ivalo Kreutzmann, der har travlt. (Foto: © Sofie Bøje Gerdes)
    7 / 9
  • Pressen kunne også tage billeder foran nogle af rekvisitterne og genstandene, som seerne møder i 'Tidsrejsen 2'. (Foto: © Sofie Bøje Gerdes)
    8 / 9
  • Agent Grå (Kurt Ravn), Anna Bruus Christensen (kaldet CEO i serien) og alle de andre er på skærmen fra den 1. til 24. december. Hver morgen klokken 6.00 har DRTV premiere på dagens afsnit af 'Tidsrejsen 2', som bliver sendt på DR1 hver dag klokken 19.30. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    9 / 9