Jan Nørregren sidder yderst på sædet af den slidte, blå kontorstol. Han er ved at være klar. Hans hånd hviler på mixerpulten foran ham, parat til at hive i knappen, til at starte udsendelsen. Han rømmer sig ind i mikrofonen, der stikker ned til munden fra hovedtelefonerne. Så skruer han op på mixeren og sætter igang.

- En rigtig hjertelig godmorgen og velkommen til Hvidovre Nærradio, denne fantastiske solrige lørdag. I de næste par timer er det som altid ‘Aktuelt i Hvidovre’ - i samarbejde med Hvidovre Avis.

Jan Nørregren læser op fra et papir, han har liggende foran sig på mixeren.

- Lidt om hvad du kan høre om de næste par timer: Har du sparet nok op til din pension? Det skal vi høre en vurdering af, vi skal ønske god jul til det nye byråd, og så skal vi ikke mindst høre om, at Hvidovre nu er førende på at trække nye borgere til på Vestegnen. Det er næsten som at tro på engle, i hvert fald hvis man tror på På Slaget 12.

I samme sekund Jan Nørregren slutter sætningen, lader han ‘Næsten som at tro på engle’ brage ud af højtalerne. Han trækker hovedtelefonerne af ørerne og snurrer en halv omgang på kontorstolen.

- Så er vi i gang, siger han.

Hvidovre Nærradio er en af omkring 150 nærradioer i Danmark. Tilsammen sender de mere end 100.000 timers radio om året, de når ud i alle Danmarks kroge, fra Country Music Radio i Frederikshavn, henover Hormuud Somalisk Radio i Kolding og til Den kristne radio i Holbæk. For bare at nævne et par eksempler.

Fælles for nærradioerne er, at de er drevet af lokale ildsjæle, der hver laver radio om det, de brænder for. Det er lysten, der driver værket.

Penge er det i hvert fald ikke, for hver station får blot et tilskud på 130.000 kroner om året for ikke at sende reklamer, og det rækker ikke til megen løn.

I år fylder nærradioerne - eller de ikke-kommercielle lokalradioer, som det officielt hedder - 40 år. Men samtidig er nærradioerne truede.

For det første skal nærradioerne fra 1. januar leve op til et nyt krav: de skal sende minimum en times taleradio om ugen, der skal handle om lokalområdet, ud af de obligatoriske 15 ugentlige sendetimer.

Det er altså ikke længere nok, at Country Music Radio i Frederikshavn snakker om countrymusik. I så fald skal det være musik, der er forankret i lokalmiljøet.

Det er fint, at lokalradioerne skal være mere lokale, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet. Men sekretariatsleder Gitte Thomsen frygter samtidig for, om radioerne er i stand til at fastholde en ordentlig kvalitet, når der mange steder mangler både penge og frivillige kræfter.

- Vi har sagt til politikerne i årevis, at det ikke bliver ved med at hænge sammen. De her 15 timer kan vi jo knap nok levere, siger hun.

Samtidig er der en anden trussel. En mere overordnet en. Da lokalradioerne blev skabt for 40 år siden, handlede det om at give almindelige borgere muligheden for at deltage i den offentlige debat.

Spørgsmålet er, om nærradioerne har udspillet deres rolle. For hvad er det egentlig lokalradioen kan i en tid, hvor Facebook giver alle mulighed for at komme til orde 24 timer i døgnet?

En time før sin udsendelse er Jan Nørregren på vej gennem Hvidovre på sin hvide damecykel. Han cykler forbi Åmarken Station, ud ad Gammel Køge Landevej, gennem hele bydelen.

- Jeg kender jo gud og hver mand her i byen, siger den 64-årige stationsleder og radiovært.

Jan Nørregren er inkarnationen af det kaffeduftende forenings-Danmark. Han mener selv at kende samtlige Hvidovres 184 foreninger, fordi de fleste af dem har været på besøg i nærradioens studier.

Det var i slutningen af firserne, at Jan Nørregren først stiftede bekendtskab med nærradio. Han vendte hjem til Danmark efter en årrække som fodboldspiller i Sverige og fik arbejde på Toms Chokoladefabrik i Ballerup, 17 minutters kørsel fra Hvidovre.

Det blev starten på det radioliv, der nu snart har varet et halvt liv.

- Der var nogen der sagde, at jeg da havde en udmærket stemme, og at jeg skulle komme op og prøve på Ballerup Nærradio. Og før jeg vidste af det, så sad jeg jo der og præsenterede popmusik for alle pengene. Det var sgu fedt, fortæller Jan Nørregren.

Siden skiftede han til Hvidovre Nærradio, og her har han været siden.

- De sidste 20 år har det fyldt hele mit liv. Jeg bor nærmest på den her radio, fortæller Jan og styrer cyklen ind ad indkørslen til den tidligere folkeskole, hvor Hvidovre Nærradio holder til.

Ideen til nærradioer, som de findes i dag i Hvidovre og mange andre steder, opstod i hovederne på en gruppe hovedsageligt langhårede mænd i Danmarks Radio i 1970’erne.

Knud Ebbesen var en af dem, og han ønskede sig brændende at få de almindelige mennesker til mikrofonerne. I efteråret 1977 drog han sammen med blandt andre kollegaen Egon Clausen til Svendborg for at lave Danmarks første forsøg med nærradio: Svendborg Radio.

- Det var først og fremmest for at give borgerne et middel til at deltage i den offentlige debat, fortæller Knud Ebbesen.

Idéen om at lade borgerne eller de “almindelige mennesker” komme til orde går igen, når man taler med nærradio-pionererne.

Og hvor det i dag - i en tid med brugerinddragelse, Facebook-kommentarer og crowdsourcing - kan virke som det mest naturlige, var det helt anderledes sprængfarligt i en tid, hvor Danmarks Radio havde et totalt monopol på de elektroniske medier.

Dengang mente mange, at de såkaldte almindelige mennesker hellere skulle have serveret nyhederne af professionelle journalister end debattere dem i medierne selv.

Alligevel gav Radiorådet tilladelse til at lade DR-journalisterne flytte til Svendborg og lave såkaldt forsøgsnærradio.

Svendborg Radio blev stablet på benene i en gammel sparekasse på torvet i Svendborg og fungerede som en slags café, hvor borgerne kunne komme ind og overvære og deltage i udsendelserne.

8. oktober 1977 gik man i gang, og debut-programmets indhold er nøje dokumenteret.

På åbningsaftenen var emnet den lokale svømmehal, og undervejs hørte man først borgere kritisere svømmehallens forhold i ni minutter og dernæst udvalgsformanden Robert Jensen besvare kritikken i 15.

Arbejderkoret sang 'I østen stiger solen op', og den lokale formand for Kvindeligt Arbejderforbund havde produceret et seks minutter langt bånd med titlen 'Kvindeproblemer'.

Det radiofoniske forsamlingshus var en realitet.

Tilbage i studiet på Hvidovre Nærradio er ‘Næsten som at tro på engle’ ved at rinde ud, og Jan Nørregren er klar igen bag mikrofonen.

- Det her med nytårskuren, det skal vi lige følge op på, for den 9. januar, der er jo nytårskur på rådhuset. Og Hvidovre Nærradio er selvfølgelig med, fortæller Jan.

Udover Jan Nørregrens eget program ‘Aktuelt i Hvidovre’ består sendefladen blandt andet af musikprogrammer som 'Skattekisten' med Herdis Klintholt, de religiøse anliggender behandles i 'Et Bedre liv' med Hans og Britta Ekberg, og om søndagen kan lytterne ringe ind til programmet ‘Send en hilsen’.

På væggene i studiet hænger signerede plakater med nogle af de kunstnere, der har været på besøg på radioen. Keld og Hilda Heick har været her, det samme har Fede Finn og Funny Boys. Og her i december har countrybandet Fistful of Dollars været forbi og holde julestue.

- Det er jo det nærradioen kan - og så kan vi ikke en skid andet. Vi kan fortælle om det, der sker lige her i postnummer 2650, og man kan høre den kultur, der er her, siger Jan Nørregren.

At kunne det er til gengæld også nok, mener studieværten. Det er mere end, hvad DR kan, eksempelvis. Lave radio om og for dem, der bor i området.

- Jeg tror ikke at noget stort medie, om det så hedder DR eller hvad det gør, kan nå ud i krogene på samme måde, siger Jan Nørregren.

Tilbage i 1977 gik de syv forsøgsdage med nærradio over al forventning.

- Vi var meget overraskede over, hvor mange, der egentlig kom ind fra gaden og bare sad og var med, siger Knud Ebbesen.

Folkene bag forsøget forfattede en rapport om resultaterne af forsøget, og erfaringerne blev beskrevet både i aviserne og på tv.

Blandt andet havde flere journalister været på besøg, mens forsøget stod på, og de kunne efterfølgende vise resten af landet, hvordan borgerne i Svendborg deltog i den offentlige debat.

Hjemme i Radiohuset på Rosenørns Allé var Radiorådet, som Knud Ebbesen husker det, ikke særligt positive og besluttede, at DR ikke måtte engagere sig i den slags forsøg en anden gang.

Men i Folketinget gav idéen om nærradioer genlyd, og i 1981 satte kulturministeren sin underskrift på en ny radiolov.

Håbefulde radioamatører landet over vejrede morgenluft, og ansøgningerne strømmede ind. I 1983 kunne de første nærradioer gå i luften. Én af dem var Hvidovre Nærradio.

På døren til Hvidovre Nærradio reklamerer man stolt med at være Danmarks første nærradio.

Radioen sendte første gang den 3. maj 1983. Det skete med støtte fra Hvidovre Kommune, der stadig betaler Jan Nørregrens løn og giver tilskud til teknikken.

Indenfor fortsætter Jan Nørregren og Aktuelt i Hvidovre for fulde gardiner.

- Det her var et ønske om et godt nytår og en fortsat god boligpolitik fra vores medarbejder Bent Aabo Petersen. Og så håber vi, at det bliver taget til efterretning af vores udmærkede kommunalbestyrelse. Vi skal ud og morse, og det skal vi i koder - her er det med Dean Plummer, siger Jan i mikrofonen, sætter nummeret på og hiver hovedtelefonerne af.

Han er overbevist om, at der er lyttere i den anden ende af radiobølgerne fra det lille studie.

- Jeg laver jo min egen Gallup-undersøgelse. Jeg går over i Frihedens Idrætscenter og der bliver jeg stoppet 60, 80, 90 gange. Men jeg skal da også sige i ærlighedens interesse: Jeg tror ikke, vi har nogle unge lyttere. Det har vi sgu simpelthen ikke. Og det er jeg jo lidt ked af, fortæller han.

Om Jan Nørregrens egen Gallup-undersøgelse holder stik, vides ikke. Den eneste medieforsker i Danmark, der beskæftiger sig med nærradio, er ganske simpelt ikke klar over, hvor mange - eller få - lyttere, nærradioerne har.

- Det ved vi ikke. Der er ikke lavet nogle undersøgelser af lyttertal som på de landsdækkende og regionale stationer. Det ligger sandsynligvis lavt, siger lektor i medievidenskab, Per Jauert.

Men selvom lytterne nok er begrænsede, og selvom danskerne i dag i høj grad bruger de sociale medier til det, som nærradioen oprindelig var tiltænkt - at dyrke debatten og demokratiet i lokalsamfundene - betyder det ikke, at nærradioerne er blevet overflødiggjort, mener Per Jauert.

Nærradioerne kan netop gennem de sociale medier styrke og skabe den lokale debat og på den vis spille en vigtigere rolle, mener han.

- Jeg tror, der vil være en stigende betydning - en stærkere gennemslagskraft - for lokalradioerne, i kraft af de sociale medier, siger han.

I studiet på Hvidovre Nærradio er Jan Nørregren også overbevist om, at nærradioerne i høj grad stadig er relevante. Han er ikke i tvivl om, at der også vil være en nærradio om 10 år.

- Ikke et sekund, siger han.

- Det kan bare noget andet - lige meget om du har både Facebook, Instagram og Twitter, så kan du ikke give den stemning, som vi kan her, siger han.

Da forsøget med nærradio sluttede i Svendborg i 1977, stod der nye kræfter klar i kulissen.

En af dem var Steen Heinsen. Han var en del af den kollektivbevægelse, der havde travlt med at etablere sig på gamle landbrug, med forretninger og skoler på Sydfyn i 1970'erne. Og en lokalradio, hvor folket kunne komme til orde, passede perfekt med de idealer, som Heinsen og de andre kollektivister dyrkede.

- Vi var jo sikre på, at de almindelige mennesker ville vælte ind af dørene og lave radio, fortæller Steen Heinsen.

Radio Svendborg blev til med studie i et gammelt vandtårn. Strukturen var flad, og alle kunne være med. Der var bare et problem.

- Der kom ikke nogen. Det sagde vi ikke til nogen, men det gjorde der altså ikke, siger Steen Heinsen.

Det var i hvert fald ikke de "rigtige", almindelige mennesker, der dukkede op, syntes Steen Heinsen. Det var derimod religiøse grupper som Pinsekirken, der så en mulighed for forkyndelse i det nye medie.

- Det var en øjenåbner og en skuffelse. For det var det, jeg havde arbejdet med, og det var det, vi ønskede på Radio Svendborg: at lave folkelig mobilisering, fortæller Steen Heinsen.

Ikke desto mindre. Danmarks Radios monopol på radiobølgerne blev brudt med nærradioerne, og en ny radiokultur var født.

Da en del af lokalradioerne fik lov at sende reklamer i 1988, gik udviklingen stærkt, og både fagbevægelsen og pengemænd investerede massivt i det nye medie.

I 2003 fik de reklamefinansierede lokalradioer lov til at samsende det samme indhold flere forskellige steder i landet, og kanaler som The Voice var nu landsdækkende konkurrenter til DR med pæne lyttertal.

Sideløbende fandtes - og findes - en underskov af ikke-kommercielle nærradioer landet over. Men det er langt fra gået sådan, som idemændene bag den første nærradio regnede med.

- Vi troede simpelthen at nu ville folket komme til orde og så ville verden blive meget bedre. Det kan godt være, det var naivt, siger Egon Clausen, der var studievært i det første nærradioforsøg.

Om nærradio, som det lyder i dag, siger han:

- Jeg har sådan fornemmelsen af, at det er pensionister, der får tiden til at gå med noget. Det kan da være meget hyggeligt. Men lokalradio, sådan som jeg forestillede mig det, og sådan som vi håbede på, at det skulle være i Svendborg, det er der ikke tale om.

- Herlige formiddagstoner her - The Morsecode of Love, siger Jan Nørregren.

Dagens udsendelse nærmer sig sin afslutning, og det samme gør Jan Nørregrens aktive karriere som radiomand.

Han fylder snart 65 - og han ved godt, at han ikke kan blive ved for evigt. Faktisk er han i fuld gang med at køre unge folk i stilling, der kan afløse ham som ansvarlig på radioen, når han skal på pension.

Men inden han forlader stedet, har han en drøm. Den skal udspille sig i et lokale lige ved siden af studiet.

Jan Nørregren låser døren op til et 10 kvadratmeter stort rum med computer, mixer og mikrofoner.

- Her skal ungdomsradioen være, fortæller han og klapper på skrivebordet.

Mikrofonerne hænger der allerede og er klar til de unge stemmer. Nu håber han bare, de kommer. At lokalradioen stadig er noget, de gider.

- Så er jeg sgu ligeglad med hvad de sender. Bare de laver noget.