Rækken af hvide forlygter står stille så langt øjet rækker på Holbækmotorvejen. Helt stille. Fire biler er stødt sammen ved Kornerup vest for Roskilde, og mens slangen af frustrerede pendlere og opgivende morgenbilister kun bliver længere, holder en Falck-vogn med blå blink på tværs af motorvejen.

Falck-redderen tager ikke sin telefon.

- Det er altså ret kritisk. Vi har sindssygt strikse regler, når det kommer til spærrede motorveje.

Bilerne og de blå blink vises på en stor skærm to kilometer syd for Hovedbanegården i København, og ordene kommer fra Camilla Eghøj, der arbejder i Vejdirektoratets Trafikcenter. Hun har lige ringet forgæves til Falck-redderen.

Tab af tid er svært at gøre op i penge, men ifølge et skøn fra Dansk Industri koster forsinkelserne på alle danske veje i omegnen af 20 milliarder årligt for det danske samfund.

Udregninger fra DTU viser samtidig, at hvis man spørger bilisterne om, hvad de er villige til at betale for at undgå tidstab i trafikken, lander det på en milliard årligt alene på statsvejene i hovedstadsområdet.

Uanset hvor højt beløbet er, så er det Camilla Eghøj og resten af centrets opgave at holde antallet af spildte milliarder og minutter så lavt som muligt.

Det betyder, at de sigter efter maksimalt 20 minutter for oprydningsarbejdet ved Kornerup, og mens uret ufortrødent tikker videre, breder uroen sig på morgenholdet.

For få minutter sad de og hyggesnakkede ved bordene, men nu har stemningen ændret sig, for hvis de ikke snart får gjort noget ved trafikken på Holbækmotorvejen, ender episoden i kategorien alvorlig.

- Den har været spærret i over et kvarter nu. Den når at blive alvorlig, råber Søren Andersen ud i lokalet.

Her klokken 07 torsdag morgen er Søren Andersen og Camilla Eghøj flankeret af Mark Sigvardt og Anders Bach Sørensen, mens tre andre medarbejdere er i gang med at oplære et hold nyansatte.

Politiet har det sidste ord på ulykkesstedet, og alarmcentralen sørger for lægehjælp, men det er de her få mennesker iført anonyme, hvide skjorter, der sidder med ansvaret for, at du ikke kommer til at tilbringe en halv morgen på motorvejen.

Deres evne til at vurdere et uheld på få sekunder er forskellen mellem en glidende trafik og kilometerlange køer.

De holder særligt øje med travle strækninger som Køgebugtmotorvejen, den vestfynske motorvej, Chokoladekrydset ved Ballerup, den østjyske motorvej og Holbækmotorvejen, men de har ansvaret for alle de danske statsveje.

Det er ikke en lille opgave, for selv om statsvejene kun udgør godt fem procent af det danske vejnet, så lægger de asfalt til knap halvdelen af alle kilometer kørt i bil. Og hvert år kommer flere biler til.

Det døgnbemandede Trafikcenter ligger i et silolignede nybyggeri ved Dybbølsbro i København, og inden for i kontrolrummet sidder dagens morgenhold ved to rækker borde, der peger op mod samme væg. Her udgør 24 sammensatte storskærme en kæmpe mosaik over den danske trafiksituation lige nu.

På en af skærmene – der via et overvågningskamera viser uheldet –kan Camilla Eghøj stadig se de blinkende blå lys midt på Holbækmotorvejen, og Falcks central fortæller hende, at de heller ikke kan få fat på Falck-redderen.

- Inden for tre minutter skal vi vide, om han åbner motorvejen igen, siger Camilla i telefonen til Falck.

Pludselig begynder de blå blink på storskærmen at bevæge sig.

- Han kører ind til siden. Holbækmotorvejen er åben igen! råber Anders Bach Sørensen.

Camilla Eghøj rejser sig fra sin stol og smiler lettet. Sporet har været spærret i 19 minutter og nogle få sekunder.

- Vi var lidt pressede, men altså han er jo lige så presset ude på vejen, siger hun.

Uheld som det på Holbækmotorvejen sker naturligvis oftere, når der er mange biler på vejene, og det er der om morgenen – mandag er hårdest ramt og så daler det hen mod fredag.

Samtidig rykker myldretiden sig, fordi folk forsøger at undgå de travleste timer, så hvor trafikken i 1990’erne ind mod København spidsede til omkring klokken 07, sker det allerede klokken 06 i dag.

Dertil er trafikken på statens veje steget. Fra 2010 til og med 2016 steg antallet af kørte kilometer på motorvejene ifølge Vejdirektoratet med 26 procent.

Og mens Vejdirektoratet udvider og bygger til på Djursland, Fyn, Sydsjælland og andre steder rundt i landet, så er de nyåbnede og længeventede ekstra spor på Køgebugtmotorvejen allerede fyldt op.

Det er ikke kun myldretid og uheld, der får køretiden til at stige. Langsomme bilister giver også længere tid på farten. Herunder kan du trække i knapperne og se trafikken forandre sig.

Trafikcentret begyndte i 1982 og fungerede udelukkende som en tjeneste om vinteren. Den blev kaldt Vejrmeldingscentralen.

Langt fra alle i Vejdirektoratet - en styrelse under Transport- Bygnings- og Boligministeriet - var tilfredse med ideen om tjenesten, husker nuværende driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen, der som nyansat var med til at starte den nye central.

Ifølge Niels Christian Skov Nielsen kom utilfredsheden fra ingeniørerne og amterne. Ingeniørerne var ikke meget for, at bilisterne skulle prioriteres - en tid, før brugerne kom i fokus - og amterne, der dengang havde ansvaret for de store veje og dermed sad med alle nyheder og oplysninger, gad ikke bruge tid eller kræfter på at ringe til Vejrmeldingscentralen.

Ledelsen var dog fast besluttet på idéen: Det var god service at dele ud af informationerne om vejenes tilstand, og det gav et ellers støvet direktorat direkte adgang til landets medier og dermed gratis PR.

- Tanken var, at vi sad inde med en masse information, som kunne komme bilisterne til gode, hvis vi delte den med dem, siger Niels Christian Skov Nielsen.

Kompromisset med de 14 amter blev, at Vejrmeldingscentralen selv måtte ringe rundt for at få det seneste nyt, og i Vejdirektoratet tog en lille gruppe af yngre medarbejdere sig af opgaven. Modtog de nyt fra amterne, ringede de til Danmarks Radio, der sendte informationen ud i æteren.

Hurtigt kom andre medier til, og tjenesten voksede sig populær nok til at være åben hele året. Den skiftede også navn til Trafikinformationscentret og begyndte at være mere og mere operationel: altså at løse problemerne på vejene i stedet for kun at berette om dem.

I dag modtager Trafikcentret i omegnen af 100.000 opkald fra landets trafikanter, har adgang til 600 overvågningskameraer og får køretider fra sensorer i vejene, styrer manuelt flere elektroniske tavler langs motorvejene og er involveret i 10.000 udkald om året.

Den løbende information om trafikken kommer stadig ud via DR’s radiokanaler, men nu også via Vejdirektoratets egen app, Twitter, hjemmeside, gps-tjenester og et selvstyret tv-studie med direkte opkobling til nyhedskanalen TV2 News.

Informationen via de mange kanaler hjælper desværre ikke dem, der allerede sidder stille på Holbækmotorvejen, hvor fire biler tidligt i morges stødte sammen og fik spærret begge spor ved Kornerup.

Selv om vejen blev meldt åben for tre kvarter siden, strækker køen sig kilometer efter kilometer klokken 08.

At køen tager så lang tid om at forsvinde undrer P4’s trafikvært, der sidder i et lille, lydtæt studie ved siden af Trafikcentret.

P4 Trafik får løbende opkald fra faste lyttere, der giver en status ude fra vejene, og dem på Holbækmotorvejen fortæller, at det tager over en time at køre de syv kilometer fra Gevninge til Roskilde.

Så værten er kommet ud til Camilla Eghøj. Mens radioen som oftest er først til at få besked om et uheld via deres lyttere, kan Trafikcentret efterfølgende fortælle om, hvor lang tid oprydningen eller omkørslen tager.

- Hvad sker der ude på Holbækmotorvejen? Holder tavlevognen stadig i nødsporet, spørger værten.

- Ja, og politiet vil have, at han skal blive holdende til den sidste bil er fjernet. Desværre.

- Nå, for satan. Og han (vejhælpen, der skal fjerne bilerne, red.) skal selvfølgelig først hele vejen op igennem køen? Fantastisk.

De sidste ord falder med et smil og en let ironi i stemmen, og så går værten tilbage til det lille studie.

I mellemtiden har en brødebetynget glarmester ringet ind, fordi han på vej ind mod København har tabt et parti ruder i de inderste spor på Danmarks mest trafikerede motorvej, Køge Bugt Motorvejen.

Mark Sigvardt har bestilt en tavlevogn til at dirigere trafikken uden om de inderste spor og bedt chaufføren om at medbringe en kost.

Ved at zoome ind på overvågningskameraet derude kan hele Trafikcentret nu se de lydløse billeder af Falck-manden, der går rundt og fejer på motorvejen.

Mark Sigvardt skriver også en trafikmelding, som kommer ud på alle Vejdirektoratets egne platforme og ender som advarselsikoner og røde streger på private tjenester såsom Google Maps og navigationssystemet TomTom.

Hos Vejdirektoratet hedder det, at de er ligeglade med, hvordan informationen kommer ud, så længe den kommer ud. Dog betaler de private tjenester for dataene.

Der er stor forskel på, hvor stor trængsel der er på de danske motorveje. Frederikshavnmotorvejen syd for Sæby er en af de mindst trafikerede motorveje i morgentrafikken. Skulle bilisterne på den befærdede Fynske Motorvej ved Lillebælt have lige så gode forhold, skulle de have 22 spor til rådighed, som du kan se i grafikken nedenfor.

Flere gange i løbet af formiddagen – når en tavlevogn er sendt af sted, besked er givet videre til bilisterne, og koordineringen med politiet er på plads – falder roen over lokalet.

Ingeniører, projektledere og andre typer kolleger fra tårnet drypper løbende ind og siger godmorgen, mens nogen henter kaffe eller går på toilet, og andre taler om en kommende firmafest.

Selv om de udfører arbejde på vegne af Vejdirektoratet, er alle ansat hos Falck, der frem til 2018 har ansvaret for bemandingen.

Deres chef fortæller, at enhver med en studentereksamen og evnen til at formulere sig forståeligt på skrift er kvalificeret til et job i kontrolrummet, og på morgenens hold sidder der folk, der tidligere har solgt ejendomme, arbejdet med IT og fløjet som stewardesse.

Omkring klokken 8.40, inden køen bag glasskårene på Køge Bugt Motorvejen er opløst, opdager Anders Bach Sørensen et uheld længere fremme på samme strækning. En person skal skæres fri.

Køen vokser sig hurtigt fire-fem kilometer lang, og flere af de samme bilister sidder i kø for anden gang her til morgen.
Samtidig er Mark Sigvardt ved at hjælpe en ambulance frem til Rigshospitalet. Han råber til en af P4's værter, der har bevæget sig ud af det lille radiostudie.

- Kan I sige, at der kommer en ambulance kørende på Køgebugtmotorvejen om fire minutter?

Værten siger ja og trisser tilbage i studiet. Beskeden i radioen skal gerne få bilisternes til at holde ekstra godt øje med ambulancen, som Mark selv forsøger at følge via kameraer fra syd mod nord.

- Så kan jeg løbende fortælle folk, at de skal trække ind til højre, siger han.

Budskabet om at trække ind til højre står med den karakteristiske orange skrift på de sorte tavler, der hænger over flere motorvejs-strækninger, og som normalt viser rejsetider eller varsler om kø længere fremme. Teksten skifter i samme sekund, Mark klikker på knappen på sin computerskærm.

Aftalen er, at ambulancen skal køre langs Motorring 3, hvor der er mange af de sorte skilte, men da den når frem til sammenfletningen, vælger chaufføren uden varsel at fortsætte mod Amager. Til en smule irritation for Mark.

- Nu havde jeg sat himmel og hav i bevægelse for at hjælpe, siger han.

Klokken er 9, og myldretiden er ovre på de strækninger, der har været forskånet for uheld.

Morgenholdet har løbende klikket sig igennem overvågningskameraerne i den nye tunnel ved Silkeborg for at sikre sig, at alt kører, som det skal, men ellers har trafikken vest for Storebælt stort set været forskånet for problemer.

Godt nok begynder telefonerne at ringe flere gange fra Nordjylland omkring klokken 10, fordi et voldsomt haglvejr ved Støvring sender folk i grøften, men vejen er aldrig helt blokeret.

I kontrolrummet i København handler det derfor først og fremmest om at få fjernet de havarerede biler fra grøften så hurtigt som muligt. Særligt hvis en bil holder med snuden i den forkerte retning, skal den hurtigt væk.

- Sådan en tiltrækker alt for meget opmærksomhed, og når folk kommer kørende med 130 km/t med øjnene i grøften, så sker der næsten altid følgeuheld, siger Søren Andersen.

Sidst på formiddagen ringer trafikanter fra hele landet stadig ind, men nu handler opkaldene om tabte planker, en kofanger på vejen, et lastbilhjul, en metalplade og slaghuller. Og så får Anders et opkald fra en bilist, der har set en svane på motorvejen ved Bårse på Sydsjælland.

- Det er et stædigt dyr, så hvis den først har forvildet sig derud, kan der gå timer med at få den væk, siger Anders.

Svanen er dog ikke til at se på overvågningskameraet, og motorvejen på Sydsjælland virker lige så rolig som Trafikcentret, hvor halvdelen af kontrolrummet er gået til frokost.