I aften rejser Andreas hjem til Jorden

Rejsen tager cirka 3,5 time og byder på en gevaldig rutsjebanetur ned gennem Jordens atmosfære.

Sådan så det ud, da Andreas Mogensen rejste ud i rummet den 2. september 2015. Han var i vældigt humør. Nu går turen den anden vej ned gennem Jordens atmosfære. (© DR)

Ved 19-tiden i aften krammer ni mænd hinanden og siger på gensyn, 400 km over Jordens overflade på Den Internationale Rumstation, ISS.

Det er hjemrejsedag for Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, og to kosmonauter fra Rusland og Kasakhstan.

Klokken cirka 23:29 slipper ISS og Sojuz-fartøjet kontakten ved undocking, og så starter hjemrejsen til Jorden. Man forventer, at de lander omkring 3,5 time senere på en slette i Kasakhstan klokken 2:49 dansk tid i nat.

Du kan følge med live på dr.dk fra klokken 19 og frem til i morgen tidligt. Og du kan vanen tro stille spørgsmål, som vi besvarer aftenen og natten igennem med hjælp fra Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.

Sæderne er flyttet over i ny Sojuz

Når Andreas Mogensen og Aidyn Aimbetov, som han også fløj op med, og den nye kaptajn, Gennady Padalka, har sagt farvel, svæver de gennem lugen over i deres Sojuz-fartøj. Man lukker lugen og tjekker, at der fuldstændig lukket af uden læk.

De næste par timer venter de tre astronauter i Sojuz-fartøjet, mens de konstant er i kontakt med kontrolcentret nede på Jorden. Det er et andet fartøj end det, som Andreas Mogensen og Aidyn Aimbetov fløj op i. Men deres personligt tilpassede og formstøbte sæder er flyttet over fra det første fartøj.

Når besætningen er klar med rumdragter, bliver Sojuz-fartøjet skubbet væk fra rumstationen af en slags fjeder med en fart på 12-15 centimeter i sekundet. Man skal være sikker på, at man ikke skader rumstationen.

Indflyvningen skal være meget præcis

Samtidigt overfører kontrolcentret data til Sojuz-kapslens computersystem, der tager sig af genindrejsen i Jordens atmosfære og selve landingen.

Når Sojuz-rumskibet er kommet væk fra rumstationen, tændes en raketmotor i præcis 4 minutter og 45 sekunder for at give rumskibet den rette bane tilbage til jorden.

Tændes motoren for lang tid, brænder rumskibet op i atmosfæren. Og for kort tid ’smutter’ rumskibet på atmosfæren og fortsætter ud i rummet.

Landingsmodul med særligt varmeskjold

140 kilometer over Jorden deles Sojuz-rumskibet i tre dele, så der kun er landingsmodulet med besætningen tilbage. De to andre dele brænder op i atmosfæren.

Landingsmodulet er belagt med en speciel overflade og et varmeskjold, der beskytter mod de ekstreme temperaturer, det oplever under nedstigningen. Og hvor det ryster og brager, og vinduerne bliver sværtet sorte af varmen.

På vej ned bremser mødet med atmosfæren modulet fra 28.000 kilometer i timen til kun 800 kilometer i timen.

’Blød’ landing er hård

I 8,5 kilometers højde udløses en faldskærm, der bremser modulets fart yderligere til kun 22 kilometer i timen.

70 centimeter over jordoverfladen affyres seks såkaldte landingsraketter, som sørger for at Andreas Mogensen og hans medpassagerer lander sikkert og ’blødt’ på en slette i Kasakhstan med bare 5 km/t.

- Den bløde landing var ikke så blød endda. Det virkede som et sammenstød mellem en lastbil og en personbil, hvor personbilen var mig, fortæller den italienske astronaut Paolo Nespoli på en video, som Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har lavet. Se videoen nederst i artiklen.

Paolo Nespoli har været oppe på rumstationen to gange, og han har fået tildelt en 3. mission i 2017, hvor han fylder 60 år.

Tid til at ringe til mor?

Selve landingsstedet er valgt ud fra sikkerhedshensyn. Det skal være et sted, der er fladt og frit. Og man har fysisk været ude og sikre sig, at stedet er egnet, og at der ikke er noget, som kan komplicere landingen.

Redningsmandskabet følger faldskærmen med kapslen, så snart det er muligt, og det er klar til at hjælpe Andreas Mogensen og hans rejsekammerater ud af kapslen.

Selv om Danmarks astronaut kun har været væk fra Jorden i 10 dage, har hans krop vænnet til vægtløsheden. Så han vil opleve problemer med balancen, når han kommer ned igen, ligesom han vil kunne opleve pludselige blod- og væskeforskydninger, så han risikerer at besvime.

Så per kutyme løfter og bærer man altid astronauterne ud af rumkapslen og sætter dem over i nogle stole, så de lige kan trække vejret og smile til fotografen. Måske kan Andreas Mogensen også lige ringe hjem til sin mor, Lisa Bjerregaard, og sin kone og datter – Cecilie og Emily.

Rejser straks videre til Köln

Derefter bliver de tre mænd båret over i et telt, hvor de bliver undersøgt af et lægehold. De giver måske deres første interviews. Og så går turen ind til hovedstaden, hvor der er velkomstceremoni.

Besætningen vender i øvrigt hjem med en sej rekord. Kaptajnen på Sojuz’en, Gennady Padalka, er med denne mission det menneske på Jorden, der har været fleste dage i rummet. Det er hans femte rummission, og han har tilbragt samlet 879 dage i rummet ifølge USA’s rumorganisation, NASA’s beregning.

Senere lørdag er det planen, at Andreas Mogensen flyver til Köln i Tyskland, hvor Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har sit astronauttræningscenter.

Der skal han gennemgå en række lægeundersøgelser, og ESA holder også pressemøde.

To uheld med Sojuz tilbage i 1967 og 1971

Reentry - som genindrejsen i Jordens atmosfære hedder – og landing kan gå galt. Men der har kun været to uheld med Sojuz.

Den 23. april 1967 omkom kosmonaut Vladimir Komarov i Sojuz-1, da faldskærmen ikke virkede.

Og i Soyuz-11 den 30 juni 1971 omkom tre astronauter, da trykket forsvandt i kapslen under hjemturen. I dag sidder alle astronauter i rumdragter på hele turen fra ISS til sletten, så man ikke risikerer det.

Få mere forklaret om undocking, genindrejsen i Jordens atmosfære og landingen i ESA's video herunder.