I aften rejser Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, hjem til Jorden efter opholdet på Den Internationalt Rumstation, ISS.
Det er normalt, at astronauter drømmer om at komme ud i rummet flere gange, og det gør Andreas Mogensen også.
Han er 38 år, og sædvanligvis skal astronauter regne med at pakke kufferten til 2-3 rummissioner i deres liv. For nyligt offentliggjorde hans arbejdsgiver, Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, at de i 2017 sender den på det tidspunkt 60-årige Paolo Nespoli på hans tredje mission.
Interessen for Mars vokser
Så selv om der kan gå politik i det, så astronauter fra lande, der betaler meget til ESA, står først for tur, kan Andreas Mogensen regne med at have mange år foran sig som astronaut. Det handler om at være fysisk rask og mentalt i form - mindre om alder.
Lige nu foregår den bemandede rumfart kun til rumstationen, men både Rusland, Kina, Indien og ESA & NASA taler om baser på Månen. Samtidig har NASA rettet antennerne ind mod Mars, som de regner med at sende et bemandet rumfartøj ud til i 2030’erne.
Det private initiativ Mars One har planer om at etablere en base på den røde planet i 2026, selv om forskere afviser holdbarheden i den plan. Elon Musk (ham med SpaceX og Tesla-bilerne) taler også om at kolonisere Mars.
Hvem har forsyningssikkerheden på Mars?
DR Viden spurgte i foråret Andreas Mogensen om, hvad han ville svare, hvis han fik tilbudt en billet til Mars.
Det er et meget svært spørgsmål at tage stilling til, for det afhænger helt af, hvilken type mission, der er tale om, siger Andreas Mogensen:
- Hvis det er en privat organisation, er der jo en fare for, at den går bankerot. Eller hvad hvis interessen, de havde forventet, pludselig ikke er der længere. Hvordan garanterer de så, at de hele tiden vil kunne sende forsyninger til kolonien på Mars?
- Det er jo et spørgsmål, som ansøgerne til missionen må tage stilling til. For hvem skal rent faktisk betale for at sende forsyninger til kolonien på Mars for evig og altid? siger han.
Et internationalt samarbejde – tjah …
Hvis det derimod er et internationalt samarbejde, vil det være en anden snak.
- Hvis vi taler om lande, der er gået sammen om et stort arbejde for at skabe en stor koloni, hvor man er sikker på, at der i fremtiden hele tiden vil blive sendt forsyninger til én, så ville jeg muligvis sige ja, siger Andreas Mogensen.
Lige nu kunne han slet ikke forestille sig det, for han ville aldrig forlade sin lille datter.
- Men hvem ved, når jeg en dag er 60 år, og mine børn er voksne, så kunne det måske godt være. Men igen kommer det helt an på, hvordan projektet er bygget op, siger han.
Andreas' mor tror, han vil til Mars
Som barn flyttede Andreas Mogensens familie meget rundt i verden på grund af farens job. Som spæd rejste familien tre år til Thailand, så var den tilbage i Danmark i tre år, flyttede så to år til Singapore, var igen tilbage i Danmark i et år, hvorefter turen gik til Californien, hvor familien boede i fem år, før familien rejste tilbage til Danmark, hvor han fik sin studentereksamen.
Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard, fortæller i DR1-dokumentaren ’Danmarks første astronaut’, at Andreas Mogensen altid har haft en eventyrlyst i sig.
Fem-seks år gammel kom han en dag hen til sin mor og sagde: Nu kan vi godt flytte, nu har vi set det hele, og nu skal vi se noget nyt.
- Det er typisk Andreas. Og nu oplever han rummet, og det næste, han sikkert vil satse på, er at komme til Mars. Gud forbyde det, siger Lisa Bjerregaard med smil i stemmen.