Andreas Mogensen har mange opgaver på sin rumrejse.
Og i går lavede han én af dem, da han styrede en robot på Jorden fra rummet.
Styres med joystick
Robotten var i Holland, mens Andreas styrede den fra rummet.
Her styrede han den rundt på en forhindringsbane.
Og han brugte et joystick, så han kunne styre dens arme. For han skulle nemlig få robotten til at samle nogle ting.
Robotter skal udforske planeter
Forsøget skal undersøge, hvordan astronauter kan bruge robotter til at udforske rummet.
De sender nemlig nogle gange robotter til planeter, hvor det er for farligt for astronauterne selv at rejse til.
Derfor er det vigtigt, at astonauter ved, hvordan de kan styre dem.
I videoen øverst kan du se, hvordan robotten ser ud og høre mere om forsøget.