I år for 50 år siden vovede den russiske kosmonaut Alexei Leonov sig uden for sit rumfartøj – Voskhod. Det var en farefuld færd, for Leonovs rumdragt udvidede sig så meget i vægtløs tilstand, at han måtte lukke luft ud af dragten for at presse sig ind i rumfartøjet igen.
Rumvandringen den 18. marts 1965 varede 12 minutter, og hans rumvandring var skelsættende, fordi den beviste, at det var muligt for mennesket at arbejde uden for i Rummet. - Selv samme dag fyldte den svenske dreng Christer Fuglesang otte år. Han var begyndt at interessere sig for rumfart.
Mange år senere kom Christer Fuglesang til at arbejde 31 timer og 54 minutter uden for Den Internationale Rumstation, ISS. Han var med til at opbygge rumstationen og forbedre den som astronaut ansat af Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. Og han er i dag den astronaut, der har været på spacewalk i flest minutter, når man ser bort fra amerikanere og russere.
Danske Andreas bliver nummer 2 i Rummet
Christer Fuglesang er den første skandinav, der har været oppe i Rummet. 1. september følger danskeren Andreas Mogensen efter som nummer to, når han flyver på en 10-dages mission til rumstationen.
Christer Fuglesang er i dag 58 år. Han vendte for to år siden hjem til Sverige efter mange års ophold hos NASA i Houston i USA og på ESA’s forskningscenter i Holland.
I dag forsker han som astrofysiker på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm og underviser i rumfart. Men han er stadig ansat om astronaut hos ESA.
- Jeg drømmer stadig om at komme til Månen, forklarer han småleende til DR Viden en solskinsmorgen i april, hvor han tager imod på sit kontor.
Rumdebut udskudt flere gange
Den 10. december 2006 ville begejstringen ingen ende tage i Sverige, da Christer Fuglesang endelig kom ud i Rummet om bord på USA’s rumfærge Discovery.
Han havde siden 1992 været ansat som astronaut hos ESA, og han skulle egentlig have været ud i Rummet tidligere, men forskellige ting gjorde, at hans rumrejse blev udskudt.
Blandt andet indstillede USA flyvningerne med rumfærgerne i 3,5 år, efter at rumfærgen Columbia med syv besætningsmedlemmer om bord forulykkede under indflyvningen gennem Jordens atomsfære og alle omkom. Og så kom tyskeren Thomas Reiter også af sted på en lang mission til rumstationen i stedet for Christer Fuglesang, fordi Tyskland betalte mere til ESA’s rumprogram end Sverige.
To rumture – og ikke mere
I mellemtiden uddannede Christer Fuglesang sig i både russiske Soyuz-fartøjer og amerikanske rumfærger og støttede astronauterne på rumrejser nede fra kontrolrummene på Jorden.
Men i 2006 kom han så op første gang. Han var uddannet som ’mission specialist’ og skulle på to rumvandringer for at opbygge rumstationen, der er sat sammen af moduler fløjet op i 400 kms højde.
Christer Fuglesang fik efter sin første rumrejse lovning på endnu en rumrejse af ESA’s generaldirektør Jean-Jacques Dordain.
- That’s it for you, sagde han. Så jeg havde en klart formuleret plan om en tur mere. Det kunne jeg forvente, og ikke mere. Og han har holdt ord. Men om et par måneder går han på pension, og så kan det være, at jeg får lov til at komme af sted igen, siger Christer Fuglesang og smiler og trækker samtidig i land.
Andreas Mogensen og hans kolleger tager pladserne
- Andy (Andreas Mogensen, red.) og hans fem andre kolleger blev ansat i 2009, og de er det unge hold, som ESA satser på nu. Så på grund af Andy og de andre har jeg ingen chance. ESA har for få pladser. Der skal ske noget helt ekstraordinært før, at jeg får buddet. Men i princippet kan ESA ringe i morgen, siger han.
I dag er der ud over Andreas Mogensens hold på seks astronauter 3-4 andre aktive astronauter. Christer Fuglesang holder sig i form med løbetræning og gymnastik et par gange om ugen.
- Det er ikke så meget den fysiske form, der er afgørende. Det er mere, at man er medicinsk rask og er slank osv., siger Christer Fuglesang.
12 måneders menneskeforsøg på ISS
I øjeblikket er amerikaneren Scott Kelly oppe på rumstationen i et år sammen med russeren Mikhail Kornienko.
Man skal undersøge, hvordan det påvirker mennesker at opholde sig lang tid i Rummet i vægtløs tilstand. Og de gennemfører en række tests og træner hver dag, fordi opholdet i vægtløs tilstand belaster kroppen fysisk.
Samtidig tester man Scott Kellys tvillingebror, Mark Kelly, der også er uddannet astronaut og som gennemfører samme fysiske træning nede på Jorden. Fordi tvillingerne bærer samme gener, håber man at kunne aflæse påvirkningen i Rummet meget klart.
Christer Fuglesang har i øvrigt gået i klasse med tvillingeparret Kelly på NASA’s astronautskole.
Er man færdig med Månen?
Argumentet for forsøget er, at man vil sætte kurs mod Mars. USA er ved at bygge en ny generation af rumfartøjer til bemandet rumfart, Orion, som man regner med skal af sted til Mars i 2030’erne.
USA’s præsident, Barack Obama, har sagt, at USA er ’færdig’ med Månen, mens Rusland har sagt, at de vil trække sig fra det internationale samarbejde på rumstationen i 2024, når kontrakten udløber, fordi Rusland vil til Månen.
Ifølge Christer Fuglesang vil det være nødvendigt at tage omkring Månen først.
Lær at leve på en månebase
- Jeg tror ikke, at vi kommer til Mars, før vi har været på Månen. Det vil være nødvendigt at etablere en månebase på Månen for at lære at udnytte ressourcerne. Månebasen skal være permanent, men måske kun bemandet ind imellem, siger Christer Fuglesang.
Han forklarer, at der ikke er så mange ressourcer på Månen som på Mars, men at man på Månen kan lære, hvordan det er at bo på en base på en fremmed planet, hvor man er isoleret.
- Kan man udnytte ressourcerne og skabe vand på Månen, kan man gøre det på Mars. Som jeg ser det, vil det ultimative i fremtiden være, at man bygger en base på Mars og bor der og udnytte ressourcerne der og opbygger en infrastruktur med væksthuse osv., så man kan overleve af det, der findes på Mars, siger Christer Fuglesang.
Udforskningen af Universet
Rumfarten er inde i en guldalder i disse år. Der er banebrydende nyt fra Universitet flere gange hver uge, blandt andet takket være Kepler-satellitten, der blev sendt op i 2009.
Den er designet til at opdage planeter omkring stjerner. Og dens målinger af planetsystemer bruger forskerne til fra Jorden at indstille teleskoperne på særlige områder og holde øje med dem.
- Det fascinerer og inspirerer os mennesker at udforske Universet, mener Christer Fuglesang.
Private rumfartøjer til mennesker
Som astronaut følger han selvfølgelig også meget med i de private firmaer, der er ved at udvikle rumfartøjer til bemandet rumfart.
I 2018 regner amerikanerne med, at de igen kan flyve astronauter op til rumstationen i kommercielt udviklede fartøjer.
På den måde vil amerikanerne ikke længere være afhængige af russernes Soyuz-fartøjer, som i dag er den eneste type fartøj, der flyver besætninger til og fra ISS.
Sideløbende med NASA’s egne Orion-fartøj har NASA skrevet kontrakt med to private firmaer – SpaceX og Boeing – om udvikling af fartøjer til besætninger.
Det vil med tiden betyde, at andre end astronauter kan komme langt ud i Rummet, mener Christer Fuglesang. Så hvis det er slut for ham som astronaut, har han en plan b:
- Jeg har jo altid drømt om at komme til Månen. Men måske kan jeg komme det som rumturist om 20 år, siger Christer Fuglesang.