Kan man sprinte i rummet i vægtløs tilstand? Det skal Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, teste.
Han skal på en 10-dages 'iriss-mission' til Den Internationale Rumstation, ISS, den 1. september 2015.
Hans mission er unik for Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, fordi den skal vise, hvor effektivt og godt astronauter kan arbejde på korte missioner.
- Jeg sammenligner Andreas' mission med et maratonløb og et sprint. Andreas er sprinteren - ikke maratonløberen, siger Andreas Mogensens mission director Roland Lüttgens til DR Viden.
Nyt koncept for kort tur
Roland Lüttgens kommer til at være i konstant kontakt med Andreas Mogensen under hans ophold på ISS.
Søndag aften fulgte Roland Lüttgens med i ESA's Columbus Control Center i Oberpfaffenhofen lidt uden for München i Tyskland, da ESA fik sendt den italienske astronaut Samantha Cristoforetti på en seks måneders mission i rummet.
I den sammenhæng er 10 dage i rummet en kort tur. Men Andreas Mogensen bliver den første til at teste et nyt koncept af. Man har for år tilbage også haft korte rumture, men nu bliver det tænkt anderledes.
Ni effektive dage
- Normalt tænker vi på langvarige ophold i rummet. Men du kunne også sende astronauter op i rummet i kort tid for fx at reparere ting, siger Roland Lüttgens.
En astronaut på langvarigt ophold på ISS har en arbejdsdag på 6,5 timer. Resten af tiden går med at træne kroppen, fordi opholdet i vægtløs tilstand belaster kroppen meget, med at sove, spise og 'holde hus' på rumstationen.
Samtidigt arbejder astronauterne for andre end ESA. Fx arbejder Samantha Cristoforetti også for Italiens rumfartsorganisation.
- ESA får derfor typisk 80 arbejdstimer ud af en astronaut, der opholder sig seks måneder på ISS. Mens vi får 50 arbejdstimer ud af Andreas Mogensen på ni dage, siger Roland Lüttgens.
Tilbringe meget tid i laboratoriet
ISS er et forskningssted, hvor man blandt andet tester, hvordan det påvirker mennesker og materialer at være i vægtløs tilstand.
Og ESA's Columbus-laboratorium på ISS er et centralt omdrejningspunkt, hvor man laver forsøg i samarbejde med blandt andre en række europæiske forskningsinstitutioner.
Andreas Mogensen kommer til at tilbringe mange timer i laboratoriet på rumstationen. Og han får travlt, for ESA har forberedt en plan for ham fra dag 1 til sidste dag fuld af forskningsaktiviteter.
Kræver hurtig tilpasning
Han skal derfor være meget effektiv. Det betyder også, at han får kort tid til at tilpasse sig vægtløsheden og får meget lidt tid til at orientere sig på rumstationen, der er så stor som en fodboldbane.
- Vi kræver meget af Andreas Mogensen under hans forberedelse til missionen, og hans fysiske såvel som mentale forberedelse er komplet anderledes og langt mere krævende end de andre astronauters, siger Roland Lüttgens.
Ingen tid til forsinkelse
Missionen betyder også, at ESA skal til at arbejde på en ny måde fra Columbus-kontrolcentret.
- Vi får ikke tid til at udskyde ting eller blive forsinket. Det hele skal fungere, siger Roland Lüttgens.
- Samtidigt bliver vi nødt til at have kontakt med ham meget oftere end normalt med besætningsmedlemmerne på ISS. Vi skal være mere støttede over for ham, når han udfører sit arbejde og eksperimenter, siger han.