Et hold forskere fra Canada offentliggjorde i marts nogle opsigtsvækkende resultater.
Da de undersøgte fire menneskers hjerne kort før og efter, at de døde, var der én, der overraskede: Godt ti minutter efter, at hjertet var holdt op med at slå, målte forskerne stadig hjerneaktivitet i patienten.
Hjernen dør, når den ikke får ilt
De fire patienter var indlagt på intensiv afdeling, og deres behandling var blevet indstillet. Men ingen af patienterne var hjernedøde. Det vil sige, at der hos alle fire blev målt elektriske signaler i hjernen, mens hjertet stadig slog.
Hos tre af patienterne skete der det, forskerne forventede: I minutterne op til, at hjertet stoppede med at slå, blev der færre og færre elektriske signaler i hjernen.
Og kort efter, at hjertet gav op, forsvandt de elektriske signaler – og dermed hjerneaktiviteten.
Vores hjerne har nemlig brug for konstant at få ilt og andre næringsstoffer fra blodet. Og det får den ikke, når hjertet ikke længere pumper blod til den.
Den døende hjerne udsender elektriske svingninger
Forskerne målte også en forhøjelse af såkaldte delta-bølger i minutterne inden, at de tre mennesker døde.
Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, forklarer, at man tidligere har observeret disse bølger, når mennesker dør:
- Hjernen udsender elektriske svingninger hele tiden. Det kan måles med elektroencefalografi. Delta-bølgerne har den laveste frekvens af elektriske svingninger. Der ses mange delta-svingninger, når hjernen er skadet, men også under søvn. Når de ses kort før, at hjernen dør, kan man sige, at de er indledningen til, at al hjerneaktiviteten ophører, siger han.
Kan ikke forklares fysiologisk
Det forløb, forskerne så hos den fjerde patient, var dog noget anderledes.
Her var der ikke mange delta-bølger, inden at hjertet stoppede. Til gengæld målte forskerne delta-bølger 10 minutter og 38 sekunder efter, at hjertet var holdt op med at slå.
Forskerne er selv kritiske overfor den måling. De mener ikke, at de kan forklare den fysiologisk.
De vil derfor ikke afvise, at fx en fejl i måleudstyret kan være på spil, selv om de ikke kunne finde fejl efterfølgende.
Vi ser aldrig hjerneaktivitet efter hjernedød
Albert Gjedde er også overrasket over, at der var hjerneaktivitet så længe efter, at hjertet holdt op med at slå.
Men han minder samtidig om, at der er forskel på, at hjertet stopper, og at hjernen slukker:
- Der kan være hjerneaktivitet efter, at hjertet holder op med at slå. Men vi ser per definition aldrig hjerneaktivitet efter hjernedød. Heller ikke i dette studie. Hjernen er i princippet ikke død endnu, hvis man kan aflede elektroencefalografi i den.
Hjertedøde organdonorer er problematiske
Preben Sørensen er overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og donationsansvarlig ved Dansk Center for Organdonation.
Han finder den canadiske forskning interessant i forhold til organdonation fra patienter, der er døde af hjertestop:
- Fra ældre dyreforsøg har vi en viden om, at hjerneceller som regel kan overleve i syv minutter uden ilt. Men der mangler videnskabelig data fra mennesker. Det er afgørende for, at organdonation efter hjertedød kan overvejes, siger han.
Preben Sørensen understreger, at donation fra hjertedøde patienter ikke udføres i Danmark på nuværende tidspunkt.
Da der kun er tale om en enkel måling, peger forskningen således først og fremmest på, at det er et område, hvor mere forskning er nødvendig.