Flere landes fodboldforbund har de seneste år debatteret, om hovestød skal forbydes i børnefodbold, fordi man frygter, at de gentagne hovedstød kan risikere at give skader i hjernen.
Derfor har det europæiske fodboldforbund UEFA sat en større videnskabelig undersøgelse i gang, og forskere fra Syddansk Universitet skal stå for noget af undersøgelsen ved at følge 200 fodboldspillende børn til kamp og træning, skriver Berlingske.
Professor i sport og sundhed Peter Krustrup skal stå i spidsen for den danske del af forskningen, og han er umiddelbart ikke bekymret for, at der er en sammenhæng mellem hovedstød og hjerneskader.
- Der er god grund til at slå koldt vand i blodet, for der er ikke forskningsmæssig evidens for, at der er grund til at forbyde hovedstød for hverken børn eller voksne, siger Peter Krustrup.
Ingen videnskabelige beviser mod hovedstød
I 2016 udkom den hidtil største metaanalyse af den nuværende forskning på området i British Journal of Sports Medicine.
467 unikke forskningsstudier blev set igennem, og nogle af dem blev udvalgt og grundigt sammenlignet.
- Og de konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem hovedstød og negative effekter på kort eller lang sigt. Og det er det stærkeste materiale, som vi har at forholde os til, siger Peter Krustrup.
Hjernerystelser skal tages alvorligt
I det danske fodboldforbund DBU vil man ikke lave et forbud mod hovedstød, men man anbefaler for en sikkerheds skyld, at børn under 11 år bør undgå at lave hovedstød.
Bekymringen omkring hovedskader er opstået, efter man de seneste år har fået mere fokus på hjerneskader i sportsgrene som amerikansk fodbold, boksning og ishockey.
Og der har også været blandt andet en obduktion af seks afdøde elitefodboldspillere, der viste, at fire af dem havde CTE - en hjernelidelse forårsaget af gentagne slag mod hovedet.
- Selvfølgelig er det relevant at undersøge om hjernerystelser og andre hovedskader har langtidseffekter, men der er hovedstød en underkategori, som ikke giver mange hjernerystelser. Det er mere kontakten hoved mod hoved eller albue mod hoved i kontaktidrætter, der udløser hjernerystelser, siger Peter Krustrup.
Stor forskel på motionister og professionelle
Han mener også, at man skal huske, at der er stor forskel på professionelle fodboldspillere, som træner flere timer hver dag, og så børn og motionister, som spiller et par gange om ugen.
- Vi har for nylig lavet en undersøgelse af fodboldfitness - altså træning på små baner - for kvinder. Og der var 0,2 hovedstød per spiller per træning. Så forekomsten er relativt lille, når vi snakker motionsfodbold, og det er den formentlig også ved børnefodbold, siger Peter Krustrup.
Endelig viser mange studier, at fodbold gør en markant forskel for både børn og voksnes generelle helbred.
- Vi kan se, at fodboldbørn har et sundere hjerte, har stærkere knogler og faktisk også en bedre kognitiv funktion end de børn, der ikke er fysisk aktive, siger Peter Krustrup.