For et par år siden faldt en beboer om med hjertestop på Rønnebærhaven, der er en andelsboligforening for ældre i Tranbjerg uden for Aarhus.
Ved hjælp af hjertemassage lykkedes det at genoplive manden.
Efter episoden blev det besluttet at hænge en hjertestarter op på væggen.
Anskaffelsen af hjertestarteren har imidlertid skabt et uventet problem, fortæller bestyrelsesmedlem Kees Niekerk fra Rønnebærhaven.
Ikke alle beboerne på stedet ønsker nemlig at blive genoplivet. En kvinde kontaktede derfor bestyrelsen for at høre, hvordan hun kunne sikre sig imod at blive forsøgt genoplivet med hjertestarteren.
- Og det var så problematisk, fordi vi vidste, at vi ifølge loven er nødt til at gøre det, siger Kees Niekerk.
Vi har pligt til at hjælpe
I henhold til straffelovens paragraf 253 kan man blive straffet med bøde eller fængsel i op til to år, hvis man ikke hjælper nogen, der er livløse eller åbenlyst i livsfare, når man kan gøre det uden selv at komme i fare.
Dilemmaet fik bestyrelsen til at henvende sig til Det Etiske Råd, hvis medlemmer har diskuteret sagen, og erfaringerne fra Rønnehaven har indgået i rådets overvejelser.
I dag er Det Etiske Råds anbefalinger så blevet offentliggjort.
En af anbefalingerne lyder, at det skal sikres, at man ikke bliver genoplivet eller forsøgt genoplivet mod sin vilje ved hjertestop.
Kan få alvorlige mén
Det er et vigtigt skridt på vejen, mener Kees Niekerk:
- Så må vi se, om det kan løses i praksis, for der er mange praktiske problemer knyttet til det. For hvordan får man at vide, hvad vedkommende vil, og hvordan får vi sat det i system, så der ikke kan opstå misforståelser?
De praktiske udfordringer skal dog ifølge Kees Niekerk vejes op imod de store konsekvenser, det kan få, hvis loven bevares i sin nuværende ordlyd.
- Så vil det i mange tilfælde betyde, at man vil genoplive folk mod deres vilje og måske påføre dem alvorlige mén. Og det er jo en meget værre situation, siger han.
Se interviewet med Kees Niekerk fra Rønnehaven øverst i artiklen.
Fakta: Hvad er et hjertestop?
- •
De fleste hjertestop sker som følge af en blodprop i hjertet eller i kranspulsårerne.
- •
Andre gange skyldes hjertestoppet forstyrrelser i hjerterytmen.
- •
Ved et hjertestop holder hjertet op med at pump blodet rundt. Kroppens organer får ikke ilt og begynder at tage skade.
- •
For hvert minut uden førstehjælp reduceres chancen for at overleve med syv til ti procent.
- •
Efter fire til seks minutter begynder hjernen at dø.
- •
Hvis man ikke får hjælp inden for cirka ti minutter, vil de fleste få varige skader eller dø.
- •
Chancen for at overleve et hjertestop øges med cirka tre gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, til ambulancen når frem. Kilde: Hjerteforeningen