For at overleve skal vi spise, vi skal formere os, og vi skal indgå i et fællesskab. Så for at sikre, at vi gør netop dét, er vi mennesker skabt til at finde nydelse ved mad, ved sex og ved samvær.
Og nydelsen af de tre elementer er faktisk tæt forbundet:
- Når man oplever de tre ting, så er det de samme hjernedele og de samme områder i hjernen, som er aktive, forklarer hjerneforsker på universiteterne i Oxford og Aarhus, Morten Kringelbach.
Han forsker i nydelse og medvirker i programmet ”Nydelsens hemmeligheder”, som bliver sendt på DR K torsdag aften.
Begær, nydelse, mæthed
Morten Kringelbach har studeret, hvordan nydelsen ser ud inde fra hjernens perspektiv, og han har fundet en ret fast skabelon for, hvordan den udvikler sig. Han fortæller, at den et langt stykke hen ad vejen følger den samme kurve eller udvikling, her eksemplificeret med sex:
- Der er en cyklus, hvor man først bliver mere og mere begærlig, og hvis man stadig bliver stimuleret, så får man bølger af nydelse. På et tidspunkt, så kommer der en orgasme, og den ændrer basalt set aktiviteten i nydelses-centrene i hjernen. Og efter et stykke tid, kan man pludselig ikke tænke på sex mere.
- Den cyklus gentager sig så igen og igen og igen: Begær, nydelse, mæthed. Ikke kun for sex, men også for de andre nydelsesformer, vi har, fortæller han i DR K-programmet.
Samvær giver størst nydelse
De fleste mennesker vil måske først og fremmest knytte nydelse med sex, men Morten Kringelbach fremhæver faktisk socialt samvær som det sted, hvor vi oplever den største nydelse.
- Når man er sammen med andre gode mennesker, som man har noget meningsfyldt samvær med, sker der det, at man strækker øjeblikket ud, hvor man har nydelse, på en måde som man ikke ser, hvis man fx sidder og spiser chokolade derhjemme alene.
Man kan selvfølgelig godt blive træt af folk efter et stykke tid, men det tager væsentligt længere tid end det gør at blive træt af fx chokolade, tilføjer han. Det handler om at være i nuet:
- Når vi er sammen med andre mennesker på en god måde, når vi griner og har det godt sammen, så tænker vi ikke så meget på alle de ting, der førte os dertil, eller hvordan det vil være, når vi ikke er sammen med de venner. Vi tillader os bare at være i det øjeblik. Og jeg tror, at det er det, der gør, at vores hjerner er så interesserede i andre.
Nydelsen er en total-oplevelse
Paul Bloom, der er professor i psykologi på Yale universitet, breder begrebet lidt mere ud. Han mener nemlig ikke, at nydelse er en simpel følelse, der kan adskilles fra vores opfattelse af omstændighederne omkring oplevelsen. Det er snarere en total-oplevelse:
- Sex opfattes fx forskelligt, alt efter hvem vi dyrker sex med. Mad smager forskelligt, alt efter hvordan vi mener, den blev tilberedt. Vin smager forskelligt, alt efter hvor dyr vi tror, den er.
- Og det er den måde vi adskiller os fra stort set alle andre levende væsener på jorden, for de oplever bare nydelsen isoleret.
Vi mennesker tilfører altså oplevelsen tillægs-elementer. Vi bruger vores viden, tanker, erfaringer og refleksioner til at ændre på oplevelsen, siger han og peger fx på seksuel tiltrækning.
- En stor del af det, der betyder noget for os, i forhold til seksuel og romantisk tiltrækning er usynlige egenskaber. Vi føler en større tilknytning til og føler os mere tiltrukket af mennesker, som vi tror, er venlige.
Sex er bedre, når der også er kærlighed
At vi kan tilføre nydelsen ekstra dimensioner med vores bevidsthed og følelser er Ulrik Adinatha Lyshøj et godt eksempel på. Han fortæller i programmet "Nydelsens Hemmeligheder" om, hvordan han i en ganske ung alder besluttede sig for, at han ville blive den perfekte elsker.
Det mål arbejdede han intenst på at nå op gennem tyverne ved at øve sig og øve sig og øve sig. Og da han nåede slutningen af tyverne blev han opmærksom på tantramassage, som kastede sig over. Og da gik det op for ham, at han kun kan være den perfekte elsker, hvis han rent faktisk elsker den kvinde, han dyrker sex med.
- Målet om at blive den perfekte elsker er ikke et, man bare opnår og så siger: "Godt, så er jeg det, nu skal jeg noget andet". Det er en konstant udvikling, og hver gang jeg lærer noget, så forstår jeg, at jeg har mere at lære endnu. Så det bliver en rejse i stedet for et mål.
Se og hør ham forklare det i klippet herunder, der er taget fra programmet "Nydelsens Hemmeligheder".
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58b57fa4a11f9f16c0368c28
Se hele programmet "Nydelsens Hemmeligheder" torsdag den 9. marts klokken 20.30 på DR K, og de følgende tre torsdage.