Vi er pjattede med Mars her på DR Viden, og nu er igen kommet nyt hjem fra den røde planet 225 millioner kilometer fra Jorden, skriver NASA.
Der har været dannet søer og vandløb af smeltevand fra is to til tre milliarder år efter, at forskerne hidtil har troet, at Mars’ oprindelige atmosfære var gået tabt, og det meste af det resterende vand var frosset. Det viser data fra tre forskellige rumsonder i kredsløb om planeten.
De nye fund viser, at der har været en ’ betydelig mængde vand’ til stede på overfladen.
Og det tyder på, at forholdene kan have været egnet til mikrobielt liv, konstaterer Sharon Wilson fra Smithsonian Institution, Washington, og University of Virginia i Charlottesville.
Studiet supplerer fund nede på Mars
Fundet er gjort i Mars' nordlige region Arabien Terra.
Forskerne har aldersbestemt de store aflejringer (lave dale) ved at sammenligne med alderen for 22 store nedslagskratere i området og vurderet, om de lave dale var ældre eller yngre end kraterne.
Kjartan Kinch er Mars-forsker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han kalder fundet vigtigt:
- Jeg synes, det er et interessant studie, som lægger sig i forlængelse af en lang række nyere studier, blandt andet jo fra Curiosity (en af NASA’s to Mars-robotter, red.) i Gale Krater, som indikerer episoder af sne eller regn og dannelse af floder og søer i denne her noget yngre periode.
- Det viser, at Mars havde perioder med varmere klima ret langt op i tiden, selv om de var relativt kortvarige, og klimaet nok ikke var varmere, end at der var en masse sne og is også. Tænk: Sommer i Nordgrønland eller sådan noget, siger Kjartan Kinch.
Hældningen af Mars’ rotationsakse blev ændret
Samtidigt har de amerikanske forskere set, at der findes samme type aflejringer fra formodentligt andre store søer andre steder på Mars - mellem breddegraderne 35 og 42, både nord og syd for ækvator.
Årsagen kan være, at hældningen på Mars er blevet ændret, så planetens polar-is er drejet mere i retning mod Solens stråler, så vandet er smeltet.
Det lyder absolut plausibelt, mener Kjartan Kinch:
- Det er en kendt sag, at hældningen af Mars’ rotationsakse varierer dramatisk og forholdsvist uberegneligt på relativt korte tidsskalaer (= hundredetusinder til millioner af år). Hvilket ændrer solindfaldet på polerne.
- Og det betyder også en masse for planetens nuværende klima og danner blandt andet karakteristiske fine bånd (mørke streger under isen forårsaget af smeltevand, red.), som kan ses i isen på især Mars’ nordpol, forklarer han.
Tyngdekraft-påvirkningen fra Jupiter
Ændringen i rotationen skyldes tyngdekraft-påvirkninger fra andre planeter, primært solsystemets gigant, gasplaneten Jupiter, over lange perioder.
Jorden har lignende cykliske variationer i hældningen af rotationsaksen, hvilket er medvirkende til at skabe istiderne. Men på Jorden er det mindre variationer og mere forudsigeligt, og det skyldes, at systemet er stabiliseret af Månen, forklarer Mars-forskeren.
Endnu en brik i puslespillet om Mars
De nye fund på Mars giver ifølge forskerne en ny indsigt i klimaets historie på den røde planet.
Og det er præcis i den kontekst, man skal se opdagelsen, mener Kjartan Kinch:
- Jeg synes ikke, at det her studie i sig selv er en stor nyhed. Men jeg ser det som en del af en nyere indsigt, som er ret stor og vigtig.