I dag sluttede et étårigt isolationseksperiment på toppen af den Hawaiianske skjoldvulkan Mauna Loa. Seks personer var spærret ind i en kuppel, og kunne kun besøge den golde vulkan i rumdragt. Eksperimentet er en del af forberedelserne til fremtidens Mars-missioner.
Og NASA's næste skridt er allerede planlagt.
Allerede i 2020 forventer NASA at sende den næste store robotbil til Mars. Missionen, der hedder Mars 2020, er astrobiologisk og skal lede efter tegn på liv på Mars.
En række kriterier at vælge udfra
Sidste efterår udvalgte en række forskere de otte bedste landingssteder for Mars 2020 ved en workshop.
De stillede spørgsmålene:
Hvilke steder vil gøre det muligt for forskerne, at finde ud af mest om tidligere liv på Mars?
Hvilke steder vil give ingeniørerne den bedste chance for at lande og bevæge roveren sikkert?
Ved at kombinere svarene på de to spørgsmål og en række tekniske kriterier for missionen - hvoraf det vigtigste er tilstedeværelsen af flydende vand - med alt den viden, som indtil videre er blevet indsamlet om den røde planets overflade, valgte forskerne disse otte bud på et kommende landingssted:
1: Gusev-krateret som Spirit besøgte
I dette område af Mars boblede der engang varme kilder op fra undergrunden. Det blev opdaget af Mars Exploration Rover Spirit, der landede på Mars i 2004. Forskerne vil gerne tilbage og lede efter liv i krateret, hvor data fra Spirit tyder på, at der måske engang har været dannet en sø.
2: Floddeltaer i Eberswalde-krateret
Endnu et krater, der også var i finalen, da Curiosity-sondens landingssted skulle findes. Krateret har engang været fyldt med vand, og indeholder også et oldgammelt og udtørret floddelta. Landskabet er et netværk af vandformede kanaler og flodsenge, der er blevet hårde med tiden og har modstået erosion. Også et godt sted at lede efter tegn på liv, der kan være gemt i lermineraler.
3: Holden-krateret er blevet vendt op og ned
Lige sydvest for Eberswalde ligger Holden-krateret, der er endnu et gammelt floddelta. Forskere har identificeret krateret som et sted hvor mikrobielt liv kan have haft gode levevilkår. På et tidspunkt var krateret fyldt med vand, der brød igennem kratervæggen og skyllede lag af aflejringer væk, og afslørede endnu ældre sedimentære lag - i disse lerlag kan spor efter mikroorganismer måske findes.
4: Jezero-krateret var vådt, tørt og vådt igen
Mars har været skiftevis våd og tør. Og den omskiftelighed er Jezero-krateret et godt eksempel på. Mindst to gange er krateret blevet fyldt med vand for derefter at tørre ud igen. Floder løb for 3,5 milliarder år siden ned i krateret og fyldte det med lerholdige aflejringer, som tidlige mikrober måske levede i. Resterne derefter kan findes på kraterets bund.
5: Mawrth Vallis' mystiske kilde til vand
De fleste af Mars udtørrede flodkanaler har tydelige ophav, der kan ses helt fra kredsløb. Vi ved nogenlunde hvordan vandet fyldte gamle søer. Men Mawrth Vallis er anderledes. Her er masser af mineraler, som er ændret af vand, men forskerne ved ikke hvordan vandet er kommet dertil. En teori er, at det kom fra undergrunden. Dalen er i hvert fakd fyldt med ler-aflejringer, hvor tegn på mikrobielt liv måske kan findes. Netop derfor var stedet tæt på at blive valgt til Curiosity-missionen.
6: NE Syrtis var engang vådt og varmt
Vulkansk aktivitet sørgede engang for at opvarme dette område i den nordøstlige del af den enorme skjoldvulkan Syrtis Major. Varme kilder flød og overfladeisen smeltede. Her kan mikrober have trives og det lagdelte terræn fortæller en fascinerende historie om hvordan vand og mineraler har interageret igennem Mars tidlige historie.
7: Nili Fossae er fyldt med mineraler og spor efter metan
Meteorer hamrede ned i Nili Fossae og efterlod et arret område med dale. Her ændrede vand mineralerne i klipperne, så sten og ler med store mængder siliciumdioxid opstod. Geologer ønsker at finde ud af om de forandringer skjuler spor efter liv. Samtidigt har teleskoper opdaget tegn på metangas i atmosfæren nær Nili Fossae. Gassen kan opstå geologisk i vulkaner, men den kan også dannes af levende organismer.
8: SW Melas gemmer solsystemets bredeste kløft
Melas Chasma er den bredeste del af det gigantiske kanalsystem Valles Marineris. Den sydvestlige del af Melas Chasma var også på listen da Curiosity skulle til Mars. Forskerne vil nemlig gerne finde ud af, hvad der gemmer sig i lagene af aske og ler her, hvor der efter alt at dømme engang lå en enorm sø. Aflejringerne kan skjule resterne af mikrobielt liv, der måske engang trivedes i det våde og vulkanske miljø.
Kilde: NASA og Kjartan Kinch fra NBI.