Færøerne blev sidste forår ramt af fodboldfeber, da Færøernes Universitet og det færøske fodboldforbund inviterede alle voksne med i et forskningsprojekt, hvor man skulle se, hvor meget det forbedrede sundheden at spille motionsfodbold i 18 uger.
741 deltagere meldte sig til træningen i 15 fodboldklubber, svarende til 2,1 procent af voksne over 20 år. De var stort set alle sammen kvinder, og de trænede i snit 2-4 gange om ugen. Efter projektet var slut, fortsatte 42 procent af dem (310 voksne) med at spille motionsfodbold.
Forskningsresultaterne er så gode, at sundhedsmyndighederne på Færøerne skal diskutere muligheden for at lade patienter med begyndende livsstilssygdomme som hjertekar og type 2-diabetes dyrke holdsport i lokale idrætsklubber som en systematisk del af behandlingen.
Holdidræt rummer unikke muligheder
Det er første gang, at forskerne har brugt lokale klubber i en stor sundhedskampagne. Og ifølge projektleder Magni Mohr fra Færøernes Universitet arbejder man på gennem Rådet for Folkesundhed på Færøerne at få integreret holdspil og fysisk træning i behandlingssystemet.
- Vi ser et kæmpe potentiale i specielt holdidræt, som giver en bredspektret sundhedsrespons. Vi tror på, at det sociale aspekt og det legende element i holdidræt er afgørende og fastholder folk i træningsaktiviteter i højere grad, end eksempelvis fitness og løb gør. Derfor ser vi helt unikke sundhedsfremmende muligheder inden for holdidræt, siger Magni Mohr.
Han snakker lige nu med skoler, idrætsforeninger og sundhedsmyndighederne for at få dem til at samarbejde om at højne folkesundheden. Og til oktober skal forslaget om holdidræt som behandlingsform blandt andet diskuteres på en folkesundhedskonference.
Kan træne sig ud af problemer
På Færøerne har man samme sundhedsmæssige udfordringer som i andre skandinaviske lande: type 2-diabetes, fedme og hjertekar-sygdomme, og specielt de ældre har dårlig knoglestruktur.
Men forskning viser, at mange patienter ved at træne 2 x 1 time om ugen kan træne sig ud af problemerne.
- Så hvis man ser på, hvor meget det koster at behandle patienter med typiske livsstilssygdomme, som fx metabolsk syndrom, mener vi, at man fra national side af bør investere penge i at integrere holdidræt i behandlingsforløbet for de patientgrupper, siger Magni Mohr.
- Jeg tror ikke, at der går særlig lang tid, før vi har i hvert fald delvis implementering af holdidræt i behandlingsforløb, siger han og peger på, at det lille færøske samfund er den perfekte ramme til at teste store sundhedsmæssige indsatser og på den måde være modelsamfund for andre lande.
Fodbold Fitness gavner blodtryk og kondition
I projektet har man brugt det træningskoncept, Fodbold Fitness, som Dansk Boldspil-Union har udviklet sammen med Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.
I Fodbold Fitness er der ingen mødepligt, man spiller ikke turnering, man træner på små baner, hvor alle bliver inddraget i spillet, pulsen kommer højt op på en legende måde, reglerne er enkle, og kontingentet er lavt.
- Så hvis man ser på, hvor meget det koster at behandle patienter med typiske livstilssygdomme, som fx metabolsk syndrom, mener vi, at man fra national side af bør investere penge i at integrere holdidræt i behandlingsforløbet for de patientgrupper, siger Magni Mohr.
Professor Peter Krustrup fra Københavns Universitet har deltaget i forsøget og konkluderer at de sundhedsmæssige gevinster ved Fodbold Fitness i fodboldklubberne på Færøerne svarer til effekter, der blev opnået ved en række universitetsbaserede projekter med motionsfodbold i Danmark.
Herunder kan du se en video fra Center for Holdspil og Sundhed, hvor professor Peter Krustrup fortæller om Fodbold Fitness.
Håber, kvinderne vil træne livet igennem
Fodbold Fitness på Færøerne gav fx markante forbedrende effekter på blodtryk og kondition og især for de kvinder, der var i dårlig form og havde forhøjet blodtryk.
- Det er godt, fordi forhøjet blodtryk og dårlig kondition øger risikoen for hjertekarsygdomme. Samtidig sker der en markant stigning i blodtrykket for kvinder i overgangsalderen, hvis de ikke supplerer med motionstiltag, siger Peter Krustrup.
Han tilslutter sig Magni Mohrs udsagn om, at holdsporten rummer store potentialer:
- Holdsporten har store sundhedsmæssige effekter samtidig med, at den virker fastholdende. På baggrund af 10 års forskning har vi har en klar forventning om, at holdsporten kan fastholde de fleste af de kvinder, der nu spiller fodbold på Færøerne, i livslang fysisk aktivitet.
Færøske skolebørn får fodbold på skemaet
Forskningen fra Center for Holdspil og Sundhed har gang på gang påvist, at intensiv holdsport som motionsfodbold gavner børn, unge, voksne, ældre samt patientgrupper.
Efter sommerferien står Peter Krustrup sammen med DBU i spidsen for at introducere et nyt fodboldkoncept for skolebørnene på Færøerne, 'FIFA 11 for Health'. Dette gøres i tæt samarbejde med universitetet på Færøerne og det færøske fodboldforbund.
I det forløbne skoleår har ni danske skoler haft træningskonceptet på skoleskemaet, og 146 danske skoler samt fire julemærkehjem gennemfører programmet i det kommende skoleår.
Resultaterne af Fodbold Fitness-projektet på Færøerne er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift BioMed Research International.
Herunder kan du høre, hvad træningskonceptet for skolebørn 'FIFA 11 for Health' går ud på.