Mikroplast: DBU er på vej med ordensregler for kunstgræsbaner

Hvis du har børn, der spiller fodbold på kunstgræsbaner eller selv spiller, kender du problemet: Fodboldstøvlerne slæber en masse små, sorte gummigranulater med hjem fra banen.

På Folkemødet på Bornholm opfordrede den danskbaserede miljøorganisation Plastic Change Dansk Boldspil-Union, DBU, til, at fodboldspillere tømmer støvlerne, før de forlader banen for at begrænse spredningen af mikroplast i vores hverdag. Og DBU er sådan set enig.

- Vi har ikke sat det i gang endnu, men man kan forestille sig, at der kommer nogle retningslinjer på området, siger Martin Mogensen, kommunikationsmedarbejder i DBU.

10 spillere, 20 fodboldstøvler og meget plast

DBU deltog selv i debatten lørdag eftermiddag, hvor grundlægger af Plastic Change og miljøbiolog Henrik Beha Pedersen fortalte om sit eksperiment på sin søns fodboldhold.

De 10 spillere skulle tømme deres 20 fodboldstøvler for mikroplast, og så talte man op: Det blev til 2.500 stykker plastik i drengenes støvler. Plast, der ellers normalt ville blive transporteret hjem – ud i bilen, ud i indkørslen, i vasketøjet og ende i renseanlægget osv.

- Det er et meget konkret billede på en uhensigtsmæssig omgang med plastik, og hvor vi kan gøre det meget smartere, meget hurtigt og meget nemt, hvis spillerne bare tømmer støvlerne på banen, siger Henrik Beha Pedersen.

- Og så taler vi potentielt om milliarder stykker af plastik, der ikke vil blive spredt. Der er sindssygt mange kilder til plastforureningen. Med denne her måde kan du faktisk gøre noget ved bare at gå i gang, siger han.

Kunstgræsbanerne vedligeholdes med granulat

Fodbold er den største sportsgren i Danmark. DBU har cirka 1650 medlemsklubber med 336.000 fodboldspillere, der boltrer sig på rigtig meget græs, men også på cirka 250 kunstgræsbaner.

- Og hver gang en klub får en kunstgræsbane, kigger naboklubben misundeligt til, fortæller Martin Mogensen.

Kunstgræsbanerne er populære, fordi de er stabilt underlag, de mudrer ikke til, og kan bruges i alt slags vejr. Om vinteren kan man feje sne af banen og spille, så man kan spille året rundt.

Men ligesom almindelige græsbaner skal vedligeholdes og eftersås 3-4 gange over året for at holde til sliddet, skal kunstgræsbaner passes med gummigranulater produceret af gamle bildæk, og dén mikroplast er problemet. Den opfylder miljøkravet, men er plastforurening, hvis den spredes til omgivelserne.

DBU har kontaktet Miljøstyrelsen

DBU erkender problemet, og idrætsforbundet har ifølge Martin Mogensen kontaktet Miljøstyrelsen i november 2015 for at få undersøgt anvendelsen af kunstgræsbaner.

Henvendelsen kom i forbindelse med en rapport fra Miljøstyrelsen, der samlede den eksisterende viden om problemerne med mikroplast.

- DBU ved meget, men vi kan ikke vide alt, og det miljøtekniske i gummigranulater er ét af de områder, hvor vi mangler viden. Og vi tager gerne imod gode råd fra Miljøstyrelsen og fra Plastic Change og andre, siger Martin Mogensen.

- Vi arbejder allerede med at lave ordensregler for banerne, men ud fra en lavpraktisk synsvinkel, nemlig at det er bedst, at gummigranulatet bliver på banen. At det så også har en miljøgevinst er bare glædeligt, siger han.

Er kunstgræsbaner sundhedsskadelige?

Debatarrangementet på Folkemødet blev arrangeret af DAKOFA - Dansk kompetencecenter for affald - sammen med Plastic Change.

Under debatten talte paneldeltagerne og tilskuerne også om, hvorvidt plastbanerne kan påvirke menneskers sundhed. Banerne bliver fx meget varme om sommeren og afgiver en særlig lugt.

Kunstgræsbaner er en forholdsvis ny anlægsform, og der er ikke forsket så meget i det endnu. Bekymringen går på, om banerne kan have en skadelig effekt fx på menneskers forplantningsevne og give kræft.

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen i 2008 skulle der ikke være nogen risiko.

Men i USA bliver kræftrisikoen undersøgt nærmere, og EU er også gået i gang med at undersøge mistanken.

Fakta om mikroplast

Forurening af mikroplast i Danmark