Når sommerferien starter om en god uges tid i Grønland, skal 1500 børn på fodboldskole. Det er ligesom for danske børn en årlig tilbagevendende ferieaktivitet for grønlandske børn.
Hvis alt går efter planen, vil mange flere skolebørn om et par år løber rundt på fodboldbanerne.
Til august er der kickoff for en stor satsning på motionsfodbold for voksne i Grønland og året efter for skolebørn. Grønlands Boldspil-Union, Dansk Boldspil-Union og Københavns Universitet står bag kampagnen. Og forskere, som regelmæssigt undersøger sundhed og trivsel blandt befolkningen, hilser initiativet velkommen.
Dør tidligere og mange ryger
Grønlænderne har nemlig mange sundhedsmæssige udfordringer. Stadig flere børn og voksne bevæger sig for lidt. Der er stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjertekarsygdomme.
Grønlandske mænd dør i snit 9,5 år før danske mænd, mens grønlandske kvinder dør 8,2 år før danske kvinder.
I de seneste befolkningsundersøgelser af henholdsvis grønlandske børns og grønlandske voksnes sundhed, springer det også i øjnene, at 37 procent af de 15-17-årige i bygderne ryger dagligt. Og 12 procent af drengene, der ryger, ikke mener, at rygning er sundhedsskadeligt.
Blandt de voksne ryger 57 procent dagligt, mens der til sammenligning er 17 procent af danskerne over 15 år, der ryger.
Motionsfodboldens gavnlige effekt i Danmark
I skolekonceptet ”FIFA 11 for Health” får skolebørn over 11 uger intensiv fodboldtræning kombineret med sundhedsoplysning om sund kost og drikke, motion, hygiejne, mobning og advarsler mod rygning, stoffer og alkohol.
Undersøgelser fra 25 testklasser i Danmark viser, at træning og læring gavner børnene fysiologisk og vidensmæssigt, ligesom holdspillet giver børnene øget trivsel, blandt andet fordi boldspillet foregår på små baner, så alle uanset form og figur bliver inddraget i spillet.
Træningen til voksne – Fodbold Fitness - bliver spillet lidt på samme måde, så alle spillere kommer til at røre bolden. Her har forskning gennem 13 år også vist, at det er en meget effektiv træningsform, der booster sundhed og trivsel hos alle aldersgrupper.
Motion som forebyggelse af livsstilssygdomme
Når man tænker på stigningen i de kroniske livsstilssygdomme som diabetes og hjertekar-sygdomme, giver motionsinitiativet rigtig god mening, mener Inger Dahl-Petersen, projektleder for befolkningsundersøgelserne i Grønland og ansat i Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed:
- Vi har blandt andet lavet undersøgelser af, hvordan dét at bevæge sig hænger sammen med udviklingen af diabetes. Og der kan vi se, at i forebyggelsen af diabetes ser fysisk aktivitet ud til at have stor betydning, så på længere sigt kan det have stort potentiale at få flere til at bevæge sig.
Hun peger på, at det grønlandske folkesundhedsprogram har fokus på bevægelse blandt voksne og børn.
- Og vanerne dannes jo i barndommen, og de føres med ind i voksenlivet, så hvis man med fodboldkoncepterne kan gøre noget dér, vil det være godt, siger hun.
Motion mod KOL
I dag dør grønlænderne som nævnt meget tidligere end danskerne. Og i den forbindelse er rygning klart en risikofaktor, der har sammenhæng med dødelighed.
- Vi ved, at motion har en forebyggende effekt på hjertekarsygdomme og diabetes. Og motion har en gavnlig indvirkning på lungesygdomme og KOL, så hvis man retter fokus på fysisk aktivitet, er det helt sikkert, at der vil være noget at hente dér, siger Inger Dahl-Petersen.
Godt våben mod mobning
Professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet har været med til at udvikle motionskoncepterne, der skal introduceres i Grønland.
Han hæfter sig ved de samme ting som Center for Sundhedsforskning i Grønland og forventer, at spillerne vil opleve store sundhedsmæssige forbedringer af den intensive træning.
Han henviser også til, at træningskonceptet for skolebørn med indbygget sundhedsundervisning om fysisk aktivitet, sund kost og risici ved rygning og alkohol vil kunne rykke børnene meget.
- Samtidigt viser tallene, at de grønlandske børn har en stor udfordring omkring social trivsel på grund af mobning, manglende selvtillid og negativ kropsopfattelse. Her er konceptet med fairplay og antimobning også ’spot on’, siger Peter Krustrup.
Selvtilliden vokser når man mestrer nye ting
Det samme gør sig faktisk gældende for de voksne, hvor halvdelen af de 25-34-årige mænd og de 18-24-årige kvinder betegnes som psykisk sårbare.
- Fodbold på små baner egner sig godt til psykisk sårbare mennesker med manglende selvtillid og følelsen af manglende mestring, fordi alle er med, og ingen bliver skilt fra, forklarer Peter Krustrup.
- Så jeg tænker, at den træningsform med fokus på det sociale og inkluderende er en god måde at få de udfordrede voksne i gang, siger Peter Krustrup.
Herunder kan du se en video fra Center fra Holdspil og Sundhed, hvor centerleder og professor Jens Bangsbo fortæller om motionsfodbolds potentiale for det enkelte menneske og samfundet. - Artiklen fortsætter under videoen!
Social ulighed trækker sundheden ned
Birgit Niclasen er læge og er ansvarlig for skolebørnsundersøgelsen af grønlandske skolebørn. Hun er også positiv over for det nye initiativ, men samtidig afventende over for, hvor meget det flytter:
- Hvis du spørger mig, hvad det allerstørste problem er, må jeg svare den sociale ulighed i sundhed og sundhedsadfærd, siger Birgit Niclasen.
Sundhedsundersøgelsen for skolebørn viser blandt andet, at børn i bygderne trives dårligere end i de større byer. Det skyldes en lang række faktorer omkring livsstil, men også at familierne har få penge at leve for.
- Måske kan et godt fysisk aktivitets-projekt kombineret med fællesskab og gode vaner omkring sund kost være en lille brik i at gøre børns vilkår lidt mere lige. Specielt hvis det også kan få indflydelse på antallet af børn, der starter med at ryge, siger Birgit Niclasen.
Klar til at teste skolebørnene
Fodbold Fitness for voksne skal allerede i gang år, mens ’FIFA 11 for Health’ først skal i gang i 2017/18.
Til den tid vil Peter Krustrup og hans kolleger teste de cirka 1000 skolebørn, der i første omgang skal være med i projektet, så man kan se, om de forbedringer, man har set hos danske børn, også sker hos de jævnaldrende grønlandske børn.
Udvalgte tal om grønlandske børn og voksne
Børns sundhed
- •
21 pct. af skoleleverne følger anbefalingerne om en times motion dagligt i 2014 – tallet er faldet fra 29 procent i 2006
- •
Flere drenge er regelmæssigt fysisk aktive, mens piger er blevet mindre aktive
- •
Knap halvdelen af eleverne er fysisk inaktive i fritiden
- •
De mest fysisk aktive vurderer hyppigere deres helbred som godt og virkelig godt end de mindre fysisk aktive
- •
62 pct. af skolebørnene spiser morgenmad på alle skoledage
- •
71 pct. går mætte i seng, i 2010 var andelen 59 pct.
- •
Generelt er flere børn og unge overvægtig end tidligere. Knap 1/3 af eleverne syntes, de var for tykke
- •
Færre elever ryger end tidligere, men 37 pct. af de 15-17-årige i bygderne ryger dagligt
- •
12 pct. af drengene, der ryger, mener ikke, at rygning er sundhedsskadeligt
- •
27 pct. af de 15-17-årige har prøvet at ryge hash, 9 pct. har røget inden for den seneste måned
- •
38 pct. er blevet mobbet inden for det seneste år
- •
38 pct. har mobbet andre inden for det seneste år
- •
22 pct. har været oppe at slås inden for det seneste år
- •
Kilde: Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland 2014
Voksnes sundhed i Grønland
- •
Over 2000 voksne har deltaget i undersøgelsen
- •
27 pct. er svært overvægtige – i Danmark er det tilsvarende tal 13 pct.
- •
6,7 pct. har diabetes, og næsten en tredjedel af mænd og kvinder over 45 år har forstadier til diabetes
- •
Fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, og fedtindholdet i blodet er højt og har været stigende gennem de seneste 20 år
- •
Mange er vokset op i hjem med alkohol, og 22 pct. viser selv tegn på at drikke for meget
- •
57 pct. af de voksne ryger (i Danmark er tallet 17 pct. for mennesker over 15 år).
- •
Næsten hver tredje mand mellem 18 og 34 år ryger hash mindst en gang om måneden
- •
9 pct. har haft selvmordstanker inden for det seneste år
- •
Over halvdelen af de 25-34-årige mænd og de 18-24-årige kvinder betegnes som psykisk sårbare
- •
Fysisk aktivitet på arbejdet udgør den største del af den daglige bevægelse, og hovedparten opfylder anbefalingerne om en times bevægelse dagligt
- •
Kun få supplerer med hård motion, og andelen af stillesiddende aktiviteter stiger
- •
Levealderen for grønlandske mænd er 68,5 år - de dør i snit 9,5 år før danske mænd
- •
Grønlandske kvinder i snit bliver 73,7 år - de dør i snit 8,2 år før danske kvinder.
- •
Kilde: Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2016, Levevilkår, livsstil og helbred.