Det Europæiske Rumagentur, ESA, har fået grønt lys til at sende en robot til Mars i 2020 for at lede efter spor af liv, skriver agenturet i en pressemeddelelse. Missionen bliver hermed den anden af to planlagte visit til Mars, som går under det kollektive navn ExoMars.
Det betyder, at ESA får endnu en mulighed for at lande et videnskabeligt fartøj på den røde planets overflade - denne gang en fjernstyret robot i stil med NASAs Curiosity-robot. Turen til Mars tager omtrent ni måneder, så ESA forventer at ExoMars-robotten lander i foråret 2021.
ESAs ministerråd godkendte i sidste uge budgettet for missionen og skrev kontrakt med rumfartsselskabet Thales Alenia, som skal levere komponenter til fartøjet.
Skal se nærmere på Mars’ undergrund
Missionen er et samarbejde mellem ESA og Roscosmos, Ruslands rumagentur. Roscosmos står for at udvikle det landingsmodul, der skal bringe robotten sikkert ned på overfladen.
Robotten er udstyret med et to meter langt bor, så den kan tage prøver fra de dybere lag i Mars’ overflade. Den bliver dermed den første robot, som kan bevæge sig rundt på overfladen af Mars og tage prøver i dybden fra flere steder - hvis den kommer ned til overfladen i ét stykke. Forskerne bag missionen håber på, at undergrundsprøverne måske kan vise spor af liv.
ESA udstyrer desuden robotten med kameraer og software, så den i høj grad bliver selvkørende. Det kan nemlig være vanskeligt at fjernstyre en robot på Mars, men med den selvkørende teknologi kan ExoMars-robotten bevæge sig op mod 100 meter per dag. Den kan automatisk styre uden om forhindringer og selv vælge, hvor den skal tage prøver.
Lærer af styrtet fartøj
I oktober vakte den første ExoMars-mission en del opsigt, da landingsfartøjet Schiaparelli styrtede ned på den røde planet i stedet for at lave den planlagte nedstigning og landing.
Schiaparelli-fartøjet var dog ikke altafgørende for missionens videnskabelige mål. Fartøjet skulle først og fremmest vise, at ESA kunne lande et fartøj på Mars’ overflade - derfor arbejder ESA også på at forhindre, at noget lignende kan ske i 2020.
Det primære videnskabelige instrument på den første mission er den såkaldte Trace Gas Orbiter-satellit. Den er stadig i kredsløb omkring Mars, hvor den har til opgave at tage målinger af Mars’ atmosfære. Den samme satellit skal nu også være bindeled i kommunikationen mellem ESA og robotten på Mars.