Det er et meget grynet billede fra en endnu mere støvet planet millioner af kilometer fra jorden, som NASA's Mars Reconnaissance Orbiter har fanget.
Men den er måske god nok, melder medarbejdere fra Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA), efter at have modtaget billedematerialet fra sine amerikanske kollegaer i NASA: Rumfartøjet Schiaparelli, som forsvandt onsdag, er højest sandsynligt smadret ind i planetens røde overflade eller eksploderet.
Billedet fra NASA's kamera, der befinder sig i kredsløb om Mars, viser ganske rigtigt aftegninger af en sort og en hvid plet, som kan vise sig at være landingsfartøjet og den tilhørende faldsskærm.
- Den sorte plet er større, end den ville have været, hvis Schiaperelli var i ét stykke. Den er smadret, siger operationschefen hos ESA, Michel Denis, ifølge Ritzau.
Objekterne på billedet befinder sig omtrent to kilometer fra hinanden og har ikke tidligere været at finde i det område, hvor billedet er taget.
Det bekræftes af et andet billede, som NASA's Mars-kameraer fangede den 29. maj i år. En sammenligning af de to billeder kan ses på linket herunder:
https://twitter.com/esa/status/789513794984828928
Men selvom Schiaparelli højest sandsynligt er gået til grunde i styrtet, er Michael Linden Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU, dog stadig optimistisk omkring resultaterne af den europæiske Mars-mission.
- Vi har nået 80 procent af landingen. Så vi mangler kun de sidste 20 procent for at gå hele vejen næste gang. Det er en succes. Det er fantastisk, at vi har fået alle de her data, siger han ifølge Ritzau.
Der er nemlig kun tale om en testmission med Schiaparelli, der skal være med til at sikre, at en senere opsendelse af en Mars-robot, der er planlagt til 2020, går efter planen.
- Man har selvfølgelig hele tiden håbet på, at Schiaparelli var funktionsdygtig efter landing. Den havde batterier med til at fungere i flere dage, siger han til Ritzau.
Om den europæiske mission til Mars:
- •
Fartøjet har været syv måneder om at komme til den røde planet Mars. Det er opsendt af rumfartsorganisationen ESA.
- •
Landingsfartøjet Schiaparelli er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, som i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.
- •
Landingsmodulet er fremstillet med det ene formål at udvikle europæisk teknologi, der kan lande på Mars.
- •
Rumfartøjet blev søndag skilt fra en satellit, der skal kredse rundt om Mars. Den hedder Trace Gas Orbiter.
- •
Satellitten skal søge efter metan og andre gasser i 400 kilometers højde over planeten. Gasserne vil kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv.
- •
Satellitten skal desuden bruges til at kommunikere med Jorden, når den anden del af ekspeditionen sættes i værk i 2020.
- •
Her skal en robotbil sendes med et rumfartøj til Mars og her bore dybt ned i planetens overflade for at lede efter tegn på liv. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Det Europæiske Rumagentur, DTU Space, Politiken og Terma. /ritzau/