I dag er det præcis et år siden, at Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, begyndte sin 10-dages rumrejse og på den måde skrev danmarkshistorie.
Han blev modtaget som en helt, da han vendte hjem. Og der har været fuldt hus af begejstrede børn, unge og voksne alle steder, hvor han er dukket op for at fortælle om sine oplevelser.
Samtidig har hans mission været med til at sætte fokus på Danmarks muligheder i rummet.
DR Viden har bedt Naturvidenskabernes Hus, DTU Space, højteknologivirksomheden Terma og uddannelses- og forskningsministeren give deres bud på, hvor Danmark er i dag i forhold til rummet.
Børn kan identificere sig med astronauten
- Andreas Mogensen er en rollemodel, og alle de foredrag, han har været ude at holde på skoler og gymnasier, hvor børn og unge har fået mulighed for at møde ham, gør også, at alle kan identificere sig med ham, og det virker mere opnåeligt at kunne blive astronaut.
Det siger Maiken Lykke Lolck, der er udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus, der udvikler naturvidenskabelige undervisningstilbud til grundskolen, ungdomsuddannelserne og holder lærerkurser.
- Andreas Mogensen er en fantastisk rollemodel som menneske og en god ambassadør for naturvidenskab i det hele taget. Han er god til at vise begejstring. Og han har den samme nysgerrighed, som børn har, så de kan genkende sig selv i ham, siger hun.
Rummet er kommet tættere på Danmark
Over 30.000 elever har deltaget i events, aktivitetsdage og konkurrencer før, under og efter Andreas Mogensens rumrejse på de særlige sciencecentre rundt i landet og i Naturvidenskabernes Hus. Og masser af lærere er blevet inspireret til at inddrage rummet i undervisningen.
- Der er også kommet større opmærksomhed på, hvad der foregår i rummet med dansk bidrag. Så rummet er kommet meget tættere på, det er ikke bare noget, der foregår ovre i USA eller langt væk. Det er faktisk noget, som man kan arbejde med i Danmark, og det er muligt at blive astronaut, som Andreas er blevet det, siger Maiken Lykke Lolck.
I forbindelse med Andreas Mogensens mission gik en lang række organisationer og museer sammen om at fremme naturvidenskaben gennem hjemmesiden rumrejsen.dk. Og det samarbejde fortsætter.
DTU Space: Udlandet har noteret sig astronauten
På DTU Space – Danmarks nationale rumforskningsinstitut - i Lyngby nord for København mærker man også effekten af Andreas Mogensens rummission.
- DTU Space er ligesom en række andre rumaktører i Danmark internationalt førende på niche-områder, vi har dyrket op gennem mange år. På disse områder har vi ikke mærket nogen ændring internationalt, siger Kristian Pedersen.
- Men generelt er det blevet bemærket, at Danmark har fået sin første astronaut i rummet, og at han har gjort det rigtig godt – både på sin rumfærd og ikke mindst som ambassadør for Den Europæiske Rumorganisation, ESA, og danske rumaktiviteter.
- Så man kan sige, at rummet nu har fået den plads i vores nationale bevidsthed, som svarer til Danmarks renommé ude i verden på rumområdet, siger han.
Interessen fra studerende er uændret, for der er stadig fuldt hus til Geofysik- og Rumteknologi-uddannelsen, hvor man årligt optager 60 bachelorstuderende. Derimod har DTU Space oplevet en kraftig stigning i antallet af folkeskoleelever, som gerne vil i praktik eller lave projekter om rummet.
Terma: Lettere at forklare rumøkonomien
Den højteknologiske virksomhed Terma producerer meget udstyr til rumforskning, og her supplerer direktøren for rumaktiviteterne Carsten Jørgensen:
- Vi har gennem tiden været med til at lande på Mars og lande på en komet, og det skaber en vis interesse for rummet. Men når vi i dag kommer ud og holder foredrag om rumfart, har Andreas Mogensen skabt forståelsen for og opmærksomheden omkring, at Danmark er med helt fremme i rumfart, og når der skal laves forskning i rummet.
- Og vi kan på en helt anden måde komme ud med budskabet om vækstpotentialet i rummet; det vil sige, at når vi spenderer 1 krone i rummet, kommer der 5 kroner tilbage, siger Carsten Jørgensen.
Danmark har fået en rumlov og rumstrategi
Både DTU Space og Terma fremhæver også den store politiske bevågenhed, der pludselig er kommet for rummet. Ifølge dem har Danmark været en rumnation i mange år, men nu er det officielt.
Det er 10 år siden, at man politisk besluttede sig for at forsøge at få en dansk astronaut.
Det lykkedes med Andreas Mogensen i 2009, da han sammen med fem andre europæere (Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Frankrig) blev udvalgt blandt 10.000 ansøgere.
I juni i år fik Danmark så en rumlov, der udstikker rammerne for danske aktiviteter i det ydre rum. Den er fulgt op af en Rumstrategi, som skal sikre, at ’virksomheder, forskere og myndigheder kan høste de forventede potentialer på området’.
Misundelse i udlandet
Analyser har nemlig vist, at rumerhvervet er væsentligt større, end man havde troet, og at der er et stort potentiale for danske virksomheder.
- Både EU og ESA har bemærket, at Danmark har besluttet at gøre en ekstra indsats for at udnytte rummets muligheder. Men den største interesse fra udlandet har, måske lidt overraskende, været omkring vores nye ’Lovgivning om danske aktiviteter i det ydre rum’, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.
- Flere lande har allerede nationale strategier på rumområdet, og nogle lande måske endda en astronaut eller to, men mange lande ser lidt misundeligt på vores nye lovgivning, siger hun.
Forståelse for potentialet for langt flere virksomheder
- Især hos myndigheder, politikere og andre beslutningstagere er der nu kendskab til og forståelse for, at rummet bidrager unikt til - og nogle gange er eneste vej - til at forstå fundamentale spørgsmål, siger Kristian Pedersen.
Og ham remser op: Hvad består universet af? Hvor kommer Jorden fra? Muligheden for at studere vores egen klode ude fra (klima og miljø). Og muligheden for at gøre vores hverdag lettere (GPS, vejrudsigter, telekommunikation).
- Det er også erkendt, at langt flere virksomheder vil kunne deltage i rumbranchen, hvad enten det handler om at bygge instrumenter til satellitter eller anvende satellitdata, siger han.
Ukonkret: Hvad vil Danmark i rummet?
- Styrken ved rumstrategien er først og fremmest, at vi nu har en national rumstrategi! Det har vi aldrig haft før. Desuden er den meget handlingsorienteret, det vil sige, at den peger på en række tiltag, som umiddelbart kan sættes i gang, siger Kristian Pedersen.
Samtidig kalder DTU Space og Terma dog strategien for ukonkret. De mener, at det skyldes, at den især fokuserer på ministerier og myndigheders behov i og med, at den er udarbejdet af otte ministerier, mens universiteter og virksomheder kun er blevet konsulteret.
- Svaghederne er især, at der ikke er nogen vision i strategien: Hvad er det Danmark vil i rummet? Og at der ikke er et mål for ambitionsniveauet. Det vil sige, hvor højt/lavt skal vi sætte barren? siger han.
Håber på dialog i de kommende måneder
På sigt håber han derfor, at Danmark får udarbejdet en langsigtet national rumstrategi med vision og klart ambitionsniveau, og som favner alle tre sektorer: myndigheder, universiteter og industri.
Ifølge Carsten Jørgensen fra Terma er rumstrategien blevet presset for hurtigt igennem af regeringen:
- Det vil sige, at der er masser af informationer og baggrundsting, som ikke er kommet med. Samtidig indeholder strategien både upstream- og downstream-aktiviteter. Og derfor er det vigtigt, at man får differentieret, hvor man ønsker de aktiviteter.
- I de kommende tre måneder skal et rumforskningsudvalg tale om, hvordan strategien skal udmøntes, så jeg ser frem til, at den nok skal blive god, siger Carsten Jørgensen.
Ministeren: Ny rum-hotline hos ESA
DR Viden har bedt uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs forholde sig til kritikken. Og svaret lyder, at ministerierne har været åbne og inddragende i arbejdet med rumstrategien.
- Der har været en følgegruppe med repræsentanter fra universiteter og erhvervslivet. Vi har gennemført en række åbne workshops på universiteterne, og der har været en større ekstern analyse af hele sektoren, siger ministeren.
Hun fremhæver også et helt nyt initiativ, der skal hjælpe vores land i forhold til rummet.
- Danmark har allerede indgået en helt ny aftale med ESA om det første konkrete initiativ. Det er en såkaldt ’rum-hotline’, der skal hjælpe virksomheder og studerende med at gøre deres ideer til virkelighed. Det har vi store forventninger til, siger Ulla Tørnæs.
- EU har også stor fokus på området, og jeg håber, at vi bliver endnu bedre til at udnytte EU's forskningsprogram Horizon 2020 på rumområdet, siger hun.
Danmarks nationale strategi for rummet
Rumstrategien definerer fire områder for vækst:
- •
1: Vækst gennem styrket samarbejde: Virksomheder – myndigheder: Satellitkommunikation, Endnu bedre beredskab, Galileo – europæisk satellitsystem, Copernicus, Virksomheder i den globale økonomi, Erhvervsudvikling i hele Danmark.
- •
2: Vækst gennem styrket samarbejde: Virksomheder – forskere: Øget udbytte af deltagelse i det europæiske rumsamarbejde i ESA, EUMETSAT, Overblik over forskning, Forskning og teknologiudvikling, Bedre muligheder for virksomheder og forskeres anvendelse af satellitdata, Uddannelse og undervisning.
- •
3: Vækst gennem styrket samarbejde: Forskere – myndigheder: Større udbytte af europæiske forskningsprogrammer, Større udbytte af internationalt samarbejde generelt.
- •
4: Vækst gennem løsning af samfundsmæssige udfordringer – styrket samarbejde mellem virksomheder, forskere og myndigheder: Tværgående datainfrastruktur til fremme af downstream-data, Ressourceeffektivt landbrug, Mere effektivt arbejdstilrettelæggelse og trafikstyring, Miljø og klima, Luftfart, Søtransport, Sundhed.
- •