De fleste kender den danske astronaut Andreas Mogensen som ekstremt afbalanceret, men nu afslører han i en ny bog 'Andreas Mogensen – Min rejse til rummet' hans sværeste opgave under hans 10 dage i rummet.
Det var undervisningsforsøg med en vægtløs vandboble, som var udtænkt af danske unge i en konkurrence skabt på initiativ af DR Videnskab.
Bogen udkom i går, to dage før 1-årsdagen for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation, ISS.
Tilspidset situation for Andreas Mogensen
Da vanddråberne begyndte at flyve tilfældigt rundt i Den Internationale Rumstation, blev situationen så tilspidset, at en frustreret Mogensen til sidst sagde Fuck, mand.
Og ifølge bogen overtrådte ordvalget den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s retningslinjer for astronauter. NASA klippede derfor ordet fuck ud af lydsiden i en videooptagelse af forsøgene, der også tog væsentligt længere tid end planlagt.
Undervisningsforsøgene var en del af Andreas Mogensens forsøg på at gøre unge interesseret i naturvidenskab, og de var i øvrigt med til at give ham den sjældne formidlingspris Geniusprisen.
Hele vejen rundt om Andreas Mogensen
Det er som nævnt i den nye bog 'Andreas Mogensen – min rejse til rummet', at man blandt andet kan læse om de besværlige undervisningsforsøg.
Bogen er skrevet af de to erfarne videnskabsjournalister Henrik Bendix og Thomas Djursing i tæt samarbejde med Andreas Mogensen.
Bogen går i dybden med Andreas Mogensens astronaut-udvælgelse, træning og opsendelsen i rummet. Men der er også ærlige blikke ind i hans privatliv fra mødet med Dronning Margrethe, til hvordan den krævende astronaut-træning påvirkede forholdet til hustruen Cecilie. Og endelig er der masser af viden om rumfart, som vil interessere enhver, der er nysgerrig på rummet.
I samarbejde med Politikens Forlag bringer vi her dét afsnit i bogen, der beskriver de besværlige forsøg:
Uddrag af 'Andreas Mogensen – Min rejse til rummet'. Politikens Forlag 2016.:
Næste morgen står Andreas tidligt op. På hverdage starter arbejdsdagen på rumstationen klokken otte. Astronauterne samles for at høre, hvad kontrolcentrene i USA, Tyskland, Japan og Rusland har at sige om eventuelle ændringer i tidsplanerne eller andet, de skal være ekstra opmærksomme på den dag. Men nu er det lørdag, og Andreas må i gang, selvom de andre astronauter stadig ligger og snuer. Han skal udføre to fysikforsøg, der er udtænkt af en gymnasieelev fra Aarhus Katedralskole og fem folkeskoleelever fra Solvangskolen i Farum. De har nemlig vundet en konkurrence, der blev udskrevet af Danmarks Radio i samarbejde med ESA, hvor alle danskere kunne indsende forslag til eksperimenter.
I vægtløshed er vand fascinerende, fordi vandbobler kan svæve frit rundt, holdt sammen af vandets overfladespænding. De danske elever vil gerne se, om lette ting flyder oven på vandet, som de ville gøre på Jorden, og det lyder jo simpelt nok. Det er det bare ikke, når man er ny i rummet og selv skal styre to videokameraer og en vandboble, der ikke vil blive, hvor den skal være. Andreas starter med at konstruere en form for stativ med en ring, der skal holde på boblen, så den bliver i kameraets synsvinkel. På rumstationen er der et værktøjsskab med alle mulige ting, astronauterne kan få brug for, og her finder han noget ståltråd, han kan bruge. Han forsøger at følge proceduren som beskrevet på computeren, men da ringen er klar, og han går i gang med at sprøjte vand ud af sin vandflaske for at skabe en boble til den, finder han ud af, at ringen er for stor. Han må starte forfra. Det går bedre med en mindre ring, men helt nemt er det ikke at få vandboblen til at makke ret. Den vil ikke være i ringen, og Andreas skal også konstant jage mindre bobler, der stikker af i alle retninger. Dem fanger han med sit håndklæde. Når det endelig lykkes at få en vandboble til at blive i ringen, vil den ikke sidde stille, men begynder at skvulpe rundt på grund af luftcirkulationen og rystelser fra rumstationens maskineri. Desuden bevæger ringen med boblen sig stille og roligt ud af billedet på grund af de små vibrationer. Andreas kunne godt bruge lidt hjælp fra en kollega, men han vil ikke vække de andre, så han må klare sig selv. Han sørger for, at det ene videokamera zoomer ind på vandboblen, og det andet filmer hans hoved og overkrop med Dannebrog i baggrunden. Han bruger bøjler monteret i gulvet af modulet til at holde sig fast med fødderne, så han ikke kommer til at svæve for meget rundt under optagelserne. Sådan nogle bøjler eller håndtag findes overalt på rumstationen, og de astronauter, der er deroppe i flere måneder, oplever, hvordan de begynder at få hård hud på oversiden af fødderne, fordi de ofte holder sig stabile med fødderne sat ind under en bøjle.
Endelig kommer Andreas i gang med det første eksperiment: han skal placere en lille pakke af et stykke sammenfoldet papir omviklet med tape inde i vandboblen. Pointen er så, at den lette pakke ikke vil flyde ovenpå, for når der ikke er noget op eller ned, er der heller ingen opdrift. Andreas forsøger at kaste pakken, så den ender midt i boblen, men de første mange gange går det galt, fordi pakken får for meget fart på og farer lige igennem vandet. Til sidst lykkes det, omend pakken hurtigt ender ude ved vandboblens overflade, hvor den holdes fast af vandets overfladespænding. Den vil ikke blive i midten, men Andreas får i det mindste vist, at den ikke har en foretrukken retning, som den bevæger sig i, idet alle retninger er lige gode i den vægtløse tilstand.
I næste forsøg skal Andreas vise, hvad der sker med små papirstykker, der drysses ned på vandboblen. De fordeler sig rundtomkring på boblens overflade, på samme måde som de ville flyde på overfladen af vand på Jorden. For at gøre eksperimentet lidt mere spændende får Andreas fat i noget sæbe, nærmere bestemt sin shampoo. Så prikker han til vandboblen med sæbe på fingeren, hvilket får papirstykkerne til at fare væk fra fingeren. Vandets overfladespænding danner en slags hinde, som papirstykkerne flyder på, men sæben mindsker overfladespændingen, hvilket får hinden og papiret til at trække sig tilbage. Eksperimentet er vellykket, bortset fra at sæben sviner lidt.
Andreas vil også udføre et forsøg, som demonstrerer, at der i vægtløsheden ikke findes konvektion – bevægelse i en væske eller en gas fremkaldt af temperaturforskelle. På Jorden vil luft opvarmet af en radiator stige opad, fordi varm luft er lettere end kold, men sådan er det ikke på rumstationen, hvor intet vejer noget. Varmt og koldt vand vil heller ikke straks blande sig, og det vil Andreas vise ved at sprøjte lidt varm kaffe ind i vandboblen. Problemet er bare, at den mørke kaffe lynhurtigt blander sig med det klare vand på grund af vibrationerne og luftcirkulationen, der bringer boblen i bevægelse. Eksperimentet er mislykket, og ovenikøbet flyver der nu dråber af både vand og kaffe rundt i Columbus-modulet. De skal indfanges af Andreas, som i sin frustration udbryder “Fuck!”
De genstridige forsøg gør, at han kommer voldsomt bagud i forhold til tidsplanen. I det mindste skal han ikke selv stå for at klippe optagelserne fra de to videokameraer sammen til noget, der kan bruges. Det klarer medarbejdere hos ESA, men her undrer de sig over, at der mangler noget. Der er tydeligvis allerede blevet klippet i optagelserne, og det kan de ikke forstå. De kontakter NASA for at få en forklaring, for det er NASA, der først modtager alle billeder og videoer fra den amerikanske del af rumstationen og sørger for at sende dem videre. Her får ESA at vide, at indholdet er blevet censureret. En person hos NASA har kigget filmene igennem, og da ordet “Fuck!” er dukket op i Andreas’ danske talestrøm, er det straks blevet klippet ud. ESA beder om de originale optagelser, men NASA nægter at udlevere dem. Astronauter skal nemlig være lysende forbilleder for almindelige mennesker, og så dur det ikke, at de siger slemme bandeord for rullende kameraer.
ESA kan selvfølgelig godt undvære Andreas’ uheldige udbrud, og der kommer to ganske korte videoer af cirka to minutters varighed ud af flere timers arbejde med de eksperimenter, der skal vise sig at være de sværeste og mest krævende af alle dem, Andreas kommer til at udføre i rummet. Forhåbentlig til glæde for de danske elever og andre, der er nysgerrige efter, hvordan det nu er med vægtløst vand.