Rumindustri, rumforskere og politikere mødes i dag til Space Day hos Dansk Industri for at tale om udviklingen af Danmarks første nationale rumstrategi.
I dag er danske forskere og virksomheder førende inden for flere nicheområder, ligesom myndighederne benytter data fra rummet.
Derfor er det vigtigt at kanalisere investeringerne i dansk rumindustri og forskning de rigtige steder hen, siger Kristian Pedersen, direktør for DTU Space - Danmarks nationale rumforskningsinstitut, der er med til at arrangere Space Day.
Vigtigt at vide, hvor Danmark vil hen
- Rumprojekter er typisk af en lang varighed, og derfor er det vigtigt, at vi har nogle rammer og en relativ lang tidsperiode, så vi alle sammen ved, hvor vi er på vej hen, og hvad målet er, siger Kristian Pedersen til P1 Morgen.
- Dels skal vi sørge for, at vi udnytter de penge, vi investerer i rummet, bedst muligt. Og så skal vi også identificere, hvor de interessante rumprojekter ligger i årene fremover, siger han.
Kristian Pedersen peger på, at der i disse sker en høj grad af privatisering inden for rumteknologi, fx Elon Musk med SpaceX og Richard Branson med Virgin Galactic, der vil sende turister ud i rummet i egne rumfly. Også små virksomheder kaster penge i rummet og er begyndt at levere til NASA og ESA.
- Meget af det ligger godt til danske virksomheder, forskere og myndigheder, og det giver nogle helt unikke muligheder for Danmark, siger Kristian Pedersen.
Danmark har et godt internationalt ry
Danmark har været aktiv inden for rumforskning siden rumalderens begyndelse i 1960’erne, og vi blev medlem af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, fra begyndelsen i 1975.
Den mangeårige erfaring og interesse gør, at Danmark i dag har nogle styrke- og nicheområder, hvor danske virksomheder og universiteter (sommetider i samarbejde) er førende.
- Gennem det internationale samarbejde har vi opbygget et godt navn og en masse kompetencer, der gør, at vi stadig bliver inviteret med på banebrydende rummissioner, der enten kigger ud i rummet eller ned på vores egen klode for at blive klogere på den, siger Kristian Pedersen.
Danmarks styrkeområder
Danmark er god til at bygge instrumenter og udvikle de programmer, der sidder i satellitter. Fx unikke teknologikomponenter, der kan klare de hårde forhold i rummet med store temperatursvingninger og stråling.
Det gælder også computerprogrammer – software – der skal bruges til at designe egenskaberne for de instrumenter, der er på satellitterne.
Danmark er også med fremme inden for forskningen omkring solsystemets og dermed vores egen klodes oprindelse, hvor forskere opsamler og analyser data fra de store satellitter, der sender data og billeder hjem ude fra rummet.
- Så selv om vi er et lille land, er Danmark førende på en række nicheområder inden for rummet, siger Kristian Pedersen.
Mange danske interesser involveret i rummet
Præcis hvor mange danske virksomheder, der er involveret i rummet, ved man ikke. Men der er ved at blive lavet en redegørelse omkring det, og ifølge Kristian Pedersen ligger tallet på 20-30 stykker, der fx bygger komponenter til satellitter.
- Så faktisk bliver der nærmest ikke sendt en satellit op uden, at der er danske komponenter om bord, siger Kristian Pedersen.
- Og i bredere forstand er der omkring 150 danske virksomheder, der udnytter de data, der kommer ned fra satellitter. Dertil skal man så lægge den forskning, der foregår på de danske universiteter og de mange ansatte hos myndighederne, der bruger satellitdata til at lave bedre vejrudsigter, lægge bedre sejlruter osv., siger han.