Dansk renseanlæg sætter nye internationale standarder

Egå Renseanlæg kommer til at producere 50 procent mere strøm, end det bruger.

Renoveringen af Egå Renseanlæg foregår inden for de eksisterende rammer af anlægget. (Foto: © Aarhus Vand, Aarhus Vand)

I efteråret 2016 vil borgerne i Aarhus kunne få varme og el produceret fra et gennemrenoveret højteknologisk rensningsanlæg, Egå Renseanlæg.

For et par år siden gik Aarhus Vand i gang med en større innovationsproces, så Egå Renseanlæg går fra at være energisluger til at være energiproducent.

Når anlægget er oppe i fulde omdrejninger, vil det producere 50 procent mere strøm, end det bruger. Og strømmen vil sammen med overskudsvarme blive overført til elnettet og Studstrup Værkets fjernvarmesystem.

Nu er man klar til rejsegilde på Egå Renseanlæg, der bliver et udviklings- og demonstrationsanlæg, der tester ny teknologi, og derigennem skal inspirere verden med sine løsninger.

Mere biogas og mindre elforbrug

Fagchef og koordinator for spildevandsaktiviteter under Aarhus Vand Per Overgaard Pedersen forklarer til DR Viden, at omdrejningspunktet er højteknologiske løsninger.

De øger biogasproduktionen og sænker samtidig elforbruget i renseanlæggets forskellige processer.

- Samlet set betyder vores højeffektive energiproduktionsanlæg, at vi kommer til at producere 50 procent mere el, end vi forbruger. Vi får en egenforsyningsgrad på 150 procent, siger Per Overgaard Pedersen.

Mere biogas, bedre gasmotor og mindre elforbrug

  • Fine mekaniske filtre vil sikre en forfiltrering, så man kan fjerne helt til op til 60 procent af det organiske stof, der er i spildevandet.

  • Det organiske materiale bliver ført over i store rådnetanke, hvor en lang opholdstid sikrer en mere optimal produktion af biogas med metan.

  • En ny biogasmotor til at producere el og varme vil samtidig være så effektiv, at energitabet kun vil være i omegnen af 12 procents tab.

  • Samtidig får Egå Renseanlæg et banebrydende nyt system, hvor man bruger mindre ilt til at omsætte kvælstof, og systemet sparer 30-40 procent af det elforbrug, som normalt bruges til at omsætte kvælstof på et renseanlæg.

  • Afhængig af markedspriserne på varme og el kan Egå Renseanlæg vælge, hvordan overskuddet på renseanlægget skal udmøntes.

  • Aarhus Vand arbejder samtidig på at finde ny måder at genanvende ressourcerne i det spildevandsslam, der bliver i overskud på Egå Renseanlæg.

Anlægget indvies i august

- Anlægget bliver indviet i august i år, og vi forventer, at energiproduktionen allerede vil kunne havne hos borgerne i Aarhus få måneder senere, i efteråret 2016, siger Per Overgaard Pedersen.

- Men der vil være en indkørselsperiode på måske et år eller mere, før anlægget kører optimalt, siger han.

Aarhus Vand gennemfører renoveringen af Egå Renseanlæg sammen med det rådgivende ingeniørfirma EnviDan og entreprenørfirmaet Per Aarsleff.

Ministeren er med til rejsegilde

Der er rejsegilde på renseanlægget i Egå onsdag eftermiddag, hvor miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen også kommer forbi.

I en pressemeddelelse fremhæver Eva Kjer Hansen Egå Renseanlæg som et forbillede for hele verden.

Danmark forsøger i disse år at promovere dansk miljøteknologi inden for netop vandområdet over for udlandet.

Og ministeren nævner også, at det er ambitionen at fordoble eksporten frem mod 2025 og derigennem skabe op mod 4000 nye job i Danmark.

63 ideer og penge til innovationsprocessen

Renovering af Egå Renseanlæg koster cirka 80 millioner kroner. Projektet har fået 8,2 millioner kroner fra EUDP – Energiteknologisk udvikling og demonstration - under Energistyrelsen til selve innovationsprocessen og til opfølgning på resultaterne, så man kan samarbejde internationalt om vidensdeling inden for energiteknologier.

Oprindeligt sad Aarhus Vand med 63 danske og udenlandske ideer til at skabe fremtidens energiproducerende renseanlæg.

Ifølge Energistyrelsens hjemmeside støtter EUDP arbejdet med ny energiteknologi, der skaber 'vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050'.