Køleanlæg og aircondition koster kassen året rundt i elektricitet, når man skal sikre, at servere og maskiner ikke overopheder, og lokaler er kølige. Og behovet for køling stiger år for år. Samtidig belaster kølingen miljøet, fordi det bruger strøm.
41 virksomheder og offentlige institutioner i København har valgt en løsning, så de bliver afkølet ved hjælp af havvand fra Københavns Havn.
Parallelt med fjernvarmenettet med varmt vand fra kraftvarmeværket løber et tilsvarende rørsystem med koldt vand fra HOFOR Fjernkøling.
Den centralt styrede fjernkøling giver mere plads i kælderen og på taget, mindre støj, en klækkelig økonomisk gevinst og store CO2-besparelser.
3000-4000 m3 havvand i timen
Chefen for HOFOR Fjernkøling A/S - et selskab i HOFOR-koncernen - Henrik Lorentsen Bøgeskov tager imod DR Videnskab i Adelgade i Gothersgades gamle elværk nær Kongens Nytorv.
En rød bygning bag det gamle elværk rummer masser af rør med havvand, der kører ind og ud af fjernkølingscentralen. Mellem 3000 og 4000 m3 havvand i timen.
Havvandet er hentet ind i rørsystemet via et indløb i havnen 800 meter væk nede ved Skuespilshuset.
- Vi har masser af havvand i København, det er helt unikt. Og jeg synes, at det oplagt, at vi bruger det til noget og udnytter det som ressource, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov.
Et lukket system med koldt vand
Fjernkølingsmetoden med havvand er ifølge Henrik Lorentsen Bøgeskov simpel.
Koldt vand bliver sendt ud til kunderne i et lukket system. Hos kunderne sørger en veksler ligesom en slags radiator for, at det kolde vand køler vandet i kundernes eget kølesystem.
Veksleren sender det nu opvarmede vand retur til centralen, hvor det atter bliver nedkølet - og sendt ud i systemet igen.
Havvandet køler - vinter og sommer
Havvandet er med til at nedkøle vandet i det centrale fjernkølingssystem.
Om vinteren bliver alt vandet kølet ved hjælp af havvand, men når vandets temperatur er over seks grader, er det nødvendigt at bruge elkompressorer til nedkølingen, forklarer Henrik Lorentsen Bøgeskov.
Til gengæld bruger man havvand til at køle elkompressorerne med i stedet for, som man normalt gør, køler med luft, der bliver sendt rundt ved hjælp af elektricitet.
Køles inddirekte eller direkte med havvand
- Ved at bruge havvandet også om sommeren, får vi en langt højere effektivitet på de elkompressorer, som vi har her i kølecentralen, end dem kunderne ville bruge i private anlæg, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov.
- I realiteten har vi bare en tank, der skal køles ved hjælp af havvandet direkte - eller indirekte via havvandet via vores kølemaskiner, siger han.
Solceller kan også gavne
Når man gør CO2-regnskabet op, bruger HOFOR Fjernkøling elektricitet til at pumpe det kolde vand til og fra kunderne og til køling af havvandet, når det er for varmt.
Med det kolde havvand som naturlig ressource, kan en masse elektricitet spares. Og da el stadig i dag i høj grad produceres på kul, giver HOFOR Fjernkølings fremgangsmåde kunderne en dokumenteret lav CO2-påvirkning, der også gavner deres grønne profil og klimaet.
HOFOR Fjernkøling overvejer også at sætte solceller på taget, så man kan bruge solenergi direkte i kølecentralen - grøn energi - og på den måde fortrænge mere strøm fra el-net, som man derfor ikke skal bruge.
- Det er den måde, vi skal se på miljøbelastningen. Det bedste for miljøet er den strøm, som der ikke skal produceres på det fælles net, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov.
27 er på fjernkøling
Termometret på den enorme ståltank står på lige over 4 grader. Tanken rummer 90 m3 vand, der cirkulerer sammen med vandet fra byens anden fjernkølingscentral i Tietgensgade nær Rådhuspladsen og så al vandet i forsyningsnettet, der lige nu dækker cirka 16 km ledning.
Man går snart i gang med at udbygge nettet med endnu en fjernkølingscentral, i Nordhavn.
27 private og offentlige virksomheder som Hotel D'Angleterre, Nationalmuseet, Dansk Industri og Københavns Universitet er koblet på Københavns Fjernkøling.
Sparer op til 70 procent CO2
14 andre er på vej, blandt andre det nye store universitetsområde mellem Jagtvej og Nørre Allé - Niels Bohr Science Park, Rigshospitalet i 2015 og Panum på Tagensvej, der for halvanden uge siden blev koblet på fjernkølenettet og tager det i brug om kort tid.
- Overordnet set siger vores estimater, at hvis man køber fjernkøling af os i forhold til lokale anlæg, sparer man op til 40 procent på økonomien og op til 70 procent på CO2-udledningen.
Det siger Henrik Lorentsen Bøgeskov og tilføjer, at det selvfølgelig kommer an på, hvilket anlæg kunderne har i forvejen.
Blandet strøm
HOFOR Fjernkøling benytter den officielle deklaration på el opgjort af Energinet.dk i sit estimat.
Når man udregner, hvor meget CO2 der udledes per produceret kWh køl, medtager man alle de energikilder, der direkte har indgået i produktionen af køling. På denne måde kan kølekunderne se, hvor meget de udleder. Og hvor meget de kan spare.
Der er kun ét fælles el-net i Danmark, og man kan som el-forbruger ikke vælge, at man kun vil modtage en bestemt form for energi såsom vindenergi.
Derfor tager miljødeklarationen højde for, at den strøm, som alle danske forbrugere bruger, kommer fra en blanding af kul, olie, vind, vand og a-kraft.
Mindre støj og mere plads
Når vi ser bort fra økonomi og grønne regnskaber, giver fjernkøling bedre plads og mindre støj. Hotel D'Angleterre har fået 70 m2 mere plads i kælderen og 115 m2 mere plads på taget at boltre sig på, efter at hotellet tilsluttede sig fjernkøling.
Hotellet har byttet en maskine på 80 m2 med en veksler på 10 m2. Og alt på taget har man kunnet fjerne.
- I indre by er det rigtig svært at få plads til private køleanlæg. Det er også én af grundene til, at fjernkøling er interessant for nogle. Og så undgår man også larmen fra kompressorer fra de private anlæg, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov.
Tænk i oplagte ressourcer
Københavns Kommune har sat sig for at være CO2-neutral i 2025, og fjernkøling er én af de løsninger, som skal skubbe i den rigtige retning.
Der kommer ofte gæster fra udlandet for at se på fjernkøling. Og de giver udtryk for, at de bliver inspireret af København, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov:
- Vi har ikke vanvittig megen vindenergi eller floder med smeltevand. Men vi udnytter de ressourcer, som vi har. Vi gør noget.
Thisted bruger grundvand til fjernkøling
Sverige og Finland har benyttet sig af fjernkøling i mange år, mens København tog sit anlæg i brug i 2010. Flere andre danske kommuner kigger også på fjernkøling.
Thisted i Vestjylland har fjernkøling. Der bruger man grundvand i stedet for havvand. Grundvandet ligger dybere end 100 meter nede, og det er ikke vand, der har drikkevandsinteresser.
Thisted Varmeforsyning skriver, at fordelen ved grundvandet er, at temperaturen er ens året rundt, mens havnevandet er varmt om sommeren, hvor behovet for køling er størst.
På den måde vil noget af miljøgevinsten gå tabt, hvis man brugte havvand, fordi det skal køles ned. Har man ikke drikkevandsinteresser, og er der grundvand nok til at dække kølebehovet, er det derfor en oplagt lokal ressource at anvende.
København overvejer også grundvand
HOFOR Fjernkøling bruger - som tidligere skrevet - havvandet til at køle elkompressorerne med, når det er for varmt og høster på den måde på den 'grønne' konto.
HOFOR Fjernkøling overvejer også at bruge grundvand, når forsyningsnettet bliver udvidet og der bliver for langt ud til havvandet.
Fjernkøling i Carlsberg Byen
Lige nu er Frederiksberg Fjernkøling A/S i gang med at etablere et stort fjernkølingsanlæg i Carlsberg Byen, en ny fremtidig bydel på Vesterbro med boliger, s-togstation og uddannelsescampus. Fuldt udbygget vil anlægget have 4 km køleledninger.
2 store underjordiske tanke skal rumme 4.000 m3 koldt vand, der skal køles ned ved hjælp af grøn energi - fra vindmøller, oplyser Udviklingsselskabet Carlsberg Byen.
Tankene blev gravet ned på den gamle Carlsberg-grund i juli, fundamentet er sikret, og man er nu ved at dække hullet til med jord.
En grøn bydel
Carlsberg Byen markedsfører sig som et bæredygtigt bykvarter, og derfor har man bevidst valgt fjernkøling for at kunne tilbyde bykvarterets kommende virksomheder den billigste og mest miljørigtige køleløsning, siger projektleder Henrik Qvist Jensen:
- Det har stor betydning for os, at vi får fjernkøling i Carlsberg Byen. Både i forhold til det økonomiske aspekt, og i forhold til, hvor meget energi der kan spares.
- Og med et så stort centralt fjernkølingsanlæg kan vi tilbyde den billigste og mest miljørigtige løsning til de virksomheder, der vælger at placere sig i Carlsberg Byen, samtidig med at de slipper for at etablere deres egne decentrale kølingsanlæg, siger Henrik Qvist Jensen.