Hasardspil er en del af hverdagen i den lille canadiske by Charlevoix.
Byens femstjernede hotel, Manoir Richelieu, er til hverdag hjem for et casino med 20 spilleborde og 800 enarmede tyveknægte.
Men i disse dage er hotellets normale gæster smidt ud af hotellet.
Og under to dage er det i stedet præsidenterne Donald Trump og Emmanuel Macron, kansler Merkel, premierministrene fra Storbritannien, Italien, Japan og Canada samt de to EU-ledere Donald Tusk og Jean-Claude Juncker og deres delegationer, som er rykket ind på hotellets 405 værelser.
Casinobordene og de enarmede tyveknægte er rykket til side for at give ekstra mødeplads. Men det betyder ikke, at der ikke vil blive spillet hasard i Charlevoix de kommende dage.
For meget tyder på, at nogle af verdens mest magtfulde politiske ledere har bestemt sig for at tage en direkte konfrontation med den nok mest magtfulde af dem alle:
Den amerikanske præsident, Donald Trump.
Uforsonlig tone mod Trump
De mener nemlig, at præsident Trump spiller hasard med de seneste årtiers vestlige politiske fællesskab.
Hvis Donald Trump læser The New York Times ombord på Air Force One på flyveturen mellem Washington D.C. og Quebec, så vil han kunne læse, hvordan EU´s formand, Donald Tusk, i et indlæg i avisen direkte advarer imod en situation, hvor national egoisme og brutal magt kan føre til, at man ødelægger den internationale lov og orden, som den vestlige verden i fællesskab har opbygget gennem de seneste årtier.
- Og det er ikke noget at grine af. Enten er der orden, eller også er der uorden, skriver Donald Tusk i New York Times.
Forud for dagens G7-topmøde mødtes mødets vært, den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og den franske præsident, Emmanuel Macron, i Ottawa.
Her var tonen lige så uforsonlig overfor den amerikanske præsident.
Seks mod én
Hverken Emmanuel Macron eller Justin Trudeau gjorde noget for at skjule, at den amerikanske præsident kan se frem til et topmøde, hvor han vil være isoleret.
Det bliver et seks-mod-én-topmøde.
- Og det kan godt være, at Trump ikke har noget problem med at være isoleret. Men vi har heller ikke noget problem med at være seks, sagde den franske præsident.
Han understregede, at de seks øvrige deltagere i G7-topmødet - Japan, Canada, Tyskland, Storbritannien, Italien og Frankrig - ikke har nogen problemer med at lave internationale aftaler uden USA i takt med, at den amerikanske præsident melder sit land ud af større og større dele af det internationale samfund.
For frustrationen over Donald Trumps håndtering af internationale aftaler, som USA selv har været med til at indgå, er meget tydelig.
Handlingslammet handelssystem
Først trak USA sig ud af den internationale klimaaftale, som blev indgået i Paris.
Siden Donald Trump blev præsident, har USA blokeret for udpegelsen af nye dommere til WTO´s såkaldte paneler. Hvis den amerikanske blokering fortsætter, så vil verdenshandelsorganisationen i løbet af kort tid ikke længere være i stand til at afgøre internationale handelskonflikter.
Der vil ganske enkelt ikke længere være tilstrækkeligt med dommere til at nedsætte såkaldte paneler, som afgør den slags konflikter, og dermed vil USA gennem blokeringen af dommere reelt have gjort det internationale handelssystem handlingslammet.
Donald Trump har også trukket USA ud af den internationale atomaftale med Iran og truer nu virksomheder fra Europa og andre steder i verden med sanktioner, hvis de fortsætter med at handle med Iran.
Hele Iran-aftalen er ellers baseret på, at hvis Iran overholder sin del af aftalen, så vil resten af verden øge handlen med Iran og på den måde bidrage til, at der igen kommer gang i den amerikanske økonomi.
Vrede i Canada
Senest har Donald Trump i sidste uge meddelt, at USA indfører told på stål og aluminium fra Europa, Canada, Mexico og andre steder i verden.
Selve begrundelsen for den amerikanske told har især bragt Canadas premierminister op i det røde felt. USA siger, at den amerikanske import af stål og aluminium fra eksempelvis Canada er en trussel mod den amerikanske sikkerhed.
Den vurdering fik premierminister Justin Trudeau til at spørge, hvordan USA kan betragte Canada som en trussel mod USA. Canada – et land som har kæmpet side om side med USA i verdens konflikter fra første og anden verdenskrig over koreakrigen til Afghanistan og Irak.
Argumentet har virkelig fremkaldt vrede i Canada.
For hvordan kan man betragte et land som ven og allieret, når det pludselig karakteriserer dig som fjende for at kunne straffe landets stålproducenter økonomisk.
EU tvinges til lederskab
Op til G7-topmødet har der været en række uformelle kontakter mellem EU´s største medlemslande, EU´s institutioner og deres nærmeste allierede som eksempelvis Japan og Canada.
Landene – som nogle her i Quebec allerede er begyndt at kalde for G6 (G7 minus USA) – koordinerede deres svar på den amerikanske told og aluminium.
Der har været omfangsrige kontakter mellem G6-landene om, hvilke amerikanske produkter, der skal ligges modtold på, sådan at USA og politikerne tættest på Donald Trump straffes så hårdt som muligt.
G6-landene diskuterer intenst, hvordan de kan redde det internationale samarbejde, de har været med til at opbygge gennem de seneste årtier, hvis USA fortsætter med at modarbejde forpligtende internationalt samarbejde.
Som den største, samlede økonomi ses EU som den mest centrale aktør, og det placerer EU i en internationalt uvant position, hvor det nu forventes, at EU tager lederskab – uden USA.
EU har gjort det på klima-området og forsøger at gøre det i forhold til atomaftalen med Iran.
Men det er svært for EU-landene, og det strider alle instinkter hos en del EU-lande, som er vant til, at USA er deres bedste ven og nærmeste allierede.
Ikke alle EU-lande har lige let ved pludselig at se USA som en modstander. Tyskland er nok det mest centrale EU-lande, som gerne så, at uenighederne med Donald Trump kun er en kortvarig uenighed og ikke udtryk for en helt ny amerikansk udenrigspolitik.
Macron undsagde Trumps troværdighed
Men efter amerikansk enegang på klima, handel og atom-aftalen med Iran er det stadig sværere for resten af verden at tro på, at Donald Trumps nye USA-først politik kun er en døgnflue som forsvinder.
Og i kraft af at den erkendelse er begyndt at vokse frem, så er retorikken over for USA blevet hårdere og hårdere.
Et eksempel leverede den franske præsident, Emmanuel Macron, da han i går i Ottawa direkte undsagde Donald Trumps udenrigspolitiske troværdighed – mindre end en uge inden Trump skal mødes med Nordkoreas leder for at diskutere en atomaftale med Nordkorea.
Emmanuel Macron spurgte direkte, hvordan man skulle kunne tro på Donald Trump, hvis man indgår en atomaftale med USA, når samme Donald Trump netop har trukket USA ud af atom-aftalen med Iran.
Tilliden til USA som partner og allieret med Donald Trump i Det Hvide Hus er nået et nyt nulpunkt. Det vil formentlig blive meget tydeligt ved G7-topmødet Quebec.
Og hvis man er i tvivl om, hvor galt det står til med forholdet mellem G6 og USA, så er det nok bare at læse overskriften i Donald Tusk indlæg i The New York Times:
- Trods Trump, vesten skal forblive forenet.