Erhvervskorrespondent: Hvis Trump også går efter de tyske biler – så har vi en handelskrig

Den amerikanske regering undersøger, om importen af biler skader nationens sikkerhed.

USA's præsident Donald Trump har søsat en undersøgelse, der kan være med til at retfærdiggøre ekstra toldsatser på importerede biler - til fordel for amerikanske bilproducenter som General Motors, Ford og Fiat Chrysler. (Foto: © GONZALO FUENTES, Scanpix)

USA har i dag indført forhøjede toldsatser på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico.

Men det er ikke sikkert, at præsident Donald Trump og hans America First-politik stopper der.

Tilsvarende forhøjede toldtariffer på importerede biler kan være den benzin på bålet, der udløser en regulær handelskrig, vurderer erhvervskorrespondent i DR, Jakob Ussing.

- Hvis Trump kører videre med noget af det, han har truet med, og også lægger en ny ekstra told på europæiske biler, som er en af de allerstørste eksportkategorier fra Europa til USA, så vil der komme et dunder af et modsvar fra Europa, og så er vi der, hvor man godt kan bruge et stort ord som handelskrig, siger han.

I sidste uge indledte Trump-regeringen en undersøgelse af, om importen af både biler og lastvogne til USA er så skadelig for den hjemlige industri, at den udgør et sikkerhedsproblem.

Den amerikanske regering begrunder undersøgelsen af bilimporten med den samme artikel i amerikansk lovgivning fra 1962, som ligger til grund for de forhøjede toldtariffer på 25 og 10 procent for stål og aluminium fra EU, Mexico og Canada, som USA netop har indført.

Ifølge det tyske erhvervsmagasin WirtschaftsWoche, som adskillige internationale medier har citeret, skal præsident Donald Trump have sagt til den franske præsident Emmanuel Macron i april, at han ville opretholde sin handelspolitik - indtil der ikke var flere Mercedes-biler på Fifth Avenue i New York.

Emmanuel Macron er omvendt en af de europæiske ledere, der har kaldt Donald Trumps America First-politik for både skadelig og ulovlig. Og den franske præsident er også gået skridtet videre i sin retorik.

Han har sagt, at det lige præcis er den slags form for handelsbarrierer, der kan føre til ikke bare en handelskrig, men en reel krig, som vi så det i 1930’erne.

- Det er store ord på allerhøjeste politiske niveau, siger Jakob Ussing.

George W. Bush droppede ståltold

EU’s konkrete svar på Trumps toldtariffer er indtil videre at gå til WTO med forventningen om, at tarifferne bliver erklæret ulovlige ifølge verdenshandelsorganisationens regler.

Det findes der faktisk et fortilfælde for. Tilbage i 2002 indførte præsident George W. Bush nemlig toldtariffer på op til 30 procent på importeret stål fra blandt andet Europa, der skulle være underlagt den forhøjede sats i tre år.

Dengang undlod Bush dog at ramme nabolandene Canada og Mexico, som var beskyttet af den nordamerikanske handelsaftale NAFTA. Den aftale har dog ikke forhindret Trump i alligevel at ramme Canada og Mexico denne gang.

Trumps regering har endda truet med at opsige NAFTA i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en fornyelse af aftalen, hvis ikke resultatet falder ud til USA’s fordel.

George W. Bush måtte tilbage i 2003 bøje af for presset fra WTO, der dømte toldtarifferne ulovlige, hvorefter Bush trak ekstratolden tilbage efter 21 måneder.

Den daværende republikanske præsident begrundede den forhøjede toldsats med, at de amerikanske stålproducenter var truet på deres levebrød af den billigere stål fra blandt andet Europa.

Men forsøget på at beskytte stålproducenterne havde en meget dyr afledt effekt, anslog handelsorganisationen Citac.

Omkring 200.000 amerikanske lønmodtagere i de stålforbrugende industrier havde mistet deres job i forsøget på at beskytte en række stålproducenter, der samlet beskæftigede nogenlunde det samme antal medarbejdere.

Trump er advaret af egne partifæller

En række fremtrædende republikanske politikere i USA har advaret Donald Trump mod at indføre ekstra toldtariffer, fordi det kan ende med at skade den hjemlige industri med de højere stålpriser.

- De amerikanske selskaber, der bruger stål i store mængder, fly- og bilproducenter for eksempel, har pludselig meget højere omkostninger end tidligere. Og derfor er der mange, ikke mindst i Trumps eget republikanske parti, der synes, at det her er en meget dårlig ide, siger Jakob Ussing.

EU har desuden lagt op til med et modsvar til Trumps toldtariffer - en liste på over 100 amerikanske varekategorier, der kan blive pålagt tilsvarende importsatser, når de krydser Atlanten.

Blandt andet har EU helt konkret udpeget amerikansk whisky og Harley-Davidson-motorcykler som nogle af de produkter, der vil blive dyrere at importere til Europa.

En række af varerne er specifikt udvalgt fra indflydelsesrige republikaners hjemstater – netop for at lægge et politisk pres på Donald Trump.

Blandt andre har formanden for Repræsentanternes Hus Paul Ryan fra Wisconsin og senator Mitch McConnell, der repræsenterer Kentucky, advaret præsident Trump mod at starte en handelskrig.

Told på landbrugsvarer kan gøre ondt på Danmark

EU’s liste med amerikanske varekategorier, der kan blive ramt af højere toldsatser, fokuserer blandt andet på landbrugsvarer.

Og ender de med at blive gensidigt mødt med højere toldtariffer efter et amerikansk modsvar – altså en ny eskalering – så kan det for alvor gør ondt på danske virksomheder og dansk økonomi, vurderer Jakob Ussing.

Det var netop det, der var Ruslands præsident Vladimir Putins svar på blandt andre EU’s sanktioner mod Rusland efter annekteringen af den ukrainske halvø Krim.

- Vi så i forbindelse med sanktionerne mod Rusland, at deres svar var lige præcis at sanktionere de europæiske fødevarer, fordi de ved, at det gør ondt på mange europæiske lande, ikke mindst et land som Danmark. Men der er vi altså ikke endnu, siger Jakob Ussing.