Viveca Holst fra Stockholm fylder snart 70 år. Hun er pensionist og har arbejdet hele sit voksne liv. Hun fortæller, at hun hver måned får udbetalt 12.190 svenske kroner, hvilket svarer til cirka 8.600 danske kroner.
Beløbet skal dække alle hendes udgifter som husleje, mad, medicin og lægebesøg.
- Jeg må vende hver eneste krone. Pengene rækker ikke langt. Jeg kan ikke købe de julegaver til børnebørnene, som jeg ønsker, og har heller ikke råd til at besøge dem. Jeg kan end ikke holde avis, siger hun til DR Nyheder, som møder hende foran den svenske Rigsdag til en protestaktion mod pensionisters økonomiske vilkår.
245.000 fattigpensionister
Viveca Holst er en af de svenske pensionister, der er vokset op i det gamle Sverige. Hun blev voksen i det, der blev kendt som verdens bedste velfærdssamfund – og som nu er ved at blive gammel i et land, hun ikke længere kan genkende.
Hun kalder sig selv fattigpensionist. Og det er ikke helt forkert - hendes månedsindkomst ligger 100 kroner over fattigdomsgrænsen - eller det beløb som de svenske myndigheder officielt betegner som lav økonomisk standard.
- I starten skammede jeg mig over at være fattig, men nu er jeg mere vred, siger hun.
245.000 svenskere over 65 år ligger derimod under grænsen og får altså endnu færre penge ud hver måned end Viveca Holst. For 20 år siden var det bare 100.000 svenske pensionister, der lå under grænsen, der udregnes ved 60 % af medianindkomsten for hele befolkningen.
Tallet er stigende. Og det rammer især kvinderne. For selv gennem et langt arbejdsliv har kvinder tjent mindre end mænd. Og enlige kvinder, der har arbejdet hele livet og havde set frem til en alderdom i velfærdssamfundets favn, bliver slemt skuffede, fortæller Christina Tallberg, formand for Sveriges største pensionistorganisation, PRO.
- Af dem, der er på vej på pension nu, vil omkring hver anden kvinde have problemer med at klare sig selv, siger hun.
Rige og indvandrere får skylden
Fattigpensionisterne er blevet symbolet på det svenske velfærdssamfunds skrøbelighed og begrænsning. Og det faktum, at antallet af mennesker, der lever i relativ fattigdom, er steget så meget, får svenskere til at spørge sig selv, ’kan vi overhovedet være det her bekendt?’, fortæller DR's Europa-korresondent, Anna Gaarslev.
- De ældre har været med til at bygge samfundet op, og nu har mange pensionister knap nok råd til at købe gaver til børnebørnene, gå til frisøren, til tandlægen. Det sammen med det faktum, at mennesker over 65 år udgør 25 procent af vælgerskaren, får politikerne i valgkampen til at konkurrere om at love skattelettelser og andre kontante forbedringer til pensionisterne, siger hun.
To yderpartier, som står stærkest af alle svenske partier inden valget den 9. september, forsøger i særlig grad at profilere sig på spørgsmålet, mener korrespondenten.
- Venstrepartiet, der oprindeligt var modstander af den pensionsreform, der til dels er skyld i, at Sverige i dag har fattigpensionister, slår på, at situationen skyldes de seneste års mange skattelettelser og deraf følgende økonomiske ulighed. De rige har altså skummet fløden.
- Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne giver derimod den lempelige udlændingepolitik skylden. Argumentet lyder, at de milliarder af kroner, som de seneste års store indvandring har kostet, i stedet kunne være gået til de svenske pensionister, fortæller Anna Gaarslev.
Dobbelt så mange fattige svenske pensionister som danske
Også i international sammenhæng er de svenske pensionister sakket bagud. Ifølge OECD’s mål for relativ fattigdom, som er internationalt vedtaget, har danske og svenske pensionister på ti år byttet plads.
I 2006 blev cirka 17 procent af danskere over 65 år defineret som relativt fattige ud fra dette mål, modsat bare 11 procent af svenskerne i denne aldersgruppe.
De seneste tal fra 2016 viser, at placeringerne nu er vendt på hovedet. Nu er 8,5 procent af danske pensionister fattige i forhold til den øvrige befolkning. I Sverige gælder det dobbelt så mange 16,8 procent.
Det billede genkender Ole Beier, uafhængig pensionsekspert i Beier Research.
- Som alle økonomiske mål er dette ikke perfekt. Men ud fra tallene kan man sagtens konkludere, at danske pensionister generelt har en bedre økonomisk sikring end de svenske, lyder vurderingen fra pensionseksperten.
Danmark og Sveriges offentlige pensionssystemer er indrettet forskelligt, fortæller Ole Beier.
- Det er også rigtigt, at det har forholdt sig omvendt tidligere. En af de vigtige forklaringer på denne udvikling er, at de danske offentlige pensionsydelser reguleres i næsten samme takt som lønudviklingen. I Sverige derimod har man siden miden af 1990’erne reguleret de laveste pensionsydelserydelser ud fra prisudviklingen, som ikke er vokset i samme takt, siger han.
Derfor understreger pensionseksperten, at de fattigste svenske pensionister måske nok har nogenlunde samme købekraft som tidligere, men de har ikke fået del i den velstandsstigning, som andre svenskere har oplevet.
- Uanset det så er det stadig sådan, at både det svenske og danske og pensionssystem hører til blandt de bedste i verden – også for de fattigste pensionister, siger Ole Beier.